Danmark skal være verdens bedste land at være barn i. Også for de næsten 65.000 børn, som i dag lever under fattigdomsgrænsen.
Intet mindre er målsætningen for Socialdemokratiet ifølge den regeringsaftale, som partiet sammen med Enhedslisten, SF og De Radikale har ført pennen på.
Men ifølge nye tal, som den liberale tænketank Cepos har udregnet for Kristeligt Dagblad, kommer ambitionen med en økonomisk slagside. Regeringens bebudede opgør med børnefattigdom har ifølge tænketanken en negativ effekt på arbejdsudbuddet på knap 400 personer. Det betyder, at 400 mennesker – en stor del af disse med indvandrerbaggrund – ikke vil være parate til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet.
En udvikling, som cheføkonom i Cepos Mads Lundby Hansen begræder.
”Den nye regering sætter beskæftigelsespolitikken i bakgear i en situation, hvor danske virksomheder skriger på arbejdskraft. Det er trist, ærgerligt og den helt forkerte vej at gå,” siger han.
Inger Støjberg (V), tidligere udlændinge- og integrationsminister, stemmer i.
”Det kan ikke komme bag på nogen, at højere sociale ydelser betyder, at færre arbejder. For integrationen og beskæftigelsen er det her dårligt nyt,” siger hun.
Når S-regeringens opgør med børnefattigdom har en negativ effekt på arbejdsudbuddet, skyldes det, at flere penge sendes børnefamiliernes vej.
Regeringen og støttepartierne vil årligt afsætte 250-300 millioner kroner til et kontant børnetilskud til familier, som er ramt af kontanthjælpsloftet eller integrationsydelsen. På længere sigt skal kontanthjælpsloftet helt afskaffes. Men først når en kommission har givet sit bud på, hvor pengetunge ydelserne bør være.
Det nye politiske flertal vil også annullere den sænkning af integrationsydelsen, som ellers blev aftalt med det udlændingepolitiske paradigmeskifte sidste år. Dermed får en enlig forsørger 2000 kroner mere om måneden fra den 1. januar 2020, end vedkommende ellers ville have fået.
Alt andet lige betyder det, at færre personer vil søge arbejde, fordi de har flere penge at gøre godt med uden et job. Det vurderer Bo Sandemann Rasmussen, professor i økonomi på Aarhus Universitet.
”Men i det store samfundsøkonomiske perspektiv er et arbejdsudbud på 400 færre personer et meget lille tal. Det bliver ikke dét, der vælter statsbudgettet, selvom retningen da er forkert. Arbejdsudbuddet skal gerne stige,” siger han.
Bo Sandemann Rasmussen påpeger dog, at det særligt er blandt indvandrere og efterkommere, at arbejdsudbuddet nu sænkes.
En undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har tidligere vist, at fire ud af ti ramte af kontanthjælps-loftet er indvandrere eller efterkommere.
”Altså er det dem, som i forvejen har sværest ved at komme ind på arbejdsmarkedet, som nu får mindsket incitamentet til at arbejde,” lyder det fra Bo Sandemann Rasmussen.
Samtidig viser beregninger, som tænketanken Cepos også står bag, at S-regeringens planlagte tiltag mod børnefattigdom faktisk vil virke. I hvert fald til en vis grad. 6000-7000 børn vil blive løftet ud af fattigdom, hvis regeringen ændrer på konstruktionen af kontanthjælpsloftet og integrationsydelsen. Det svarer til omkring 10 procent af de fattigdomsramte børn.
Spørgsmålet er, om det moralsk er i orden at sænke arbejdsudbuddet med 400 personer, hvis 7000 færre børn kan bringes ud af fattigdom? Her er svaret uden tvivl ja, mener De Radikale.
”At få børn ud af fattigdom og give dem mulighed for at gå til fodbold og komme på lige fod med deres klassekammerater i skolen er selvfølgelig vigtigere end den lille ændring af arbejdsudbuddet. Fordelene opvejer klart ulemperne i den her sag,” siger De Radikales midlertidige politiske ordfører, Kristian Hegaard.
Han vedkender sig dog, at arbejdsudbuddet på længere sigt skal hæves:
”Men det er noget, vi hen ad vejen må håndtere. I første omgang skal den helt vanvittige stigning i børnefattigdom stoppes.”
Inger Støjberg og Venstre placerer loddet i den anden af side af den moralske vægtskål:
”Den allerbedste vej ud af fattigdom er, når far og mor har et arbejde. Med højere ydelser fratager det nye politiske flertal nogle børn muligheden for at se deres forældre som forbilleder, der står op, går på arbejde og tjener deres egne penge.”
Men er det ikke uacceptabelt, at flere og flere børn lever i fattigdom på grund af lave sociale ydelser?
”Så skal du skynde dig at vende mønten om og se på den anden side. Dobbelt så mange flygtninge er i dag i arbejde efter tre år, end da Venstre overtog regeringsansvaret (i 2015, red.). Det skyldes blandt andet, at vi har indført kontanthjælpsloftet og integrationsydelsen,” siger Inger Støjberg og kalder idéen om højere ydelser for ”en kortsigtet tilgang” til at løse problemet med børnefattigdom.
Et udsagn, som direktør i Børns Vilkår, Rasmus Kjeldahl, er lodret uenig i.
”Vi ved, at fattigdom i barndommen slår igennem på børnenes uddannelses- og jobchancer senere hen. Det er altså en rigtig god og langsigtet investering at få alle børn i Danmark ud af fattigdom. Vi er så rigt et land, at vi slet ikke kan være andet bekendt,” udtaler han i en skriftlig kommentar.
S-regeringen og støttepartierne ventes at sætte gang i det midlertidige opgør med børnefattigdom umiddelbart efter sommerferien.