Prøv avisen

Fred og ro er kommet i høj kurs

Under krisen var folk bange for at få for meget ro og dybest set stå uden beskæftigelse, siger Jesper Bo Jensen. Men nu er det igen blevet in at slappe af og finde ro i sig selv. Foto:

Det er forbundet med stor status at have overskud til at være nærværende og i ro. Det viser nemlig, at man har kontrol over sin tid og kan prioritere. Ro og nærvær er blevet markører for det gode liv, mener eksperter

Mental tilstedeværelse er blevet en værdifuld valuta.

I takt med at vi har fået flere skærme, er opmærksomhed kommet i høj kurs, og flere iagttagere taler om det som en såkaldt opmærksomhedsøkonomi.

En af dem er Julia Lahme, der driver en kommunikationsvirksomhed med fokus på forbrugertendenser.

Hun konstaterer, at det er forbundet med status at fremstå som et menneske med indre ro.

”Alle skriger på vores nærvær. Vi har talrige skærme i gang på samme tid, og så har vi børn, mand, job og venner. Ja, der er alle mulige steder, hvor vi skal lægge vores opmærksomhed, og for at give omgivelserne et indtryk af, at vi magter det moderne liv, så melder vi os til et kursus, som postulerer, at du kan lære mindfulness på 20 minutter,” siger Julia Lahme.

Opmærksomhedsøkonomien bringer blandt andet begreber som nærvær og ro i høj kurs.

Fremtidsforsker ph.d. Jesper Bo Jensen, der er direktør i Fremforsk, ser i disse dage talrige eksempler på opmærksomhedsøkonomien, når han besøger det sociale medie Facebook.

”Opmærksomhedsøkonomien er et modsætningsfuldt begreb. Der er ikke noget ved at kunne være i ro og være nærværende, med mindre det står i kontrast til, hvordan man ellers lever. Nu, hvor mange har ferie, bliver der delt billeder af indbydende morgenborde, hvor folk har brugt god tid i køkkenet. Billederne vidner om ro og overskud, men hvis man hver dag har masser af tid til at anrette en morgenbakke, har sådanne billeder ikke nogen værdi. Men i en tid, hvor mange oplever, at de mangler tid til sig selv, som ikke på forhånd er planlagt, giver den slags billeder status,” siger han.

Et eksempel på opmærksomhedsøkonomien finder man på bestsellerlisterne. I denne uge topper ”Mindful Malebog” Arnold Buscks bestsellerliste, og også Johanna Basfords malebøger til voksne er på flere bestsellerlister.

Internationalt er der solgt over 1,4 millioner eksemplarer af Basfords første malebog ”Den fortryllede skov”.

Forlagene lover, at man kan male sig til ro, men det er tidskrævende at farvelægge blot en enkelt side. Og som Julia Lahme bemærker, så lader mange farvelægningen indgå i opmærksomhedsøkonomien ved at dele de farverige sider på sociale medier.

”Hvis vi ikke iscenesætter og deler vores ro, så findes den ikke,” siger Julia Lahme.

Opblomstringen af opmærksomhedsøkonomien hænger ifølge Jesper Bo Jensen sammen med, at finans-krisen regnes for fortid.

”Under krisen var folk bange for at få for meget ro og dybest set stå uden beskæftigelse. Men nu er der fremgang, og i den iscenesatte middelklasse bliver det derfor forbundet med status at fortælle en historie om, at man har overskud til at være nærværende og i ro, fordi det viser, at man har kontrol over sin tid og kan prioritere,” siger Jesper Bo Jensen.

I sit hjem ved Haderslev er præst og forfatter Jette Dahl ved at gøre klar til en uges pivandring med en gruppe pilgrimme på Hærvejen. Hun er stiftspræst for åndeligt søgende i Ribe Stift og har talrige samtaler med folk, som søger både ro og nærvær.

Jette Dahl mærker en længsel efter fordybelse, men hun ser ikke denne længsel som afhængig af konjunkturer og forbrugertendenser.

”Folk spørger, hvordan de kan finde ind i den kerne, som jeg kalder sjælen. De ønsker at falde til ro og hvile mere, og mit svar er, at man ikke kan hvile i sig selv, uden der er en hvilen i Gud.

At man ikke skal bære det hele selv er en dyb aha-oplevelse for mange,” siger hun.

I denne uge topper ”Mindful Malebog” Arnold Buscks bestsellerliste. Malebøgerne er i høj kurs for tiden