Prøv avisen
Klassiker

Organdonorforening vil sætte ikke-donorer bagerst i køen

Alle mennesker i Danmark bør automatisk blive organdonorer, når de fylder 18 år, og samtidig få retten til frit at melde sig fra donorregistret. Men melder de fra, skal de også bagerst i køen, hvis de en dag selv får brug for at modtage en nyre, et hjerte eller et andet organ fra en donor. Det mener organdonorforeningen 7liv. Arkivfoto.

Man kører på frihjul, hvis man gerne vil modtage et organ, men ikke er villig til at afgive, mener forening. Sundhedsvæsenet bør ikke baseres på transaktioner, advarer medlem af Det Etiske Råd

Alle mennesker i Danmark bør automatisk blive organdonorer, når de fylder 18 år, og samtidig få retten til frit at melde sig fra donorregistret. Men melder de fra, skal de også bagerst i køen, hvis de en dag selv får brug for at modtage en nyre, et hjerte eller et andet organ fra en donor.

Det mener organdonorforeningen 7liv, som med dét synspunkt indtager den måske mest vidtgående holdning her til lands, når det gælder rettigheder og pligter i forhold til organdonation.

”Jeg synes entydigt, at der er blevet fokuseret for lidt på de mennesker, hvis liv og livskvalitet er betinget af, at der er tilstrækkeligt med organer til rådighed. Dét er problemet. Organdonation har i høj grad handlet om den enkeltes rettigheder frem for de forpligtelser, der er forbundet hermed,” siger Peter J. Hancke Rossel, bestyrelsesmedlem i 7liv og lektor emeritus ved Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet.

I den forbindelse må det enkelte menneskes ret til selvbestemmelse vige for det sociale ansvar, der hviler på ethvert menneske, der gerne selv vil reddes af en donor, fastslår han:

”Man taler meget ofte autonomi, om den enkeltes ret til selvbestemmelse. Hvis dét er argumentet her, er autonomi blot reduceret til en omskrevet form for egoisme. Det er jo det, det er.”

7liv blev stiftet i 2013 med en vision om at fjerne ventelisterne til organdonation. Bestyrelsen består foruden Peter J. Hancke Rossel af blandt andre af tidligere europaparlamentsmedlem Karin Riis-Jørgensen og tidligere enhedschef i Sundhedsstyrelsen Steffen Thirstrup.

I dag skal man aktivt tilmelde sig donorregistret for at blive organdonor. Samtidig har alle lige ret til at modtage et organ. Det er den ordning, 7liv vil ændre med sit forslag.

Peter J. Hancke Rossel pointerer, at enhver har ret til at beslutte, at han eller hun ikke vil være donor, selvom tilmelding til registret skal ske automatisk. Men melder man sig fra, kan man ikke forvente at have rettigheder på lige fod med det menneske, der er villig til at bidrage.

”Det er en argumentation modfree-riders . Hvis man selv vil efterstræbe at modtage et organ, men ikke aflevere, kører man på fribillet. Man ønsker ikke at bidrage til den sociale aktivitet, der er forudsætningen for, at vi har organer til rådighed. Derfor er argumentationen, at så bør den person komme sidst i køen,” siger Peter J. Hancke Rossel.

I Wales praktiseres allerede det såkaldt formodede samtykke, det vil sige, at waliserne automatisk tilmeldes donorregistret. Israel vedtog i 2012 en lov, der giver donorer førsteprioritet til organer, men her skal borgerne aktivt melde sig til donorregistret – ligesom danskerne skal i dag.

Peter J. Hancke Rossel mener, at den danske indretning bygger på en usammenhængende tankegang.

”Vi har opnået en paradoksal situation på den måde, at enhver har ret til at afgive sine organer, enhver har ret til at afslå at afgive sine organer, men samtidig er grundlaget for det danske sundhedsvæsen, at alle har ret til at modtage et organ, hvis de får behov.”

Thomas Ploug, professor i anvendt etik ved Aalborg Universitet og medlem af Det Etiske Råd, er ikke enig i 7livs idé om formodet samtykke og slet ikke i tanken om et kø- system:

”Vi har mange solidariske systemer i Danmark, hvor vi accepterer, at folk af forskellige grunde ikke kan stille noget til rådighed, selvom de kan modtage. Vi giver for eksempel blod til mennesker, der ikke er bloddonorer, måske fordi de er panisk bange for nåle eller synes, det gør ondt. Hvad så med det menneske, der måske har en sygdom, så man ikke kan bruge vedkommendes organer? Skal det være sådan generelt i samfundet, at hvis du stiller meget til rådighed, skal du også have meget?”, spørger han retorisk og vender sig mod tanken om sundhedsvæsenet ”som en transaktion”.

Forslaget får dog støtte fra professor (MSO) i etik på Roskilde Universitet, Thomas Søbirk Petersen. Han henviser netop til Wales og Israel, hvor den type ordninger ser ud til at virke.

”Den store forskel mellem organdonation og bloddonorer er, at systemet for bloddonorer virker, mens mennesker dør på venteliste hver måned til organer. Derfor må vi gøre noget ekstra, og alt tyder på, at modeller med kø- systemer eller automatisk tilmelding virker.”

Thomas Søbirk Petersen foreslår endda, at ikke- donorer i visse situationer skal bagerst i køen, også som systemet fungerer i dag, hvor man altså kun er donor, hvis man tilmelder sig registret:

”Hvis to mennesker har lige meget brug for et organ, og den ene ikke har fået tilmeldt sig registret, mens den anden har, så skal den sidste tildeles organet først,” siger han.