Otte ud af ni friskoler under nyt tilsyn er religiøse

Ni friskoler er sat under tilsyn i forhold til friheds- og folkestyrekravet. Otte af skolerne har et religiøst værdigrundlag. Det skal være tilladt at lave en skole med et værdigrundlag, der er et andet end flertallets, siger radikal ordfører

Af de ni friskoler, der nu må igennem et grundigt tjek bag facaden, har otte et religiøst tilhørsforhold. Det drejer sig om tre muslimske, to kristne og en jødisk friskole, og to skoler, der bygger på Scientology. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

I de kommende måneder kan ni danske friskoler forvente uanmeldte besøg, spørgsmål og krav om redegørelser fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) under Undervisningsministeriet.

Af en aktindsigt, som Kristeligt Dagblad har fået, fremgår det, at STUK har udpeget ni af landets friskoler til tilsyn på grund øget risiko for udfordringer i forhold til at opfylde friheds- og folkestyrekravet. Et krav, der skal sikre, at skolernes elever får kendskab til demokratisk dannelse samt har ”respekt for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene”.

Af de ni friskoler, der nu må igennem et grundigt tjek bag facaden, har otte et religiøst tilhørsforhold. Det drejer sig om tre muslimske, to kristne og en jødisk friskole, og to skoler, der bygger på Scientology.

Marianne Jelved, uddannelsesordfører for Det Radikale Venstre, synes, at det virker påfaldende, at så stor en del af skolerne, der nu kommer under tilsyn, har et religiøst grundlag.

”Det kan næsten ikke være et tilfælde. Men vi har i Folketinget krævet tilsyn med området, og det er ikke et, vi selv udøver eller blander os i. Men friskolerne skal finde sig i at blive kontrolleret, da et tilsyn ikke kommer uden grund,” siger hun.

Marianne Jelved erkender, at friskolernes vilkår er blevet indsnævret de senere år.

”Her har jeg et medansvar, da jeg selv har siddet i politiske flertal, der har været med til at beslutte det. Stramningerne er blevet lavet for at følge de forandringer og begivenheder, der har påvirket samfundet. Et af disse har været stigningen i religiøse friskoler. Men jeg synes ikke, at det at være religiøs friskole i sig selv giver anledning til øget kontrol. Det skal være tilladt at lave en skole med et værdigrundlag, der er et andet end flertallets”

Det mener Kasper Sand Kjær, vikariende uddannelsesordfører i Socialdemokratiet, også. Det skal blot passe ind i det danske demokratis rammer.

”Jeg ser intet modstridende mellem de gældende regler og det at bygge en friskole på religiøse værdier. Men det har været helt afgørende at sikre, at lige meget om man går på en folkeskole eller friskole, så bliver man undervist i demokrati, ligestilling og andre centrale værdier,” forklarer han og uddyber:

”Det gælder med religion, som det gør med alle typer af værdigrundlag. Man kan tro på, hvad man vil, men det må fraviges, når det kommer til vores demokratiske værdier,”

I torsdags kunne man i Kristeligt Dagblad læse, at ni kristne friskoler klagede over, at de følte sig påduttet en bestemt seksualmoral. Det kom som en reaktion på, at de havde modtaget en anmærkning fra STUK på grund af deres brug af ”ensidigt” materiale i seksualundervisningen.

Og Thorstein Balle, der er seniorforsker ved Grundtvig Centeret, mener, at det rum, som friskolerne tidligere har haft for at hvile på egne værdier, er blevet meget småt. Det skyldes den måde, man i dag anskuer friskolerne på, hvor tidligere tiders tillid er blevet afløst af krav og kontrol. Det har udvandet det danske åndsfrihedsbegreb, der tidligere betød, at man støttede minoriteters ret til eksempelvis at bygge en skole på anderledes værdier, mener han.

”Holdningen i dag er, at hvis du får noget af staten, så skal vi også kunne forlange noget til gengæld. I dag stiller man krav om bestemte kønsopfattelser, værdier og at eleverne skal have respekt for demokratiet, hvilket gør, at det er svært at være en skole med et religiøst grundlag. Friheds- og folkestyrekravet blev lavet for at ramme de muslimske friskoler, men har også gjort det tæt på umuligt for mange kristne friskoler at være den skole, man gerne vil,” lyder det fra Thorstein Balle.

I Dansk Friskoleforening er man ikke bekymret over, at de ni skoler er udtaget til tilsyn. Peter Bendix Pedersen, der er formand for foreningen, understreger, at han ikke er bekendt med, at nogen af skolerne har fået konkrete påbud. Nu får de uanmeldt besøg, og det giver skolerne muligheden for at invitere STUK indenfor og vise, at alt foregår, som det skal:

”Først og fremmest er det sådan, at alle skoler skal overholde loven. Derudover er det en mulighed for at legitimere, at man godt kan lave frie og alternative skoler, der forbereder eleverne på bedste vis til samfundet,” mener han.