Op mod hver tredje vil på et tidspunkt i livet kunne få en angstdiagnose

På bare 40 år har flere hundredtusinde borgere fået konstateret angst, og børn diagnosticeres som aldrig før. Er angst ved at blive normalen?

Angsten slog ned som et lyn i Kasper Buch. I dag er den nu 30-årige musiker og plejehjemsassistent fra Tønder rask. Eller rettere: han har lært at leve med sin angst.
Angsten slog ned som et lyn i Kasper Buch. I dag er den nu 30-årige musiker og plejehjemsassistent fra Tønder rask. Eller rettere: han har lært at leve med sin angst. Foto: Leif Tuxen.

Det var ikke sådan, at angsten kom snigende. Den kom bare. En dag omgivet af kammerater til undervisningen på social- og sundhedsassistentuddannelsen i Aabenraa i Sønderjylland, kunne Kasper Buch ikke få vejret. Han var vel det, man kan kalde for en ganske almindelig ung mand i begyndelsen af 20’erne. Tryg barndom, glad for sin uddannelse, netop flyttet hjemmefra i egen lejlighed i Tønder og tilbragte weekenderne på barer i godt selskab. Selvom undersøgelserne på sygehuset viste, at Kasper Buch var sund og rask, kunne han ikke slippe følelsen af at have en golfbold i halsen. Kort efter fik han konstateret angst. Med ét gik Kasper Buch fra at være en ung mand på tærsklen til arbejdslivet til at være mentalt syg.

Selvom Kasper Buch i dag er rask, er hans oplevelse langt fra enestående. Angst er blevet en folkesygdom, som 140.000 voksne danskere ifølge Sundhedsstyrelsen skønnes at lide af. Spørger man Psykiatrifonden, er tallet snarere 400.000. Sygdommen er samtidig den hyppigste årsag bag tildelingen af nye førtidspensioner, og mennesker sygemeldt med angstdiagnoser som panikangst, social fobi og ptsd koster årligt statskassen 8,5 milliarder kroner i tabt produktion.

Mikkel Arendt, specialpsykolog og lektor ved afdelingen for depression og angst på Aarhus Universitetshospital og institut for klinisk medicin på Aarhus Universitet, har beskæftiget sig med behandlingen af angst i 20 år. Han fremhæver blandt andet et internationalt studie, der konkluderer, at op mod hver tredje på et tidspunkt i livet vil opleve symptomer, der kan medføre en angstdiagnose.

”At angst i dag er den af alle sygdomme – både psykiske og somatiske – der koster samfundet mest i tabt produktion, synes jeg illustrerer meget godt, hvor stor en sundhedsudfordring, angst er blevet. Heldigvis er vi over de seneste 20 år blevet langt bedre til at sætte ind og behandle angstlidelser,” siger Mikkel Arendt og tilføjer, at forekomsten af angst i den vestlige verden har været stabil, siden man lavede de første større studier i 1980’erne og 1990’erne.

”Det, der har ændret sig”, siger han, ”er antallet af mennesker, der søger behandling.”

Siden de nuværende angstdiagnoser blev klassificeret og anerkendt af de amerikanske sundhedsmyndigheder i 1980, har angstlidelser forgrenet sig til en lang række underdiagnoser, der spænder mellem alt fra tvangstanker og stresssygdomme til såkaldte nervøse tilstande såsom helbredsangst, social fobi og generaliseret angst, der dækker over følelser som ængstelighed, uro og vedvarende bekymring. Af verdenssundhedsorganisationen WHO’s 10. og seneste opgørelse over anerkendte sygdomme fremgår mere end 400 psykiatriske diagnoser.

De mange nye diagnoser og det stigende antal mennesker, der i dag får konstateret angst og andre psykiske lidelser, tegner en paradoksal udvikling, hvor vi risikerer at gå fra en situation, hvor psykisk sygdom er undtagelsen til at være ”noget nær normalen”.

Det vurderer Rasmus Nejst Jensen, psykiater ved Hovedstadens Psykiatri og medforfatter til bogen ”Der lurer en angst”, der gennemgår psykiatriens nyere historie.

”Det stigende antal psykiatriske diagnoser er ikke et problem for den enkelte. Men i og med at flere og flere opfylder kriterierne for en psykiatrisk diagnose såsom angst, så kan vi på et tidspunkt ende i en situation, hvor vi som samfund må stille det næsten filosofiske spørgsmål: Kan man tale om en sygdom, hvis det at være syg ikke længere er en sjældenhed? Hvis vi ender et sted, hvor det at have en diagnose bliver det normale. Kan vi så overhovedet tale om raske og syge mennesker?,” spørger Rasmus Nejst Jensen og refererer et studie af den amerikanske epidemiolog Ronald C. Kessler, der anslår, at op mod halvdelen af den amerikanske befolkning i løbet af livet opfylder kriterierne for at få diagnosticeret en psykisk diagnose.

Specialpsykolog Mikkel Arendt er enig i, at det er relevant hele tiden at vurdere, hvor man sætter barren for, hvad der er et udtryk for almindelig angst, som alle mennesker føler, og angst i en grad, der kræver behandling.

”Egentlig mener jeg, at vi har fundet en god balance herhjemme. Og måske tænker jeg også, at det er bedre, at vi i sundhedsvæsnet behandler én for meget end én for lidt, når vi i dag ved, hvor vigtigt det er at sætte ind tidligt for at undgå, at sygdommen bliver kronisk eller sygdomsforløbet bliver unødvendigt langt. For det vil være spildt liv.”

Det er langtfra kun landets voksne, der har ondt i psyken. En aktindsigt, som Kristeligt Dagblad har foretaget i de fem danske regioner, viser, at der i 2020 blev foretaget 18.338 henvisninger fra praktiserende læger til landets børne- og ungepsykiatriske afdelinger. Det var en stigning på knap 2000 patienter sammenlignet med året før, og tendensen ser ud til at fortsætte i 2021: Således er 10.977 børn og unge blevet henvist til psykiatrien i årets første seks måneder. Samtidig viste en rapport fra Vidensråd for Forebyggelse i sidste uge, at hvert sjette barn oplever betydelige mentale sundhedsproblemer, inden det er fyldt 10 år.

Søren Benedikt, psykolog og klinikchef i klinikken Cool Kids, der behandler angste børn i blandt andet Roskilde og København, forventer, at antallet af børn med mentale lidelser som angst vil stige de kommende år. Angsten trives nemlig i vores måde at leve på.

”Jeg har en kritisk holdning til mange af de tendenser, der er i tiden, hvor børn udsættes for ting, der ikke er mentalt sunde. De sociale medier gør, at børn og unge konstant sammenligner sig med hinanden, og derigennem er der sket en forråelse af reklameindustrien med idealer, der bliver sværere at leve op til. Derudover oplever vi i højere grad et individualistisk forbrugersamfund, hvor man skal slå til, og det skaber en præstationsangst, som står i modsætning til en kultur, der bekræfter én i, at man er god nok, som man er,” siger Søren Benedikt.