Prøv avisen

Opråb fra 15-årig med 10 søskende: Vi risikerer at miste alt

Sådan ser det ud, når hele familien Bramstrup Christensen stiller op til gruppebillede. Og dog, for den næstældste søn, Oliver, kunne ikke nå hjem fra innovationsugen på gymnasiet i Nykøbing. Forrest fra venstre er det Luna, Jasmin, Kastanie, August og Isabella og bagest: Emily, Julie, Avi-aja, Jesper (far), Gitte (mor) med tre måneder gamle ”Knirke” på armen og Benjamin. – Foto: Jens Bach

96.000 børnefamilier står til at få færre børnepenge, hvis regeringens 2025-plan vedtages. Mange af de berørte familier med flere end tre børn bor i landets udkantsområder. Også Isabella Bramstrup Christensen, der bor på Mors og kunne se frem til at få eget værelse i det hus, forældrene er ved at sætte i stand

”Hej. Jeg er en pige på 15 år, der hedder Isabella. Jeg kommer fra en familie på 13. Vi er 11 børn, har alle de samme forældre, og der er ingen tvillinger i vores søskendeflok.”

Sådan indleder Isabella Bramstrup Christensen den mail, hun forleden sendte til Kristeligt Dagblad. Mailen var den 15-årige gymnasieelevs forsøg på at råbe regeringen op og helst få den til at droppe forslaget i 2025-planen om at skære i børnepengene og helt fjerne dem fra det fjerde barn og opefter.

For familien Bramstrup Christensen med 11 børn vil planen betyde 7000 kroner mindre om måneden og et farvel til det hus, de købte for halvandet år siden.

Et hus, der ligger langt ude på landet på Mors, med en grisefarmer som nærmeste nabo og i en forfatning, der krævede både knofedt, håndværkere og en god fantasi for at kunne se mulighederne for det, Isabella i dag kalder ”drømmehuset, med værelser til os alle og plads til dyr”.

”Jeg hørte min mor fortælle min storebror, at hvis 2025- planen går igennem, så kan vi ikke blive her mere. Så ryger huset på tvangsauktion, for vi kan ikke lige finde 7000 kroner ekstra om måneden,” fortæller Isabella, der tager imod på langbænken i køkkenet sammen med sine forældre.

”Og det gjorde mig virkelig ked af det. For første gang kan jeg få mit eget værelse og på den måde et privatliv. Jeg besluttede mig for at skrive til medierne om vores situation, for jeg forstår ikke, hvorfor man fra regeringens side ønsker at ramme familier som vores. Jeg har hørt i medierne, at det med børnepengene især var tænkt som et tiltag rettet imod udlændinge, der kom hertil og bad om familiesammenføring med masser af børn. Men vi er altså en dansk familie med en stor børneflok. Og selvom 11 børn godt nok er mange, så er det ikke helt usædvanligt her på Mors, at man får mange børn,” siger Isabella.

Imens kaffen hældes op, byder Isabellas mor, Gitte Bramstrup, på hjemmebagt kage og supplerer sin datter:

”Det er jo ikke, fordi man skal have medlidenhed med os. Slet ikke. Men jeg savner respekt for familier som vores. Og jeg kan godt blive lidt spids, når folk begynder at pege fingre ad vores store børneflok. Jeg synes faktisk, vi er med til at sikre, at der også fremover er skatteydere, der kan betale folks pension. Politikerne plejer da også at have travlt med at opfordre danskerne til at få flere børn.”

Gitte Bramstrup har en kontoruddannelse, men er arbejdsløs og for tiden på barsel med sin yngste datter på tre måneder. Den ældste søn er 19 år, og når der i 2025- planen blandt andet argumenteres med, at der er en række stordriftsfordele ved at have flere end tre børn, får det hendes mand, Jesper Stig Christensen, til at trække på smilebåndet.

”Når børneflokken er så stor som vores, så er det altså begrænset, hvad der for eksempel kan gå i arv fra den ældste til den yngste. Når vi tager på ferie, er det også ret dyrt at være så mange, så det sker kun én gang om året, hvor vi tager på en campingtur, som vi sparer op til hele året. Vi lever bestemt ikke ekstravagant, men til hvert måltid går der for eksempel 3-4 kilo kartofler og halvandet kilo kød,” siger Jesper Stig Christensen.

Mens snakken går, duk-ker flere af børnene op og kommer hen for at sige goddag. Skoledagen er slut, og den fem kilometer lange tur fra skolen i Øster Jølby foregår med bus og til fods det sidste stykke vej ad markvejene, der fører hen til huet. 

På skolen arbejder deres far som pedel. I et fleksjob på 20 timer om ugen. Hans skulder blev smadret ved en ulykke for nogle år siden, og det har gjort ham 66 procent uarbejdsdygtig.

”Derfor kan jeg heller ikke lige tage et andet job og på den måde forsøge at få flere penge. Og jeg kan ikke lade være med at tænke, at denne her idé med at skære i børnepengene kun vil være med til at gøre Danmark endnu mere skævt, end det er i forvejen,” siger Jesper Stig Christensen.

”Min bror har for eksempel en meget høj månedsløn og er far til tre. Hans familie bliver ikke ramt nær så hårdt, selvom han jo slet ikke har behov for tilskuddet, som vi og andre som os har,” siger hann.

Isabella har fået to-årige August på skødet, og lillesøsteren på tre måneder er også vågnet.

”Vi har altid vidst, at vi ikke har ret mange penge. Og alle os børn over 13 år har for eksempel også et arbejde for at hjælpe til. Men det er som om, at børn og unge i det hele taget rammes hårdt. Hvis der også bliver skåret i SU’en, så kan mine forældre i hvert fald ikke hjælpe os økonomisk. Så det gør også ulighederne større mellem rige og fattige familier,” siger Isabella.

På spørgsmålet om, hvorvidt det er samfundets opgave at sikre hjemmet for en familie, der selv har valgt at få så mange børn, svarer Gitte Bramstrup:

”Selvfølgelig ikke. Men hvorfor skal barn nummer fem ikke have de samme muligheder som barn nummer et og to. Det er jo børnene, det her går ud over.”

Ifølge skatteordfører hos Venstre Louise Schack Elholm medfører det foreslåede loft på børne- og ungeydelsen dog ikke, at landets børnefamilier bliver særligt hårdt ramt. I et interview med DR siger hun:

”80.000 børnefamilier i Danmark har tre børn, og hvis det ældste barn er otte år, så beskærer vi samlet 2500 kroner om året. Men kigger man på den indkomstlettelse, vi giver til et par på lave lønindkomster, så sparer de tilsammen 9000 kroner om året. Langt de fleste vil få en skattelettelse, selvom nogle områder bliver anderledes fordelt. Derfor vil vi ikke se, at der kommer et større skel mellem rig og fattig på den baggrund.”