Opioidkrisen hærgede USA i 20 år. Er Danmark ved at begå de samme fejl?

Det smertestillende, men stærkt vanedannende oxycodon, som spillede en stor rolle i USA’s opioidkrise, bruges af stadig flere i Danmark

Sidste år indløste over 408.000 danskere én eller flere recepter på opioider. Kvinden, der ses på billedet, er ikke Ida Trøiborg, som nævnes i artiklen.
Sidste år indløste over 408.000 danskere én eller flere recepter på opioider. Kvinden, der ses på billedet, er ikke Ida Trøiborg, som nævnes i artiklen. Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix.

Historien om danske læger, der udskriver de såkaldte opioider, er som en sursød sovs.

Sød, fordi den samlede mængde solgte opioider, som er fællesbetegnelsen for en række af smertestillende præparater, over de seneste seks år er faldet med 24 procent. Det viser tal fra Sundhedsdatastyrelsen. Sur, fordi der samtidig udskrives mere af præparatet oxycodon, som er stærkt vanedannende – faktisk er antallet af personer, som får udskrevet oxycodon, steget med 80 procent i perioden 2015-2020.

En af disse er den 30-årige freelancejournalist Ida Trøiborg, som bor i København. Hun fik i 2019 en diskusprolaps i højre side af lænden. Nogle måneder senere blev hun indlagt og fik at vide, at hun kunne få en operation et halvt år efter. I mellemtiden undertrykte hun smerterne fra lænden, så hun kunne gå på arbejde, med et dagligt indtag på 40 milligram morfin og opioidet OxyContin – også kendt som oxycodon. Da dagen for operationen oprandt, var hendes lægeordinerede dosis tredoblet. Og hun var blevet dybt afhængig af den smertestillende medicin. Efter operationen måtte Ida Trøiborg gennemgå et to måneder langt afrusningsforløb, der bød på feber, svede- og rysteture, muskelkramper og hallucinationer.

Ida Trøiborg ønsker ikke at gå yderligere i detaljer med, hvordan hun havde det, da hun kæmpede for at blive stoffri. For problemets omfang er langt større end hendes helbred alene, forklarer hun:

”Der er tusindvis af danskere, som oplever det samme, som jeg gjorde, og det er langtfra alle, der har ressourcer til at kæmpe imod eller tale deres egen sag. Nogle er måske socialt udsatte, og de bliver slet ikke hørt. Misbrug er et stort socialt stigma, og derfor er mange bange for at tale om det og søge hjælp.”

Henrik Rindom, psykiatrisk overlæge med speciale i misbrug ved Hvidovre Hospital, har hjulpet mennesker ud af misbrug i 25 år. Han bakker Ida Trøiborg op.

”Borgere skal ikke gå rundt i flere måneder på et stærkt vanedannende opioid-præparat. Så simpelt er det. Der er i Danmark tusindvis af narkomaner på første klasse – altså patienter, som får deres medicin betalt af det offentlige – og som ikke får den hjælp, de har brug for ude i kommunerne. Prøv at overveje, hvad det koster af offentlige midler. Desværre ligger det ikke til sygehusvæsenet at beskæftige sig med afrusning. Men sådan burde det være. For lige nu bliver der ikke gjort nok.”

Ida Trøiborg er langtfra alene om at have fået udskrevet det vanedannende oxycodon. Ganske vist er antallet af langtidsbrugere – personer, som har taget et opioid over et halvt år – faldende. I 2015 var der 184.000 langtidsbrugere, og i 2020 var der lige knap 140.000 langtidsbrugere, oplyser Sundhedsdatastyrelsen. Men i samme periode tog antallet af personer på netop oxycodon en himmelflugt. Tal, som Sundhedsdatastyrelsen har indhentet på foranledning af Kristeligt Dagblad, viser, at 96.600 danskere sidste år fik udskrevet oxycodon. I 2015 gjaldt det kun 53.565 personer. Langtidsbrugerne køber i øvrigt over tre fjerdedele af alle landets opioider på recept, vurderer Sundhedsstyrelsen.

”Tallene taler jo deres tydelige sprog. Det lader til, at lægerne er rigtig gode til at påbegynde smertedækkende behandlinger, men knap så gode til at følge op på dem – og endelig få dem afsluttet. Nogen bliver nødt til at følge op. Og det ville jo være nærliggende, hvis det skete fra dét sted, hvor medicinen blev udskrevet i første omgang,” pointerer Ida Trøiborg.

Lægernes næstformand er uenig

Det er Anna Mette Nathan, der er næstformand i Lægeforeningen og formand for Lægeforeningens Lægemiddeludvalg, imidlertid uenig i. Hun genkender ikke billedet af, at læger sløser med at følge op på behandlingsforløb.

