Det har længe været et politisk ønske omgærdet af usikkerhed og juridiske hegnspæle.
Men nu melder undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) ud, at regeringen i det kommende folketingsår præsenterer sit bud på, hvordan de muslimske friskoler kan lukkes.
Regeringen agter dermed at realisere et af sine mest opsigtsvækkende løfter fra valgudspillet ”Retfærdig og realistisk”.
Her står der, at ”det offentlige skal ikke længere yde tilskud til friskoler, hvor mere end for eksempel 50 procent af eleverne har udenlandsk baggrund.”
Et forslag, der med åbne øjne har til hensigt at ”lukke de muslimske friskoler”, har Mette Frederiksen tidligere udtalt til BT. Efterfølgende uddybede hun, at ”jeg må være ærlig og sige, at grundlæggende er det ikke en god idé med muslimske friskoler.”
Denne holdning ligger også bag regeringens kommende forslag, lyder det fra undervisningsministeren.
”Det er absolut i skred. Jeg har en forventning om, at vi i denne her folketingssamling fremlægger en model for, hvad regeringen mener, der skal ske,” siger Pernille Rosenkrantz-Theil.
Det nye folketingsår begynder på tirsdag den 6. oktober og varer frem til juni.
”Men om vi kan nå at forhandle det på plads, er en anden ting,” siger Pernille Rosenkrantz-Theil.
Forslaget kan alt efter coronakrisens hærgen dog ende med at blive udskudt, tilføjer ministeren.
Vil det sige, at der ikke findes muslimske friskoler i Danmark om et par år, hvis det står til Socialdemokratiet?
”Der findes i hvert fald kun skoler, hvor maksimalt halvdelen af eleverne har ikke-vestlig baggrund. De kan så være muslimske eller ikke-muslimske. Men hvis man har en pivskæv elevsammensætning, er det vores hensigt, at man ikke kan få tilskud.”
Meldingen kommer på baggrund af et notat fra Justitsministeriet, der blev offentliggjort i juni. Her vurderer regeringens jurister et forslag fra Dansk Folkeparti, der ønsker at tage støtten fra friskoler med mere end 50 procent elever med udenlandsk baggrund.
Konklusionen lyder, at det ikke er i strid med Grundloven.
Det er stik imod en tidligere vurdering fra 2018 fra selvsamme ministerium. Dengang lød det, at et sådant forslag rejste ”væsentlige spørgsmål i forhold til Grundlovens paragraf 70.”
I paragraffen lyder det, at man på ikke kan berøves ”borgerlige og politiske rettigheder” på baggrund af ens ”trosbekendelse eller afstamning”.
Til gengæld er forslaget ifølge Justitsministeriet i konflikt med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, fordi man ikke må tage støtten fra en friskole ved at skele til elevernes oprindelsesland.
Over for Kristeligt Dagblad slår Pernille Rosenkrantz-Theil fast, at S-regeringens model ”selvfølgelig” vil respektere både Grundloven og menneskerettighedskonventionen.
”Det er muligt at lave en model, der respekterer de to ting og samtidig sikrer, at der ikke er skoler i Danmark, der skaber parallelsamfund.”
Så I vil overholde menneskerettighedskonventionen, men samtidig lave en model, hvor I tager tilskuddet fra alle skoler, der har over 50 procent elever med udenlandsk baggrund?
”Det er ikke en model, men det er en politisk erklæring, som vi står fuldstændig ved.”
Det er vel en model i den forstand, at I tager tilskuddet fra alle skoler, der har over 50 procent elever med udenlandsk baggrund?
”Det er ikke en model, for de linjer kan ikke fremsættes som et lovforslag. Jeg kommer ikke til at fremlægge modellen i det her interview,” siger Pernille Rosenkrantz-Theil.
Ifølge ministeren er formuleringen fra valgoplægget, der henviser til elevernes etnicitet, stadig ”udgangspunktet” for den plan, som S-regeringen arbejder på.
Forhandlingerne om at tage støtten fra de muslimske friskoler ser dog ud til at blive svære. Både Radikale Venstre og Enhedslisten afviser over for Kristeligt Dagblad at støtte forslaget. Også Venstre er skeptisk, netop fordi lignende forslag tidligere er blevet vurderet grundlovsstridige.
”Justitsministeriet rådgav i 2018 om, at frie grundskoler var beskyttet af Grundloven. Nu mener man ikke længere, at der er et problem. Det lugter af et politisk bestillingsarbejde,” siger undervisningsordfører og tidligere undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V).
Hun efterspørger nu ”uvildige vurderinger” fra juridiske eksperter og har indkaldt justitsminister Nick Hækkerup (S) til et lukket møde om sagen.
Partiet vil kun stemme for et forslag, der hverken bryder med Grundloven eller menneskerettighedskonventionen.
”Venstre bryder ikke konventioner. Men dermed siger jeg ikke, at vi ikke gerne skrider ind over for de muslimske friskoler, som ikke lever op til kravene om frisind, frihed og folkestyre,” siger Ellen Trane Nørby og henviser til, at VLAK-regeringen i 2017 strammede friskoletilsynet efter en række afsløringer om sharia-undervisningsmateriale på muslimske friskoler.
Den tilgang er helt misforstået, mener Pernille Rosenkrantz-Theil. Tilsynet skal granske, hvad der undervises i – ikke hvem, der undervises.
”Tilsynet skal sørge for, at friskolen står mål med folkeskolen og overholder reglerne om frihed og folkestyret. Ikke, om elevgruppen er for skævt sammensat. På det stræk kan tilsynet ikke gøre en forskel,” siger ministeren.
Ifølge Thorstein Balle, der er seniorforsker ved Center for Grundtvigforskning og gennem mange år har undersøgt relationen mellem staten og de frie skoler, er S-regeringens mål en direkte forlængelse af to årtier, hvor skiftende regeringer i stadig højere grad har blandet sig i friskolernes virke.
”Alle med den hensigt at begrænse indvandrerskoler eller muslimske skoler,” siger han og tilføjer:
”Men det er første gang nogensinde, man nu fra statsligt hold vil anfægte en fri skoles ret til selv at afgøre, hvem der skal være elever. Hvis man fortsat yder nogle skoler tilskud og fratager andre skoler tilskud med den begrundelse, at en vis del af eleverne er muslimer, rødhårede eller etbenede, er det helt uden fortilfælde.”