Dagbladet B.T. anmeldte Susanne Biers seneste film negativt og gav artiklen overskriften "ForBier". I en tv-reklame gentager skuespilleren Niels Olsen flere gange, at han reklamerer for brød, der er "hjemmebragt". Og i en af sine nyskrevne salmer har digteren Simon Grotrian en linje, der lyder: "Vi har punkteret syndefalds slange".
I alle tre tilfælde er der tale om ordspil. Der er forskel på, hvor udspekulerede de er. Men fælles for dem alle er, at de virker. De skaber den ønskede blanding af opmærksomhed og eftertænksomhed hos modtageren.
– Især ordspillet med det hjemmebragte brød er faktisk ret dårligt, men uanset om et ordspil er godt eller dårligt, har det en tendens til at gå i kroppen med det samme. Man sanser ordene, før man forstår dem, forklarer litteraturforskeren Stefan Kjerkegaard fra Aarhus Universitet, der har brugt de seneste par år på at skrive en hel ph.d.-afhandling om brug af ordspil.
Han hæfter sig ved, at mange mennesker sætter stor pris på at blive sat på små sproglige intelligensprøver, fordi det er en stor tilfredsstillelse at være i stand til at løse dem. Derfor kan reklamefolk, forfattere og alle andre kommunikatorer, der ønsker at få et publikum i tale, have stor fordel af at benytte ordspil.
– Reklamerne bruger ofte den type humoristiske ordspil, der straks får os til at trække på smilebåndet. Men der findes også en mere alvorlig og eksistentiel tradition for ordspil, der går tilbage til gammel jødisk skriftmystik. Bibelen er også fyldt med ordspil. For eksempel er der en bevidst dobbelthed i det, når Jesus siger, at han vil bygge sin kirke på Peter, fordi Peter betyder klippe, siger Stefan Kjerkegaard.
Ordspil er nemlig ikke bare sjov. Ligesom andre sproglige kneb som for eksempel rim hjælper det til, at man bedre husker teksten og dermed dens budskab. Stefan Kjerkegaard betegner i øvrigt rim som "forsinkede ordspil", fordi der i et ordspil er to sproglige forhold på færde samtidig, mens de i rimet kommer efter hinanden, men er forbundet.
– Ordspil er små gåder, svarende til kryds-og-tværser. Derfor er det også især de aldersgrupper, som løser kryds-og-tværser eller er seere til TV Charlies programmer, der nyder ordspil. De yngre generationer er mere visuelt orienteret med deres sms-sprog og smiley'er, siger Stefan Kjerkegaard.
Et sted i ungdomskulturen, hvor ordspil har kronede dage, er dog rapmusikken. Et eksempel er en linje fra rapperen Per Vers. Den lyder "Du ringer midt i de fem bønner vendt mod Mokka" – og skaber en sproglig blanding af religion og kaffe, som begejstrer litteraturforskeren.
– De dårlige ordspil fanger man straks, men de virker alligevel. De gode er dem, man lige skal sidde i nogen tid og tænke over. I litteraturen skal ordspil helst være så svære som muligt. For eksempel grubler man, når man hos Simon Grotrian læser, at "Et Æ er en kollapset fe" eller "Narkomanen er et juletræ i smerte". Det første handler om, at bogstavet Æ kan ligne et F, der er væltet ind i et E. Det andet er et ordspil på nåle, forklarer Stefan Kjerkegaard.
Han tilføjer, at selvom aviser og reklameverdenen er nødt til at være mere tydelige – og derfor kan nå et større publikum end lyrikken – findes der også mange eksempler på gode ordspil fra denne verden:
– Efter min mening er der masser af reklametekster, som er ren poesi. For eksempel så jeg en reklame for videobutikken Blockbuster, der havde tilbud på at leje tre mere eller mindre krigeriske film med skuespilleren Mel Gibson. Sloganet lød: "Gå i krig med Mel Gibson".
mikkelsen@kristeligt-dagblad.dk
**Alle ved, det er dejligt at more sig. Men forskningen er i stigende grad blevet opmærksom på, at humor også gavner menneskers helbred, trivsel, popularitet og ydeevne. I en serie artikler beskriver Kristeligt Dagblad, hvad humor egentlig skal gøre godt for. Dette er seriens fjerde artikel.
Læs alle artikler i serien på
kristeligt-dagblad.dk
STEFAN KJERKEGAARD
**Født 1973. Forskningsadjunkt, ph.d. ved Aarhus Universitet, afdeling for Nordisk Sprog og Litteratur. Forfatter til afhandlingen "Ildspor. Ordspillet og den moderne lyrik".
**Hvad er humor, kort fortalt?
– Humor er forståelse med kroppen. Når vi griner spontant, ved vi ikke, hvorfor vi griner. Men det ved vores krop.
**Hvad er din yndlingsvittighed?
– Jeg er så dårlig til at fortælle vittigheder, så jeg har ikke nogen.
**Hvad er den morsomste historie, du har læst?
– Det er et lille digt af Simon Grotrian, som lyder: "Jeg vil vise mig påklædt for Abraham. Gerne i shorts". Jeg kan ikke helt forklare, hvorfor det er så hyldende sjovt med de shorts.
**Hvad det morsomste, du har set på film, tv eller scene:
– "Drengene fra Angora". Den tv-serie er efter min mening morsom, fordi der er nogle barske undertoner, som gør, at den på samme tid er både sjov og forfærdende
**Alle ved, det er dejligt at more sig. Men forskningen er i stigende grad blevet opmærksom på, at humor også gavner menneskers helbred, trivsel, popularitet og ydeevne. I en serie artikler beskriver Kristeligt Dagblad, hvad humor egentlig skal gøre godt for. Dette er seriens fjerde artikel.