Opfordring: Ældre og syge bør frit kunne vælge vaccine

Det er ”helt oplagt” at lade sårbare borgere vælge, hvilken vaccine de er trygge ved, lyder det fra patientforeninger og Ældre Sagen, efter at Astra-Zenecas sikkerhed og effektivitet er kommet under lup

Torsdag den 4. februar 2021 kunne borgere i alderen 85+ år i Brønderslevhallen modtage en Moderne-vaccine. Nu er spørgsmålet, om ældre fremadrettet selv skal kunne vælge, hvilken vaccine de vil have stukket i armen.
Torsdag den 4. februar 2021 kunne borgere i alderen 85+ år i Brønderslevhallen modtage en Moderne-vaccine. Nu er spørgsmålet, om ældre fremadrettet selv skal kunne vælge, hvilken vaccine de vil have stukket i armen. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix.

Bør man som sårbar og ekstra covid-19-udsat borger i Danmark have lov at sige nej til en bestemt vaccine og bede om en anden?

Spørgsmålet er blevet relevant, siden Astra-Zeneca-vaccinen i forrige uge blev taget ud af brug herhjemme efter mistanke om, at den kan fremkalde usædvanlige reaktioner, heriblandt blodpropper.

Pludselig synes den strategi, Sundhedsstyrelsen først lagde for dagen, da vaccinationerne begyndte – nemlig, at man fik tilbudt én vaccine, og ønskede man ikke at tage i mod den, var der intet alternativ – barsk.

Og fra flere af de organisationer, der repræsenterer særligt udsatte borgere, herunder kronisk syge og ældre, lyder der nu en opfordring til at lade folk selv tage stilling til, hvilken vaccine de skal have sprøjtet ind i skulderen.

”Vi må generelt have tillid til de vacciner, der er godkendt af de danske sundhedsmyndigheder, men vi ved, at mange er meget utrygge ved Astra-Zeneca, hvis den introduceres igen. For dem vil det være hensigtsmæssigt med et andet tilbud,” lyder det fra Ældre Sagens seniorkonsulent på sundhedsområdet, Rikke Hamfeldt.

”Der er mange af vores medlemmer, som har tilkendegivet, at de ikke ønsker at få en Astra-Zeneca-vaccine. Der er en nervøsitet i forhold til sikkerheden, men også om de er beskyttet lige så godt som med andre vacciner,” siger hun.

Astra-Zeneca-vaccinen, der er udviklet i et svensk-britisk samarbejde, er vurderet til at være mindre effektiv end øvrige vacciner benyttet i Danmark, herunder tyske Pfizer/Biontech og amerikanske Moderna. Mens Astra-Zenecas effektivitet ligger på omkring de 60 procent, er effektiviteten af de to andre vacciner oppe omkring 90 procent.

I sidste uge blev der ændret på grupperne i vaccinationssystemet, så de grupper af borgere, der tidligere hed 10, 11 og 12, blev slået sammen til én gruppe, gruppe 10, med en række undergrupper inddelt efter alder. Det har fået flere patientorganisationer til at protestere, fordi yngre kronisk syge borgere dermed ikke længere bliver set som værende i særlig risiko.

Opråbet lød blandt andet fra Scleroseforeningen, der også taler for frit vaccinevalg til udsatte borgere:

”Det, synes vi, er helt oplagt, at der skal være mulighed for,” siger direktør i Scleroseforeningen Klaus Høm.

”Sclerosepatienter har særlig risiko for at udvikle alvorlige komplikationer, hvis de bliver smittet. Mange er samtidig på immundæmpende medicin, og så virker vaccinen ikke lige så godt på dem. Vi er nødt til at tage hensyn og få lavet et system, hvor man kan lade disse patientgrupper have mulighed for at vælge. Og så må vi andre forholdsvis raske få Astra-Zeneca. Vi er nødt til at bruge de mest effektive vacciner på de rigtige,” siger han.

I Diabetesforeningen siger forskningschef Tanja Thybo, at man også hér vil arbejde for, at mennesker med kroniske sygdomme, for eksempel diabetes, kan få lov at vælge én vaccine fra og en anden til. Det handler dog ikke om sikkerheden ved Astra-Zeneca, påpeger hun.

”Lige nu er Astra-Zeneca-vaccinen suspenderet. Hvis den bliver vurderet at være sikker, så må den være sikker for alle, også de særligt sårbare. Men det er på baggrund af effektiviteten, vi mener, folk skal have lov at vælge. Lige nu er der en gruppe mennesker, som før blev vurderet til at være i særlig risiko, som pludselig er sat på lige fod med alle andre. Vi mener stadigvæk, der er en gruppe mennesker, som grundet kroniske sygdomme er i en øget risiko. Og de skal have lov at vælge den vaccine fra,” siger Tanja Thybo.

Rikke Hamfeldt fra Ældre Sagen peger dog også på flere udfordringer ved et frit vaccinevalg:

”Et fuldkomment frit vaccinevalg vil lægge et meget stort ansvar på den enkeltes skuldre i forhold til, hvad de enkelte vacciner kan og ikke kan – særligt når der kommer endnu flere vacciner. Det vil også skabe nogle store logistiske udfordringer for myndighederne, der står for vaccineprogrammet,” siger hun.

”Men vi ved, at utrygheden blandt mange af vores medlemmer er så stor, at nogle vil fravælge at blive vaccineret. Det er mildest talt ikke hensigtsmæssigt. Vi skulle nødig stå i den situation, hvor dem, der allermest har behov for en vaccine, ender med at sige nej tak, fordi de får tilbudt Astra-Zeneca,” siger hun.