Organdonorer bliver stadig ældre

Siden 1990 er alderen på organdonorer i Danmark og flere andre europæiske lande steget markant. De ældre donorers organer har vist sig mere brugbare end ventet, men man presser også citronen i manglen på alternativer

Ifølge statistik fra donorgruppen Eurotransplant, der blandt andet koordinerer organtransplantationer i Østrig, Belgien, Tyskland og Holland, er størstedelen af donorerne i dag over 40 år, mens de i 1990 var omkring 30 år. Arkivfoto
Ifølge statistik fra donorgruppen Eurotransplant, der blandt andet koordinerer organtransplantationer i Østrig, Belgien, Tyskland og Holland, er størstedelen af donorerne i dag over 40 år, mens de i 1990 var omkring 30 år. Arkivfoto. Foto: Christian Lindgren.

Tidligere var det utænkeligt at bruge hjertet fra en 40-årig organdonor til en transplantation.

På grund af donorens alder var der nemlig risiko for, at hjertets kvalitet ikke var god nok, og at der ikke ville gå mange år, før modtageren ville få brug for et nyt.

I dag har alderskriteriet rykket sig, og hjerter fra 50-årige bruges gladeligt til organdonation, mens organer som eksempelvis lever og nyrer fra endnu ældre donorer også tages i brug.

Ifølge statistik fra donorgruppen Eurotransplant, der blandt andet koordinerer organtransplantationer i Østrig, Belgien, Tyskland og Holland, er størstedelen af donorerne i dag over 40 år, mens de i 1990 var omkring 30 år.

Samme udvikling ser man også i Danmark, siger Finn Gustafsson, der er overlæge på hjertemedicinsk afdeling på Rigshospitalet og formand for Dansk Transplantationsselskab.

Han kalder stigningen i donoralderen enorm og ser den som et udtryk for, at det er nødvendigt at bruge en anden type donorer i dag.

”Tidligere blev yngre mennesker donorer efter trafikuheld, men i dag har vi bedre sikkerhed i eksempelvis biler, hvilket betyder, at dem, der rent faktisk omkommer i trafikken, oftest er for kvæstede til, at man kan bruge deres organer.

Det er naturligvis positivt, men gør det også svært at øge donorantallet på andre måder end ved at bruge organer fra marginaldonorer, som er donorer, vi tidligere ikke fandt egnede.

I dag er det ofte 40-50-årige, der ender som donorer i Danmark, og ved nogle organer kan donorerne være meget ældre end det.”

Takket være ny teknologi har det vist sig at fungere godt med de ældre donorer, men løsningen er ifølge Finn Gustafsson ikke optimal.

”Vi har fortsat krav og kriterier, som skal opfyldes, men vi presser citronen.

Det er bekymrende, at donorsammensætningen har ændret sig, og udfordringen ved at være presset til at bruge organer fra ældre donorer er, at de holder mindre godt og kan give en kortere levetid.”

Ifølge tal fra Scandiatransplant, som står for koordineringen af organer i Skandinavien, var over halvdelen af de skandinaviske donorer i 2014 over 57 år, og den ældste var 86 år.

Medicinsk direktør i Scandiatransplant, Kaj Anker Jørgensen, oplever også, at danske donorer bliver stadigt ældre, hvilket ifølge ham skyldes, at man er blevet dygtigere til at få et godt resultat ud af transplantationerne, og at man har lært, at donorerne faktisk er brugbare.

”Man har opdaget, at det, man troede ikke kunne gå, kan gå alligevel, og at alderen i sig selv ikke er afgørende for organernes kvalitet.

Men udviklingen skyldes også, at kriterierne for, hvad der skal til for at blive donor, har rykket sig, for når der ikke er mange at vælge imellem, accepterer vi lidt ringere alternativer. Det ser vi også på andre områder.

Tidligere skulle donorer for eksempel være helt raske, men nu kan man også bruge organer fra mennesker, som har haft sukkersyge i en kort periode, så længe det ikke har påvirket det bestemte organ.”

Ifølge aldersforsker ved Syddansk Universitet Bernard Jeune peger danske og udenlandske undersøgelser på, at ældre i dag er sundere end deres jævnaldrende for bare 10-20 år siden, hvilket kan have indflydelse på deres brugbarhed som donorer.

”De ældre har bedre kognitiv funktion og klarer i højere grad deres daglige gøremål end tidligere generationer af ældre.

Dertil kommer, at de nye generationer af ældre har haft et mindre tobaksforbrug, har et lavere kolesteroltal, har været mere fysisk aktive i fritiden og er blevet bedre behandlet for sygdomme.”

Selvom ældre i dag bruges hyppigere som organdonorer, er det dog også ofte dem, der vælges fra, siger hjertekirurg på Aarhus Universitetshospital Lars Ilkjær.

”I Danmark siger vi nej til cirka en tredjedel af de mulige organdonorer, og i langt størstedelen af tilfældene skyldes det følgesygdomme, som kan komme med alderen.

Jo ældre, man bliver, jo større er risikoen for eksempel for åreforkalkning, hvilket kan påvirke nyrernes funktion, og risikoen for kræft og sukkersyge øges også.”

I 2014 blev der brugt organer fra 79 døde donorer.

441 danske patienter kom på venteliste til et organ i løbet af året, og 357 fik et nyt organ, heraf 110 fra levende nyredonorer. 25 patienter døde, mens de stod på venteliste.