Prøv avisen

Opdelte skoler truer sammenhængskraften

I 2007 var der 31 kommuner, hvor over halvdelen af skolerne havde en meget blandet elevsammensætning. I dag er der kun ti tilbage. Foto: Scanpix/Thomas Lekfeldt

Færre skoler har elever fra alle lag i samfundet, viser en ny undersøgelse. Det kan være med til at svække følelsen af fællesskab i Danmark, lyder advarslen.

Det bliver mere sjældent, at rig møder fattig i skolen.

Den blandede folkeskole er på retræte, viser en landsdækkende undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

På ti år andelen af skoler med en nogenlunde ligelig fordeling af indkomstgrupper - fra top til bund - faldet. I 2007 var det tæt på 40 procent, i dag er det 28 procent, viser analysen.

Dermed sker det sjældnere, at børn mødes på tværs af sociale skel og får kendskab til andre baggrunde end deres egen. Det fortæller Jonas Schytz Juul, analysechef i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

- Vi kan se, at vi får et mere opdelt samfund, hvor der bliver større forskel på top og bund, og på hvor vi færdes, siger Jonas Schytz Juul.

Ifølge Martin D. Munk, der forsker i social mobilitet som professor ved Aarhus Universitet, kan det hæmme sammenhængskraften.

- Det kan betyde, at vores børn bliver fagligt dygtige, men mister sociale kompetencer, fordi de ikke kender andre end deres egen slags.

- Dermed kan det blive et demokratisk problem for vores samfund, fordi det bygger på, at vi har et kendskab til og en forståelse for andre menneskers livsvilkår, siger Martin D. Munk til Berlingske.

Blandt dem, der færdes i folkeskolen til dagligt, ser man også bekymret på udviklingen. Ifølge Claus Hjortdal, formand for Skolelederne, er det vigtigt med mangfoldighed i klasselokalerne.

- Vi ser det som et problem, fordi det er en meget stor kvalitet - både for samfundet og det enkelte individ - at man møder stor og lille, rig og fattig, forskellige håndværk, tilgange og mennesketyper.

- Vi tror på, at sammenhængskraften i samfundet bliver langt stærkere ved, at man har tolerance over for hinanden og forståelse for hinandens positioner, siger Claus Hjortdal.

Han bakkes op af Anders Bondo Christensen fra Danmarks Lærerforening.

Han mener, at faldet skyldes, at vi i dag oftere bor blandt folk, der ligner os, og at flere vælger fri- eller privatskoler.

- Vi risikerer at miste noget helt unikt i det danske samfund - nemlig den skole, der skal være smeltedigel, hvor vi mødes på kryds og tværs af den forskellighed, der er i samfundet, siger Anders Bondo Christensen.

Jonas Schytz Juul fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd ser også bosætning og privatskoler som rod til problemet.

- Som vi ser det, er der to mulige løsninger. Dels at man sørger for at bygge mere blandede boligområder, så vi ikke får velhaverenklaver eller ghettoområder. Dels at skære ned på tilskud til privatskoler, som er med til at skabe opdeling i de større byer, siger han.

/ritzau/