Lige siden 13-skalaen i 2006-2007 blev udfaset og erstattet af den nuværende 7-trinsskala, har mange længtes tilbage til de gode gamle dage, hvor der var 10 karakterer at vælge imellem helt op til 13-tallet, som belønnede ”den usædvanligt selvstændige og udmærkede præstation”.
13-tallet var særligt dansk. Måske er det derfor, skalaen savnes så meget. I hvert fald er det hovedårsagen til, at den blev afskaffet og næppe vender tilbage.
”Vi prøver at gøre op med nogle af de negative følelser, 7-trinsskalaen har vakt, men det bliver nok ikke med 13-skalaen, for der var en god grund til, at vi gik bort fra den i sin tid,” siger Hanne Leth Andersen, rektor for Roskilde Universitet og medlem af regeringens karakterskala-ekspertgruppe.
I går offentliggjorde gruppen en rapport, som analyserer fire mulige modeller for, hvordan karaktergivingen kan ændres.
Det er ikke eksperterne, men de folkevalgte politikere, der kommer til at bestemme den kommende justering, men af de fire mulige modeller er der to, som eksperterne finder brugbare, mens de to andre rummer større problemer i forhold til de krav, som stilles til et karaktersystem.
De gangbare modeller er begge varianter over 7-trinsskalen. Eneste forskel er, at den ene går fra nul til seks, mens den anden springer hvert andet tal over og går fra 0 til 12.
At forskellen i praksis er minimal, er Hanne Leth Andersen helt på det rene med. Men skalaen fra 0 til 12 har den fordel, at implementeringen vil have færre transaktionsomkostninger. Skalaen fra 0 til 6 kan til gengæld give en oplevelse af, at systemet begynder på en frisk, uden at det er ændret på en måde, som kræver vanskelige omstillinger.
Netop de meget krævende ændringer, der ville følge med, er et vigtigt argument imod den såkaldt engelske model, hvor elever og studerende bedømmes ud fra en vurderet procentuel score, et system, der er svært at oversætte til danske forhold.
Ifølge Søren Hindsholm, rektor for Nørresundby Gymnasium og HF, næstformand i Danske Gymnasier og også medlem af ekspertgruppen, er det tvivlsomt, om det overhovedet spiller nogen særlig stor rolle, hvilket system elever og studerende bedømmes efter.
Bortset fra udmærkelseskarakteren tror jeg faktisk ikke, det betyder så meget, men i Danmark har man altid gået meget op i at diskutere karakterskalaer. Det er tankevækkende, at det eneste nye, vi kunne foreslå, er en skala, hvor vi bare dividerer alle værdier med to,” siger han og tilføjer:
”Det, der virkelig ville have effekt på elevernes adfærd, er, hvis man gav færre karakterer og ikke havde så mange eksamener. I Danmark giver man enormt mange karakterer. En tysk studentereksamen, derimod, består af tre skriftlige og én mundtlig eksamen. I Danmark kunne man jo overveje at fjerne nogle af prøverne og eksamenskarakterer og i højere grad nøjes med nogle årskarakterer.”
Udmærkelseskarakteren er det særligt danske 13-tal, som de tidligere uddannelses- og forskningsministre Søren Pind (V) og Tommy Ahlers (V) savnede, og som sidstnævnte foreslog genindført i den nuværende skala under navnet 12+.
”Men det mener vi i ekspertgruppen ikke er den bedste løsning. Det hænger sammen med, at i hvert fald i folkeskolen og gymnasiet kan en udmærkelseskarakter bidrage til en overdreven præstationskultur blandt enkelte elever. Men det er også et politisk slagsmål, hvor rød blok ikke er interesseret i en udmærkelseskarakter, mens blå blok gerne vil have den. Jeg mener, at den ikke bør være i folkeskolen og på de gymnasiale uddannelser, men at man godt man kan have den på de videregående uddannelser og erhvervsuddannelserne,” siger Søren Hindsholm.
Hanne Leth Andersen føjer hertil, at det også er er problem, hvis man laver et system, hvor originalitet kun belønnes, når alle formelle krav er løst:
”Vi har gjort meget ud af at understrege, at der i beskrivelsen af de mål, som skal være opfyldt for at opnå bestemte karakterer, ikke kun er fokus på mangler, men at der sker en balanceret helhedsvurdering. To ret forskellige præstationer kan munde ud i den samme karakter.”
Men hvis det ikke spiller den store rolle, hvilken skala man bruger, hvorfor blev 13-skalaen så overhovedet skiftet ud med 7-trinsskalaen?
Den minister, som fik 7-trinsskalaen indført, var Bertel Haarder (V), der var undervisningsminister 2005-2010. Når man i dag spørger, om han fortryder, er svaret ”Både ja og nej.” Nej, fordi problemet med, at danske studerende med 13-skalaen bliver undervurderet i udlandet, stadig består.
”Så har man siden sagt, at vi mangler en karakter for den helt særlige, selvstændige præstation, men det var jo netop den karakter, som var problemet i forhold til oversættelsen til udenlandske karakterer,” siger Bertel Haarder, som henviser til Katherine Richardson, professor ved Københavns Universitet og formand for den karakterkommission, som i 2005 banede vejen for den nuværende skala.
”Alle karakterskalaer vil blive slidt over tid, men hvis man kigger på de data, vi har fra eksempelvis gymnasierne, så er der ingen tegn på, at der er behov for at skifte skalaen ud. Det handler om følelser, for der er ingen evidens for, at den nuværende skala ikke virker,” siger hun.
”Hvis man ikke ønsker at kunne oversætte danske karakterer, så man kan flytte mellem universiteter eller uddannelser i andre lande, så er det fint, men det strider mod det absolut vigtigste krav, vi havde i karakterkommissionen, tilføjer hun.
Katherine Richardson ser det også som et følelses-argument, at det er synd at give elever minuskarakterer, som uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) har ytret sig om. Men det er det ikke, hvis man ser lige så logisk køligt på fænomenet som en klimaforsker ser på minusgrader. Det er bare et tal.
Katherine Richardson tager også kraftigt afstand fra såvel fortællingen om, at den nuværende karakterskala skulle være baseret på fejlfinding, som at karakterskalaen ikke levner plads til det ekstraordinære:
”Jeg synes, det er dybt problematisk. Det er et spørgsmål om at bede karakterskalaen om at gøre mere, end den kan. En karakterskala er kun i meget ringe grad et pædagogisk redskab. Karakterskalaen er en besked til omverdenen om, hvor mange af de mål, som uddannelsen havde, den enkelte elev har opnået.”