Prøv avisen
LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at dele artiklen

Glemt adgangskode? Klik her.

Opbakning til S: EU kan være på vej mod asylstop

Socialdemokratiets udlændingeudspil har fået titlen ”Retfærdig og Realistisk”. I november præsenterede den hollandske koalitionsregering sit migrationsudspil i regeringsgrundlaget. Foto: Mads Claus Rasmussen/ ritzau scanpix

Flere europæiske lande overvejer at lukke for spontan asylsøgning i Europa. Befolkningstilvækst i Afrika og nyt asylpres kan gøre Socialdemokratiets nye udspil til virkelighed, siger ekspert

Det vil være en fundamental nytænkning af asylsystemet, hvis Socialdemokratiet får held med at gennemføre et af de mere opsigtsvækkende forslag i partiets nye udlændingeudspil, som blev lanceret i går: Et stop for at søge asyl i Europa og Danmark.

Men det er realistisk, siger en række eksperter. Det er nemlig ikke udelukket, at Danmark og EU inden for en overskuelig periode kan lave en aftale om et stop for spontan asylsøgning i Europa, som betyder, at asylprocessen i stedet skal foregå i lejre og modtagecentre uden for EU’s grænser. Det vurderer blandt andre økonom Mikkel Barslund, der beskæftiger sig med migration og asyl ved Center for Studiet af Europæisk Politik, CEPS, i Bruxelles.

”Taler vi 5 eller 10 år, kunne det godt være realistisk med en fælles EU-aftale. Det afhænger meget af udviklingen i middelhavsområdet. Hvis antallet af migranter, der kommer over Middelhavet, igen stiger, begynder antallet af druknede også at vokse, og så vil der komme et pres for at finde en anden løsning,” siger Mikkel Barslund og henviser til, at Italien er særligt presset af migrant- og flygtningestrømmene. Det skyldes blandt andet, at Østrig tidligere har talt om at lukke grænsen til Italien, ligesom også Frankrig har kontrolposter flere steder ved grænsen til Italien.

”På den måde vil der være en ophobning af folk i Italien. Det kan Italien ikke holde til, og derfor kunne jeg godt se for mig, at flere lande ville følge Danmark. Samtidig betyder befolkningstilvæksten i Afrika, at der kommer et stigende pres,” siger Mikkel Barslund og tilføjer, at der i Tyskland, Frankrig og Østrig er tilsvarende diskussioner om at udelukke muligheden for spontan asylsøgning i Europa. Der lød også et lignende toner fra Storbritannien i 2003.

”På den måde kan man sige, at forslaget fra Socialdemokratiet følger en bevægelse, der er nogle steder i Europa,” siger Mikkel Barslund.

Også professor Peter Nedergaard, der forsker i EU og international politik ved Københavns Universitet, vurderer, at Socialdemokratiets forslag kan blive til virkelighed.

”Om det er Socialdemokratiets model eller en tilsvarende, ved jeg ikke, men jeg tror, at der er noget på vej. Der er en bredere forståelse af, at det kan være nødvendigt med et stop for spontan asylsøgning. Blandt andet på grund af pres fra befolkningerne. Det er ikke til at sige, om det sker om tre, fem eller syv år, men den politiske kraft peger i den retning,” siger Peter Nedergaard.

Socialdemokratiets udlændingeudspil har fået titlen ”Retfærdig og Realistisk”. I november præsenterede den hollandske koalitionsregering sit migrationsudspil i regeringsgrundlaget. Det fik titlen ”Humant og Effektivt”. Ifølge lektor Saskia Bonjour, der forsker i europæisk migrationspolitik ved universitetet i Amsterdam, går flere forslag igen i begge udspil. Det hollandske udspil handler nemlig også om at flytte asylbehandlingen til lande uden for EU.

”Der er ligesom i Danmark et pres for at kontrollere og reducere antallet af flygtninge i Holland. Det er i virkeligheden den samme udvikling, man ser i en række andre EU-lande,” siger Saskia Bonjour.

Professor Timothy J. Hatton, der forsker i migrationspolitik i Europa ved universitetet i Essex i Storbritannien, ser også Socialdemokratiets forslag som del af en større europæisk tendens.

”Et fælles modtagecenter og fordeling derfra er ikke umuligt. Vi gør det allerede,” siger Timothy J. Hatton med henvisning til EU’s aftale med Tyrkiet.

Han mener grundlæggende, at det er nødvendigt at nytænke asylpolitikken og henviser til de europæiske befolkninger, der grundlæggende er kritiske over for illegal indvandring, men samtidig ganske positive i forhold til reelle flygtninge:

”Flygtningekriser som den i 2015 skræmmer folk, og regeringerne er nødt til at tage højde for, hvordan befolkningen oplever flygtningestrømmene. Ellers er det, at man giver næring til de populistiske partier på højrefløjen. Og tallene viser, at mange reelt ikke har et beskyttelsesbehov. Disse mennesker risikerer deres liv i både og på grund af menneskesmuglere. Det virker ikke som en god idé med et system, der giver mulighed for, at disse mennesker fortsat kan rejse ind i Europa,” siger Timothy J. Hatton.

Spørger man Søren Jessen Petersen, tidligere vicehøjkommissær for Flygtningehøjkommissariatet UNHCR, er der ”ikke noget forkert i at undersøge muligheden for at foretage asylbehandlingen uden for Europa”. Det kan ligefrem være en god idé, mener han og peger på tiden efter Vietnamkrigen, hvor vietnamesiske flygtninge blev installeret i midlertidige lejre i Thailand, Malaysia, Singapore, Filippinerne, Indonesien, Sydkorea og Hongkong, hvorefter europæiske regeringer vurderede situationen.

”Hvis nu Marokko sagde ja, kunne man gøre det samme. Men det kræver enighed blandt EU-landene, og hvis kun seks af EU-landene går med til en aftale, kan det jo ikke lade sig gøre. Men vi ved altså fra tidligere flygtningekriser, at det kan lade sig gøre,” siger Søren Jessen Petersen.