På Den Kongelige Operas reklameplakat for opsætningen ”Drot og Marsk” står kong Erik Klippings øverstbefalende for hæren, Marsk Stig, med et gevær og sigter på kongen. Situationen er groft urealistisk, for Erik Klipping blev myrdet i Finderup Lade i 1286, og de første håndholdte skydevåben blev opfundet i Italien omkring et århundrede senere, mens et så moderne bagladergevær som på plakaten er dateret til 1836 – 550 år efter mordet i Finderup Lade.
Det Kongelige Teaters operachef, John Fulljames, vil dog gerne kaste lys over sammenblandingen af tidsperioder.
John Fulljames, hvilken tidsperiode repræsenterer operaen ”Drot og Marsk”?
Det er kompliceret. Den historiske hændelse er fra det 13. århundrede, og den blev fremstillet i et stykke af Carsten Hauch, der havde premiere i 1850. Senere blev det lavet om til en opera med premiere i 1878. Vores stykke har premiere i 2019. Så alle de datoer ræsonnerer til publikummets oplevelse. Opera har altid flere lag i forhold til historien.
Hvorfor står Marsk Stig med et skydevåben på plakaten for operaen?
Fordi den, der designede fotograferingen, syntes, at det var en god måde at udtrykke, hvad der sker i historien. Jeg tror, at sagen blev en nyhed, fordi én sagde, at det var et skydevåben fra 1920 på plakaten. Det er et fascinerende perspektiv, og det er sikkert sandt. Historisk set er det et stort spørgsmål, om mordet overhovedet foregår som i operaen. Operaen fortæller et opfundet narrativ og ikke noget, der er historisk præcist.
Ifølge myten blev der vist brugt et sværd, men på plakaten har vi en riffel, og i produktionen bruger vi en daggert og ikke et sværd. Det viser, at det i sidste ende ikke betyder noget, om det er en daggert, et sværd eller et gevær, men nærmere, hvad morderen tænker, når han myrder – og hvorfor han tænker sådan. Opera handler om, hvordan vi forbinder os med den følelsesmæssige sandhed og ikke en præcis gengivelse af, hvad der skete i 13. århundrede. Det var i hvert fald ikke, hvad Carsten Hauch gjorde. Han skrev ikke et historisk præcist værk, han skrev fiktion.
Er der skydevåben med i operaen ”Drot og Marsk”?
Det mener jeg ikke.
Tror du ikke publikum kan se plakaten og tænke, at stykket er upræcist, fjollet eller ikke tro mod den oprindelige historie?
Hvad er den oprindelige historie? Mener du, hvad der skete i det 13. århundrede eller mener du historien Carsten Hauch skrev i 1800-tallet?
Ifølge overleveringerne blev kongen dræbt af 56 knivstik. Du siger, at I bruger en daggert i operaen. Hvorfor er der så et skydevåben på plakaten?
Er vi interesserede i historien eller overleveringer? Jeg synes, det interessante er, at der er dele af det 13. århundrede, der er dele af det 19. århundrede – som skuespillet og operaen er skrevet i – og så er der hele opsætningen af stykket, som er fra i dag. Så jeg synes, at ’sandheden’ er en kompliceret størrelse i denne sammenhæng. I vores produktion er der ingen skydevåben. Vi har en plakat med et skydevåben på. Jeg er håber virkelig, at ingen køber billet og ser frem til at se et gevær. Jeg er bange for, de bliver skuffede.
Men er du ikke bange for, at plakaten skræmmer folk væk?
Nogen ser måske geværet og siger til sig selv: ’Åh nej, denne opsætning ser håbløst moderne ud med en riffel fra det 20. århundrede. Jeg skulle faktisk se denne moderne danske klassiker, men på grund af en riffel fra 1920’erne kan jeg ikke få mig selv til at se den’ – ja, det er muligt, og det vil være en tragedie. Men jeg tror, der er sådan en appetit og og entusiasme for denne danske klassiker, at jeg anser det scenarie for usandsynligt.
Har I en historisk konsulent til at vejlede jer i produktioner?
Spændende spørgsmål. Det har vi ikke. Og jeg går ud fra, at i dette tilfælde vil spørgsmålet være, om vi har brug for en ekspert i det 13. århundrede eller en ekspert i det 19. århundrede. Hvilken skulle det være? Det er et godt spørgsmål.
Det ville være oplagt med en ekspert for det 13. århundrede, når nu handlingen udspiller sig i den tid.
Synes du det? Prøv at tænke på ”Elektra” af Strauss, ”Idomeneo” af Mozart eller ”Ariadne” af Strauss, som alle foregår i det antikke Grækenland. Skal vi i de tilfælde have eksperter i gammel græsk kultur eller eksperter fra oplysningstiden i Mozarts tilfælde eller fra det 19. århundrede i forhold til Strauss for at forstå, hvad kunstneren gik op? Det er et meget interessant spørgsmål. Er vi interesseret i, hvad Carsten Hauch og Peter Heise (komponisten til operaen ”Drot og Marsk”, red.) kiggede på, eller er vi interesserede i historien? Det, der er klart, er, at Carsten Hauch var interesseret i myten og fiktionen, ikke i dokumentarisk historie. Opera er interessant, fordi det har forbindelse til alle de perioder.