Prøv avisen

Opgør på vej med dyre gravsteder

Engangsbeløbene i forbindelse med erhvervelse af kiste- og urnegravsteder er på himmelflugt og løber nemt op i 4000-12.000 kroner. Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix

Flere provstier gør det gratis for medlemmer af folkekirken at få et gravsted, ligesom det heller ikke skal koste noget at forny familiegravstedet

Økonomien skal ikke være udslagsgivende for, om medlemmer af folkekirken vælger kistegravsted, urnegravsted eller askespredning over havet.

Det mener man blandt andet i Aabenraa Provsti, hvor man har besluttet, at erhvervelse af gravsted, gravkastning, nedsættelse af urne samt fornyelse af gravsteder fremover er gratis.

Engangsbeløbene i forbindelse med erhvervelse af kiste- og urnegravsteder er ellers på himmelflugt og løber nemt op i 4000-12.000 kroner.

”Men når man har betalt medlemsbidrag til folkekirken hele livet, synes vi ikke, det er rimeligt, at man også skal betale for et gravsted,” siger provst i Aabenraa Kirsten Kruchov Sønderby, som også begrunder beslutningen med, at man ønsker at modvirke ødelæggelsen af den danske kirkegårdskultur.

”Vi ser gerne, at de, der gerne vil forlænge familiegravsteder, også har økonomisk mulighed for det. Derfor er det nu også omkostningsfrit hos os.”

”På mange af vores kirkegårde er belægningsprocenten kun 50, hvis man kan sige det sådan. Måske har vi ikke været hurtige nok til at tilpasse driften. Det håber vi så, vi kan gøre nu,” siger hun.

Tendensen med at gøre erhvervelse, gravkastning og fornyelse vederlagsfri er på fremmarch, vurderer både provst i Vejle Leif Arffmann og biskop i Ribe Stift Elof Westergaard.

”Der er mange, der overvejer at gå tilbage til gratis takster i forbindelse med erhvervelse og gravkastning. Der er kommet mere opmærksomhed på, at hvis vi skal gøre kirkegården til en rimelig mulighed, er det måske det, der skal til. Netop fordi kirkegårdskulturen ændrer sig så hurtigt, og fordi der har været talt meget om askespredning, ikke mindst i forbindelse med prins Henriks død,” siger Leif Arffmann, der netop nu selv er ved at undersøge de økonomiske konsekvenser af at gøre erhvervelse af graven, og hvad dertil hører, gratis.

Også biskop Elof Wester-gaard fornemmer, at der er et skred i gang imod at flere vil gøre grundydelserne gratis.

Der har altid været et antal kirkegårde, især i landdistrikterne, som ikke har taget noget for erhvervelse af gravsteder, måske 30 procent af alle, vurderer formanden for kirkegårdslederne, Jens Zorn Thorsen. Men den procentsats er svundet gennem de seneste 8-10 år, hvor man er begyndt at tage brugerbetaling på kirkegårdene.

Men nu går tendensen altså den anden vej igen, siger Jens Zorn Thorsen.

”Det er sket her inden for det seneste år, at flere og flere gør grundydelserne gratis, og det breder sig som ringe i vandet. Der er nogle ansvarlige menighedsrådsmedlemmer, som faktisk har taget de protester til sig, som er kommer fra brugerne,” siger han.

Udgifterne til de nye gratis ydelser for medlemmer af folkekirken skal hentes hjem på omlægninger i driften af kirkegårdene.

”Man kan for eksempel samle begravelserne tæt på kirken i de eksisterende gravsteder og anvende dem til urnebegravelser også – til gengæld kan man ved digerne lægge om til græsarealer, som en robot kan klippe, og på den måde arbejde henimod grønne, charmerende løsninger, som er nemme at vedligeholde,” siger Kirsten Kruchov Sønderby.

På Fyn er flere klar til at følge Aabenraa-modellen. For eksempel Svendborg Provsti.

”Vi tager den model op på budgetsamrådet i næste uge for at høre, hvordan stemningen er,” siger provst Per Aas Christensen, som også er bange for, at kirkegårdene ødelægges, hvis de gamle familiegravsteder forsvinder.

”Her tror jeg, økonomien spiller ind, og vi er allerede i det små begyndt at gøre det mere attraktivt for dem, der alligevel betaler til foreningen,” siger han.

Biskop over Fyens Stift, Tine Lindhardt, hilser gratis-modellen velkommen.

”Når det kommer til erhvervelse, forlængelse, gravkastning, urnenedsættelse og selvfølgelig den kirkelige handling, synes jeg, det er en rigtig god idé at sige, at det skal folkekirkemedlemmer ikke betale for. Eller rettere sagt, det har man jo gjort igennem kirkeskatten,” siger biskoppen.

Andre steder i landet skruer man derimod beløbenc op. Blandt andet i Rudersdal Kommune nord for København hvor priserne steg med omtrent 300 procent sidste år, og hvor kirkegårdskontoret oplyser, at en kistegravplads i dag koster 12.750 kroner at erhverve, samt 6900 kroner for at få gravet og kastet til.8