Organdonationer slog rekord i 2015

Nye tal peger på en positiv udvikling i antallet af organdonationer herhjemme. Flere ældre donorer og en øget bevidsthed kan være en del af forklaringen

2015 bød på en fremgang i antallet af organdonationer i Danmark. Ifølge nye tal fra Scandiatransplant, som står for koordineringen af organer i Skandinavien, fik 393 danske patienter sidste år et nyt organ fra i alt 87 afdøde donorer og 119 levende nyredonorer. Arkivfoto.
2015 bød på en fremgang i antallet af organdonationer i Danmark. Ifølge nye tal fra Scandiatransplant, som står for koordineringen af organer i Skandinavien, fik 393 danske patienter sidste år et nyt organ fra i alt 87 afdøde donorer og 119 levende nyredonorer. Arkivfoto. Foto: Jeff Pachoud.

2015 bød på en fremgang i antallet af organdonationer i Danmark. Ifølge nye tal fra Scandiatransplant, som står for koordineringen af organer i Skandinavien, fik 393 danske patienter sidste år et nyt organ fra i alt 87 afdøde donorer og 119 levende nyredonorer. Dette lyder måske ikke af meget i forhold til de 80 afdøde og 110 levende donorer i 2014, men det er det i høj grad, siger leder af Dansk Center for Organdonation Helle Haubro Andersen.

”Vi arbejder med små tal, når det handler om organdonationer, men det er rigtig flot, at vi er gået fra 60 til 70 afdøde organdonorer årligt til 87. Hver donor har givet mellem tre og fire organer til enten danske eller nordiske patienter, så stigningen har gjort en stor forskel, og der er givet et nyt organ til knap 40 danskere mere end i 2014,” siger hun og tilføjer, at Danmarks transplantationsaktivitet dog stadig ligger lavt i forhold til de andre nordiske lande.

Ifølge Helle Haubro Andersen peger tallene dog på en positiv udvikling og på, at man nu høster frugten af de mange indsatser på intensivafdelinger, hvor man er blevet mere opmærksom på potentielle donorer.

Derudover er der ifølge hende en overraskende stigning i antallet af donorer over 70 år fra seks i 2014 til 20 i 2015.

”De ældre donorer kan donere levere og nyrer, og samlet set udgjorde de flere end hver femte donor i 2015. Den ældste var 79 år. Det betyder, at man også skal tage stilling til organdonation, selvom man er oppe i alderen. Mange ældre tror ikke, de kan donere, og så bliver det deres børn eller ægtefæller, der skal tage stilling for dem.”

22 af donorerne i 2015 havde givet samtykke til organdonation før deres død mod 16 i 2014, hvilket ifølge Helle Haubro Andersen ikke er godt nok.

”Når der ikke er taget stilling på forhånd, bliver det de pårørende, som hurtigt skal træffe beslutning i en kaotisk situation. Alene af den grund vil nogle sige nej, så der er fortsat grund til at have fokus på oplysning om organdonation og vigtigheden af stillingtagen i befolkningen,” siger hun.

På Aarhus Universitetshospital oplevede man også rekordmange nyretransplantationer i 2015. Hvor hospitalet normalt har mellem 70 og 85 transplantationer årligt, var der 100 i 2015. Antallet af levende donorer har længe ligget stabilt på omkring 30, så det var antallet af afdøde patienter, der gjorde forskellen, siger ledende overlæge på Nyremedicinsk Afdeling, Stinne Kvist.

”Vi har en meget velfungerende organisering af organdonation i Region Midt og Nord. Der er generelt stort fokus på at spotte mulige donorer, få talt med de pårørende samt sørge for, at organerne kommer frem til rette modtager. Andelen af afdøde donorer, der allerede stod registreret i donorregistret, var høj i 2015, og det kan måske pege på, at flere er begyndt at tage stilling.”

Fremgangen kan generelt skyldes en større bevidsthed blandt danskerne, siger Anja Marie Bornø Jensen, der er antropolog og adjunkt på Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet og forsker i organdonation.

”Organdonation lader til at være noget, man drøfter mere, og der er kommet mere synlighed på blandt andet sociale medier. I sommeren har der blandt andet været en kampagne med billeder af danskere i alle aldre, der modtager et organ og er taknemmelige for det. Denne øgede opmærksomhed bevirkede en stigning i antallet af registrerede i donorregistret, og det betød muligvis også, at mange fik taget stilling selv og drøftet det med familien,” siger hun.