Prøv avisen

Organisationer efterlyser fokus på natur og dyr i klimadebat

Klimadebatten har et stort offentligt fokus. Men man hører ikke nok om eksempelvis skovbeskyttelse, mener organisationer. – Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix

Mens klimaforandringer fylder enormt meget politisk og i den offentlige debat, bliver klassiske miljøområder glemt, siger flere organisationer. Diskussionen mangler nuancer, lyder det

Både i Danmark og udlandet er politikere og borgere enige om, at klimaforandringerne udgør en enorm udfordring for vores klode. Men samtidig med det massive politiske fokus på temperaturstigninger og mindre kødspisning er andre miljøområder som uddøen af dyre- og insektarter eller nedbrydning af skov og anden natur gledet i baggrunden.

Sådan lyder det nu fra flere organisationer. Hos Dansk Ornitologisk Forening siger biolog med ekspertise i naturpolitik og naturbeskyttelse Knud Flensted, at mens politikerne har haft stort fokus på klima, fylder den traditionelle naturbeskyttelse alt for lidt.

”Det er ikke enten-eller, men nogle af politikerne har haft en opfattelse af, at hvis bare de indførte noget genbrug, lidt CO2-regulering og benzinafgifter, så ville de også redde de truede arter, biodiversiteten og naturen. Men det er jo helt galt,” siger Knud Flensted.

Også den danske miljøorganisation Noah efterlyser en mere afbalanceret debat. Ellers risikerer klimafokuseringen at skygge for andre miljøudfordringer, siger Natalia Lehrmann, researchmedarbejder hos Noah samt underviser på Roskilde Universitet.

”Et er, at bioenergi forfejlet bliver kaldt C02-neutralt, når det faktisk bidrager til øget aftryk på klimaet. Oveni er problemet, at når man diskuterer bioenergi, taler man ofte kun om klima, selvom satsning på eksempelvis bioenergi i klimaets navn betyder, at der fjernes store skovområder, udvides plantager og så videre, som også har store konsekvenser for biodiversiteten og mennesker, der mister adgangen til land. Vi synes selvfølgelig, klimaproblemet er stort. Jeg mener bare, at debatten om klima kan være unuanceret,” siger Natalia Lehrmann og fortsætter:

”Generelt bruger folk bare ordet klima, som om det dækker over det hele. Der er jo ikke noget i vejen med at snakke om klima, det kan vi kun bakke op om i Noah. Men klimaet er bare en del af miljøet. Vi har eksempelvis kun 60 år tilbage med frugtbar jord på verdensplan, og meget tyder på, at vi i Danmark kun har 40 år tilbage med frugtbar jord. Det snakker man ikke så meget om, og det er lidt skræmmende,” siger hun.

Hos WWF Verdensnaturfonden mener generalsekretær Bo Øksnebjerg, at det er helt rimeligt, at klimaet fylder meget. Men det er bekymrende, at opmærksomheden på biodiversitet og naturbeskyttelse er så lille. For udfordringer med biodiversiteten kan vise sig at få endnu større konsekvenser, og mens vi stadig vil have et klima om 50 eller 100 år, uanset hvad, er konsekvenserne af naturkrisen, uddøen af dyrearter og skove, definitive, siger han.

”Vi taler meget om klimaet, men klimaforandringerne er en del af en meget, meget større forandring. Jeg har det lidt, som om jeg skal vælge mellem mine børn. For klimaet er rigtig vigtigt. Men de andre områder vil have endnu større konsekvenser i vores fremtid,” siger Bo Øksnebjerg og fortsætter:

”Jeg har holdt en masse foredrag det seneste halvandet års tid om naturkrisen, og folk er lamslåede, når jeg fortæller, hvad der foregår i den vilde natur lige nu. Mens mange er vidende om klimaproblemerne, er vidensniveauet om naturkrisen ikke så stor. Og der har vi jo en opgave alle sammen, politikere, ngo’er og forskere, i at få bragt det her på banen,” siger han.

Bo Øksnebjerg tror, det handler om, at der er en grænse for, ”hvor meget vi kan kapere at gøre noget ved af gangen”.

”Klimadebatten er på sit højeste lige nu, og jeg tror, vi vil se det samme med naturkrisen. Jeg håber bare, det bliver snart, for vi har en tilbagegang her, der er virkelig stor,” siger han.