”Der bliver udskrevet færre opioider. Så det går den rigtige vej. Når der udskrives mindre af et eller flere præparater, kan der ske en stigning i andre. Der er jo patienter, som skal smertedækkes,” fortæller Anna Mette Nathan og uddyber:

”Der er helt klare retningslinjer for, hvordan man ordinerer denne type medicin – ligesom der også skal være en behandlingsplan. I tre fjerdedele af tilfældene sker det helt efter bogen. Ved de resterende, som har langvarige og svære smerter, kan det være et problem, at der ikke findes flere alternative tilbud til smertelindring.”

Lægeforeningens næstformand mener, at der eksempelvis er for få smertecentre, som kan tilbyde andet end piller. Hun er derfor enig med Ida Trøiborg i én ting, når hun understreger:

”Der bliver ikke gjort nok på dette område. Det er et strukturelt problem, som kræver en strukturel løsning. Det må også politikerne indse.”

Morten Hesse, der er lektor ved Center for Rusmiddelforskning, fortæller, at det kunstigt fremstillede oxycodon påvirker hjernen på samme måde som opium og heroin. Han understreger, at det er stærkt vanedannende, men at man endnu ikke ved hvorfor.

”Man har ikke ét klart svar på, hvorfor oxycodon er så afhængighedsskabende. Men når noget kan fjerne en smerte, er det jo en kæmpe velsignelse. Og når den velsignelse af bedøvelse stopper igen, kommer smerten tilbage for fuld styrke. Man genoplever virkelighedens lyde, lys, kulde, varme samt sin egen krop – og det skaber et voldsomt ubehag. Den eneste løsning for nogle er at hoppe tilbage på pillerne.”

Pillernes store magt over hjernen har længe været et problem i USA. Opioidkrisen, som varede fra 1999 til 2019, gjorde hundredtusindvis af amerikanere afhængige af morfinlignende medicin. Og i løbet af den 20 år lange periode var der ifølge avisen The Wall Street Journal over en halv million mennesker, som mistede livet.

Netop oxycodon, som vinder frem herhjemme, spillede en nøglerolle i USA’s opioidkrise. Det fremgår af en rapport, der er udgivet i det fagfællebedømte videnskabelige tidsskrift Springer. Her konkluderes det, at ordineringen af oxycodon steg med 866 procent fra 1997 til 2007, fordi læger mente, at det ikke var så afhængighedsskabende endda.

De tog fejl. Det vurderes i dag, at en tredjedel USA’s misbrugere tager illegale stoffer, fordi de engang fik et opioid på recept.

Heldigvis står det ikke så slemt til herhjemme. Men Danmark ligger alligevel tankevækkende højt med hensyn til, hvilket land der udskriver flest opioider. Når man sammenligner Danmark med de andre lande i Norden, indtager vi en andenplads, kun overgået af Island. Det viser de seneste tal fra Nordic Medico-Statistical Committee, der er et statistisk udvalg under Nordisk Ministerråd, fra 2018. I 2020 indløste cirka 408.000 danskere én eller flere recepter på et opioid, ifølge Sundhedsstyrelsen. Det svarer til syv procent af befolkningen.

Det kan måske undre, at oxycodon overhovedet bruges til patienter med langvarige smerter, når man ved, hvor afhængighedsskabende det er. Lægemiddelstyrelsen forklarer i en mail til Kristeligt Dagblad:

”Oxycodon er godkendt, fordi det virker godt til de patienter, som har brug for behandling af moderate til stærke smerter (…) Bivirkningerne skal fremgå af produktresuméet, så læge og patient kan overveje risikoen for bivirkninger, når de aftaler behandling. Derfor fremgår det også af produktresuméet for oxycodon, at præparatet er vanedannende, særligt ved længevarende brug.”

Simon Tarp, der er fagmedarbejder i enhed for evidensbaseret medicin hos Sundhedsstyrelsen, oplyser i en mail til Kristeligt Dagblad, at ”præparater med hurtig indsættende effekt er mere afhængighedsskabende end dem med en langtidsvirkende effekt,” og at styrelsen ”har et fokus på, at der er mange i langtidsbehandling med hurtigvirkende opioider. Og at det er uhensigtsmæssigt.”

Blandt nyere indsatser, som skal bidrage til at komme problemet til livs, nævner Simon Tarp Sundhedsstyrelsens rapport ”Afdækning af smerteområdet” fra sidste år, som blandt andet fremhæver smertecentre som et muligt alternativ. En anden indsats er Sundhedsstyrelsens årlige såkaldte seponeringsliste, som fortæller landets læger, hvordan smertebehandlingsforløb skal påbegyndes, følges og afsluttes.

Ida Trøiborg er dog skeptisk, når det kommer til effekten af Sundhedsstyrelsens indsatser.

”Når man ser på udviklingen de seneste år, tyder meget på, at de tiltag, der bliver lavet, ikke virker, og jeg tror ikke, at sådan en liste er nok.”

Kristeligt Dagblad har forsøgt at få en kommentar fra sundhedsordfører Rasmus Horn Langhoff (S). Han har ikke svaret på avisens henvendelser.