Selvom man er dement, kan man godt have en mening - også om, hvem der skal sidde i Folketinget.
Sådan lyder påmindelsen fra Alzheimerforeningen, der nu opfordrer både kommunerne og økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaard (R) til at gøre en indsats for at sikre, at alle demente får mulighed for at stemme til valget.
I praksis er det nemlig ikke nogen selvfølge, at demente får mulighed for det, lyder det fra Alzheimerforeningens formand, Nis Peter Nissen.
”Desværre har vi oplevet, at der er steder, hvor man enten slet ikke har givet den demente tilbuddet om at stemme eller har gjort en indsats for at hjælpe dem i stemmeprocessen. Det er både uværdigt og i strid med loven. Demens er en alvorlig sydom, som mange er hårdt ramt af, men det her drejer sig om myndige mennesker, hvor det at stemme i mange år har været en del af deres identitet.”
”Det er ikke nok, at personalet til morgenmaden en dag hurtigt spørger, om der er nogle, der har lyst til at stemme. Hvis man tror, det er nok, har man ikke forstået demens. Det her er et spørgsmål om at sikre værdigheden og retssikkerheden for demente ved at skabe gode rammer for, at de kan stemme,” siger Nis Peter Nissen.
Han forklarer, at Alzheimerforeningens bekymring er baseret både på henvendelser fra pårørende og på en konkret sag fra Sønderborg Kommune.
Her kom det i forbindelse med valget til Europa-Parlamentet i sommeren 2014 frem, at ledelsen på plejehjemmet Amaliehaven havde besluttet, at kun seks af plejehjemmets i alt 57 beboere skulle have udleveret deres valgkort. Samtidig fravalgte man at lade kommunens Borgerservice komme forbi plejehjemmet for på den måde at lade beboerne stemme. Det ville blive for forvirrende for beboerne, lød forklaringen fra plejehjemsledelsen, da sagen blev offentlig kendt.
Nis Peter Nissen mener, at der findes flere lignende sager, som offentligheden ikke har fået kendskab til.
”Sagen fra Sønderborg var bare den ene sag, der kom frem i medierne. Da den kom frem, hørte vi i vores forening lige pludselig om flere andre lignende sager i andre kommuner,” siger Nis Peter Nissen.
Hos Ældre Sagen har man også fået flere af den slags henvendelser, lyder det fra souschef Jens Højgaard.
”Heldigvis er man på de fleste plejehjem gode til at arrangere valg i samarbejde med kommunen. Vi har dog også eksempler på plejehjem, hvor man har besluttet, at man ikke ville besvære beboerne med at stemme. At personalet lader være med at tilbyde demente at stemme sker formentlig ikke af ond vilje, men ud fra et misforstået hensyn om, at det ville være for hårdt og kaotisk for nogle af dem at tage stilling til. Det er bare fuldstændig uacceptabelt, for selvfølgelig skal alle myndige beboere på plejehjem have mulighed for at stemme, og det skal plejehjemmene sørge for,” siger Jens Højgaard.
I kølvandet på Sønderborg-sagen opfordrede Alzheimerforeningen i 2014 daværende økonomi- og indenrigsminister, Margrethe Vestager (R), til at indskærpe over for kommunerne, at de skulle sikre, at alle demensramte fik lov til at stemme.
Foreningen fik dog aldrig et officielt svar fra ministeren og forsøger derfor nu at få økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaard (R) til at opfordre kommunerne til være særligt opmærksomme på de dementes valgret.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Morten Østergaard, men hos Økonomi- og Indenrigsministeriet oplyser man, at man i ministeriet forud for valget har udsendt en detaljeret vejledning til kommunerne om, hvordan de korrekt skal håndtere stemmeafgivning, herunder også brevstemmer og afstemninger på plejehjem.