Opposition savner svar om jøders sikkerhed

Hvor var den øgede beskyttelse af danske jøder efter flere attentater i Europa de seneste år? Det spørger en række folketingspolitikere nu om

Der stilles nu spørgsmålstegn ved, om de danske jøders sikkerhed var god nok, da attentatet ramte. Foto: Søren Bidstrup

En række oppositionspolitikere vil vide, hvad Politiets Efterretningstjeneste, PET, reelt har gjort - eller ikke gjort - for at beskytte danske jøder før sidste weekends angreb på synagogen i Krystalgade i København, der kostede 37-årige Dan Uzan livet.

”Der er tilsyneladende meget divergerende opfattelser af, hvad der er sket. Der er noget, der ikke stemmer. Og det, der umiddelbart står tilbage, er, at der ikke har været et forhøjet beredskab,” siger De Konservatives retsordfører, Mai Mercado.

Beskyttelsen af den jødiske synagoge var ellers blevet styrket efter terrorangrebene i Paris i januar, hvor fire blev dræbt i et jødisk supermarked. Det fastslog statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) på et pressemøde i forgangne uge.

Men Det Jødiske Samfund har ikke oplevet fast synligt politi ved hverken synagogen, den jødiske skole eller andre jødiske institutioner. Ikke efter terrorangrebet i den franske hovedstad i sidste måned og heller ikke efter en række angreb på europæiske jøder de senere år i Belgien og Frankrig.

”Det er ikke tilfredsstillende. Vi må få fortalt, hvad PET har gjort mere for at beskytte danske jøder,” siger Peter Skaarup, Dansk Folkepartis retsordfører, der som De Konservative vil kæmpe for, at regeringens nye antiterrorpakke også indeholder langvarig beskyttelse af jødiske institutioner.

Begge partiers retsordførere er overraskede over, at den jødiske sportsklub, Hakoah, i januar afholdt et arrangement for 500 danske jøder uden nogen form for politibeskyttelse ved indgangen. Det var to uger efter terrorangrebet i Paris. Og efter at Det Jødiske Samfund bad justitsminister Mette Frederiksen (S) om en gennemgang af jødernes sikkerhed.

I regeringens kommende redegørelse for terrorangrebets hændelsesforløb vil man ikke kunne finde en udredning af sikkerheden omkring jødiske institutioner frem mod attentatet ved synagogen. For PET bør ikke offentligt løfte sløret for, hvordan man har beskyttet jøderne, mener Socialdemokraternes retsordfører, Trine Bramsen:

”PET kan selvsagt ikke udlevere metoder og efterretninger. Kritikken må tjenesten selv håndtere i første omgang,” siger hun og gentager statsministerens ord, at der selvfølgelig skal være den fornødne sikkerhed til stede omkring det jødiske samfund.

Men det svar stiller Enhedslisten sig ikke tilfreds med.

”Åbenhed er den bedste sikkerhed. Et religiøst mindretal må aldrig føle sig utryg ved at udøve sin religion. Og det har danske jøder øjensynligt gjort. Det er statens opgave, og man må i det mindste forvente, at ledelsen af det jødiske samfund får besked om omfanget af sikkerhed,” siger retsordfører Pernille Skipper.

Angrebet på synagogen kunne være gået meget værre, hvis terroristen var gået efter det mål først, mener Venstres retsordfører, Karsten Lauritsen. De to betjente, der stod sammen med Dan Uzan, blev placeret ved synagogen efter det første angreb på Krudttønden tidligere på dagen.

”Det er aldrig acceptabelt, at ting afgøres af tilfældigheder. Beskyttelsen var åbenlyst ikke tilstrækkelig,” siger han.

I hvilket omfang den bliver det i fremtiden, er der ikke kommet svar på endnu. Og i løbet af denne weekend har flere forældre taget deres børn ud af den jødiske skole, Carolineskolen, oplyser Det Jødiske Samfunds formand, Dan Rosenberg Asmussen, til TV 2.