Orkanen Ida skaber store ødelæggelser i USA, behandling af Grundtvig-forskning er ”tragikomisk”, og ABBA vender tilbage efter 40 år

Her samler Kristeligt Dagblad nogle af dagens vigtigste historier om tro, etik, eksistens og de værdikampe, der foregår i ind- og udland

Fotos: Leif Tuxen/Tt News Agency/Reuters/Ritzau Scanpix / Dave Lucas Kena Betancur/AFP/Ritzau Scanpix
Fotos: Leif Tuxen/Tt News Agency/Reuters/Ritzau Scanpix / Dave Lucas Kena Betancur/AFP/Ritzau Scanpix .

 

I går kunne flere medier berette om et vaskeægte svensk september-mirakel, der nok skal få sat gang i dansegulvene rundt omkring. Mere om det senere.

Først skal vi forbi en af døgnets mere alvorlige nyheder fra USA, hvor mindst 43 personer har mistet livet i stormen Ida, der de seneste dage har hærget det nordøstlige USA. Særligt staterne New York og New Jersey, men også Pennsylvania og Connecticut, har været hårdt ramt. Den rekordstore mængde regn har fuldstændig oversvømmet al infrastruktur. Veje er blevet omdannet til floder, skriver The New York Times. Mængden af regn har været så massiv, at indbyggernes telefoner over hele New York City onsdag aften lokal tid lyste op med en ”flash flood emergency”, udsendt af det nationale meteorologiske institut – det er første gang nogensinde, at New York Citys indbyggere har måttet forholde sig til sådan en advarsel. 

Millioner til Afghanistan

Et andet sted, hvor tilværelsen har ændret sig markant, er Afghanistan, hvor Taleban har sendt tusindvis på flugt. Derfor vil Storbritannien de næste måneder sende 260 millioner kroner i nødhjælp til Afghanistans nabolande. Pengene skal blandt andet bruges til at bygge teltlejre og toiletfaciliteter ved Afghanistans grænser.

”Det er vitalt, at vi hjælper dem, der flygter fra Afghanistan, og at vi ikke lader krisen underminere stabiliteten i regionen”, udtaler den britiske udenrigsminister Dominic Raab til Ritzau.

Den britiske regering har meldt ud, at de vil modtage 20.000 afghanske flygtninge, hvoraf de 5000 forventes at ankomme allerede i år.

Angst er en folkesygdom

140.000 voksne danskere lider af en angstdiagnose ifølge Sundhedsstyrelsen. Men spørger man Psykiatrifonden, er tallet langt højere, så højt som 400.000. Det kan man læse på forsiden af dagens avis. Siden angstdiagnoser blev anerkendt og klassificeret i 1980’erne, er der kommet mange underdiagnoser til. Kombinationen af de mange underdiagnoser og det høje antal af mennesker, der får konstateret angst, gør, at vi risikerer at stå i en situation, hvor det er mere normalt at have en angstdiagnose end ikke at have en, vurderer psykiater ved Hovedstadens Psykiatri Rasmus Nejst Jensen. Det rejser et dilemma: kan man tale om angst som en sygdom, hvis det at være syg ikke længere hører til sjældenhederne?

Grundtvig nedprioriteres på finansloven

Den 30. august kunne Kristeligt Dagblad berette, at Center for Grundtvigforskning for tredje år i træk ikke kommer på finansloven. De sidste to år er der dog i sidste øjeblik blevet fundet midler, og i dagens avis vækker det undren hos flere partier, at der ikke er blevet fundet penge til projektet i år.

”Det er tragikomisk, og det viser regeringens manglende forståelse for vores kulturarv, at det projekt ikke bliver prioriteret”, udtaler Ulla Tørnæs, uddannelsesordfører for Venstre til Kristeligt Dagblad.

Ida Auken, forskningsordfører for Socialdemokratiet udtaler, at man ikke bør bruge penge på drift af forskningscentre, og at Center for Grundtvigforskning af den grund ikke hører til at på finansloven.

Farvel til dansk i udlandet

Et andet kulturområde, der er røget af finansloven, er Lektoratsordningen. Efter 84 år skal det være slut for danske lektorer at rejse rundt i verden for at undervise i det danske sprog, skriver Politiken. Den nuværende ordning sikrer, at studerende fra for eksempel Kina og Polen bliver præsenteret for dansk kultur- og samfundsliv, men hvis ordningen afskaffes, bliver det ikke længere muligt at studere dansk i udlandet. Lige nu studerer omkring 2000 studerende i udlandet dansk enten som hovedfag eller bifag, men i fremtiden kan de måske være nødsaget til et andet område at fordybe sig i.  

Poplegender vender tilbage

Og nu til den svenske september-sensation. For hvor dansk kulturarv nedprioriteres fra statsligt hold, er der godt nyt fra en af Sveriges (og verdens) mest kendte popgrupper. ”Mamma Mia! Here we go again”, kunne man næsten fristes til at synge. Efter næsten 40 års pause vender ABBA tilbage med ny musik. D. 5. november udgiver de albummet ”Voyage”, og gruppen skal også optræde til et digitalt show i London næste år. Og man skal ikke være bekymret for, at musikken har ændret sig nævneværdigt siden 1982.

”Det lyder præcist på samme måde, som det altid har gjort”, siger Benny Andersson til Ritzau.

Morgensamling er Kristeligt Dagblads nyhedsoverblik om tro, etik og eksistens. Morgensamling udsendes som nyhedsbrev alle hverdage. Skriv dig op her.