Ordet eskimo udfases flere steder

I 100 år har man kunnet studere eskimologi på Københavns Universitet, men i dag er uddannelsen omdøbt til grønlandske og arktiske studier. Det nye navn forklarer bedre, hvad studiet går ud på, og ligger godt i tråd med tidens fokus på diskriminerende begreber, mener lektor. I Grønland bifalder man navneskiftet

Vil man i fremtiden studere Grønland på universitetet, skal man ikke længere søge ind på "eskimologi". Fremover vil det hedde grønlandske og arktiske studier (arkivfoto).
Vil man i fremtiden studere Grønland på universitetet, skal man ikke længere søge ind på "eskimologi". Fremover vil det hedde grønlandske og arktiske studier (arkivfoto). Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix.

Ifølge lektor ved Københavns Universitet Frank Sejersen har man i omkring fem år arbejdet på at finde et nyt navn til studiet Eskimologi. Og i år er der så optaget 10 nye studerende på det, der nu hedder grønlandske og arktiske studier.

Navneændringen, som trådte i kraft sidste år, bundede primært i ønsket om at gøre det tydeligere, hvad uddannelsen udbyder, men ”falder også godt i tråd” med den øgede opmærksomhed, der er kommet på diskriminering, mener han.

”Med god grund ligger det i tiden at være opmærksom på, hvad vi kalder hinanden. Ord og begreber får nye betydninger og skiftes ud. Vi er nødt til at forstå, at rigtigt mange grønlændere oplever ydmygende diskriminering i Danmark. Så selvom navneskiftet ikke kun er knyttet til, hvordan man har indholdsudfyldt begrebet ’eskimo’ gennem tiden, er det også på den måde en modernisering,” siger Frank Sejersen.

Debatten om, hvorvidt man bør have en is, der hedder eskimo, er endnu et godt billede på samme bevægelse, mener han.

”På alle planer er det rigtigt at sætte fokus på den mikro-diskriminerende praksis, vi har. Derfor er det vigtigt at stoppe op og se på sprogbrugen. Og her er begreber, vi bruger om andre grupper, et meget passende sted at begynde, og til ordet eskimo klistrer der sig mere og mere negativt tankegods,” siger Frank Sejersen, der mener, at for at skabe en ny fremtid må man tilgå hinanden med et mere åbent sind i stedet for et ”ekstremt diskriminerede forståelsesapparat”.

Ifølge Frank Sejersen er det primært i Canada, man ikke ønsker eskimobegrebet brugt, men holdningen er begyndt at vinde genklang hos arktiske folk i også Alaska, Sibirien og Grønland, hvis sprog har fælles oprindelse i den såkaldte eskaleutiske sprogstamme.

I Grønland er man glad for, at det er slut med eskimologi på Københavns Universitet. For ordet er diskriminerende, siger Naja Paulsen, afdelingsleder ved institut for samfund, økonomi og journalistik ved Ilisimatusarfik (Grønlands Universitet) i Nuuk.

”For os er eskimologi og det begreb, der hedder ’eskimo’, forældet og diskriminerende. Det er kolonialisternes måde at omtale os på, og det har en mislyd i vores ører. De ord er en del af den historie, som kræver forandring,” siger hun.

Ud over navneændringer til blandt andet en is og en uddannelse findes der også flere veje i Danmark, som hedder Eskimovej. Og dem mener lektor Frank Sejersen godt, man kan overveje at se på.

I Aarhus, hvor en af eskimovejene ligger, mener medlem af Teknisk Udvalg Ango Winther (S) dog ikke, at en navneændring er lige på trapperne.

”Jeg synes, det er ved at være lidt hysterisk,” siger han.

Heller ikke i Vejle overvejer man at ændre vejnavnet, oplyser formand for Teknisk Forvaltning Gerda Haastrup Jørgensen (V).