Opbakning til aktiv dødshjælp falder markant

Tilslutningen til aktiv dødshjælp herhjemme er dalet væsentligt. En åben debat i medierne kan forklare udviklingen, mener iagttagere. Og så kan det ikke udelukkes, at coronapandemien har spillet en rolle

M ens flere og flere lande indfører aktiv dødshjælp eller udvider gruppen af omfattede patienter, falder opbakningen til en legalisering herhjemme.

62 procent af danskerne svarer nej til spørgsmålet om, hvorvidt Danmark bør fastholde et forbud mod aktiv dødshjælp, mens 14 procent svarer ja, og 24 procent svarer ved ikke. Det viser en spørgeskemaundersøgelse, som analyseinstituttet YouGov har foretaget for Kristeligt Dagblad blandt 1001 danskere.

Da YouGov på foranledning af avisen i 2017 spurgte danskerne om det samme, svarede 72 procent nej, 11 procent ja, og 17 procent svarede ved ikke. De seneste fire år er tilslutningen til at indføre aktiv dødshjælp altså faldet med 10 procentpoint blandt danskerne.

Og der er faktisk tale om et signifikant fald i opbakningen, som ikke blot kan tilskrives statistiske tilfældigheder eller usikkerheder. Det fastslår Ole Hartling, tidligere overlæge og tidligere formand for Det Etiske Råd, som har gennemgået de finere matematiske nuancer i de to undersøgelser. Han mener, at selvom mulige forklaringer blot er gisninger, er det nærliggende at tro, at coronapandemien har haft en betydning for udviklingen.

”Den har nemlig vist det fine træk, at befolkning og myndigheder har været indstillet på, at det er ældre og skrøbelige mennesker, der er mest i fare, og som vi skal passe på. Mange forestiller sig, at aktiv dødshjælp skal tilbydes til meget syge og trængte mennesker, men nu har udviklingen vist, at vi er parate til at hjælpe dem til ’at blive på livets side’, om jeg så må sige,” lyder det fra Ole Hartling.

D et Etiske Råds nuværende formand og overlæge på Rigshospitalet, Anne-Marie Axø Gerdes, mener, at faldet hænger sammen med, at der i Danmark er en åben debat om aktiv dødshjælp. Hun peger blandt andet på sagen om lægen Svend Lings, der blev dømt for at have rådgivet om og medvirket til selvmord, ligesom han fik frataget sin autorisation som læge.

”Når der er en, som går så rabiat til værks i sin kamp for aktiv dødshjælp, er det med til at åbne en debat om, hvor kompliceret et emne det er. Det er ikke bare at afslutte nogle lidelser med en pille. Jeg tror, at både de rabiate modstandere og fortalere har været med til at sætte mere fokus på emnet og åbne folks øjne for argumenterne for og imod,” siger hun.

D esuden fremhæver Anne-Marie Axø Gerdes, at medierne, heriblandt især Kristeligt Dagblad, har skrevet om udviklingen i lande som Holland og Belgien, hvor man siden legaliseringen for omkring 20 år siden henad vejen har tilladt flere og flere patientgrupper aktiv dødshjælp.

”I dag ved vi simpelthen mere om udviklingen i de lande, og om de problemer og dilemmaer, som er forbundet med at indføre aktiv dødshjælp. Det er ikke blot teoretisk, at det kan medføre en glidebane, hvor der hele tiden åbnes for flere og flere patientgrupper. Vi kan se, at det også sker i praksis,” siger hun.

O gså Thomas Ploug, der er professor i filosofi ved Aalborg Universitet, mener, at debatten om aktiv dødshjælp kan have sat sine spor i befolkningen. Samtidig peger han på, at landets politikere temmelig entydigt har afvist at indføre aktiv dødshjælp herhjemme.

”Debatten i sig selv har en informationsværdi og er med til at oplyse befolkningen. Desuden tror jeg, at en del mennesker følger trop, når politikerne så tydeligt tager stilling,” siger han.

Ligesom Ole Hartling vurderer også Thomas Ploug, at coronapandemien kan have spillet ind på, at 10 procent af befolkningen har ændret holdning.

”Det er selvfølgelig spekulativt, men kriser kan forstærke lysten til at leve. Samtidig har vi med vaccinerne set, at man med medicinsk teknologi kan udvikle sig ud af en krise. På den måde er der måske lige nu en optimisme på den medicinske videnskabs vegne, der kan smitte af på troen på, at der kan findes andre løsninger på sygdomme end døden,” siger han.

Befolkningen om aktiv dødshjælp

På foranledning af Kristeligt Dagblad har analyseinstituttet YouGov spurgt 1001 danskere, om Danmark bør fastholde et forbud mod aktiv dødshjælp.

62 procent svarer ”nej”.

14 procent svarer ”ja”.

24 procent svarer ”ved ikke”.

KILDE: ANALYSEINSTITUTTET YOUGOV FOR KRISTELIGT DAGBLAD