Over en halv million danskere ved ikke, hvem de vil stemme på

De fleste vælgere kan godt adskille hverdagen i kommunen og de store linjer på Christiansborg, men Jakob Ellemann-Jensen (V) og Mette Frederiksens (S) aktuelle problemer vil alligevel påvirke de mere end 600.000 vælgere, der er i tvivl om, hvor dagens kryds skal sættes

Sådan så det ud, da københavnerne i 2017 stod i kø til at stemme på Københavns Rådhus ved sidste kommunalvalg, tirsdag den 21. november 2017.
Sådan så det ud, da københavnerne i 2017 stod i kø til at stemme på Københavns Rådhus ved sidste kommunalvalg, tirsdag den 21. november 2017. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix.

Efter en lang valgkamp for kandidaterne til landets 98 kommuner og fem regionsråd er det tirsdag deres sidste chance for at overbevise nogle af de vælgere, der endnu ikke har bestemt sig for, hvor krydset skal sættes.

Men selvom kampen om vælgernes gunst er tæt på overstået, kan der stadig være noget at hente for de kandidater, der trodser november-vejret og bruger valgkampens sidste timer på at uddele flyvesedler og tale med vælgere på gågaden eller foran togstationen.

Omkring 600.000 vælgere har nemlig stadig ikke besluttet sig for, hvem de vil stemme på ved dagens kommunalvalg. Det viser en vælgerundersøgelse, som analysefirmaet Electica har udarbejdet blandt 4652 repræsentativt udvalgte vælgere over 18 år.

Manden bag undersøgelsen, Jesper Claus Larsen, der tidligere har været analysechef i Socialdemokratiet, fortæller, at "løbet er kørt" på den lange strategiske bane for partierne.

"Men nogle af partierne sidder med nogle målinger i specifikke kommuner, hvor de kan identificere tvivlernes profil. Og så kan de prøve at finde dem både fysisk og digitalt og målrette nogle budskaber mod dem," siger Jesper Claus Larsen, der også er vært på den politiske podcast Pollster, der ser på samfundsmæssige brydninger og tendenser på baggrund af tal og fakta.

Ifølge hans undersøgelse er det især kvinder og folk i hovedstadsområdet, der er i tvivl, ligesom de 25 til 39-årige er gruppen, hvor flest endnu ikke kan sige navn og partifarve på den kandidat, der ender med at få krydset.

Især den sidste gruppe overrasker Jesper Claus Larsen.

"Man skulle måske tro, at det var en gruppe, der var lidt mere fast i kødet. Men det skyldes formentlig, at vi taler om en gruppe, hvor der er mange yngre forældre. De skal stemme efter, hvilke forventninger de har til daginstitutioner og folkeskolen, og det er ikke nødvendigvis let at afkode," siger han.

Kommunalforsker Roger Buch påpeger, at de mange tvivlere kan ende med at blive tungen på vægtskålen i mange kommuner, hvor der er tæt løb mellem blokkene. Derfor giver det mening for kandidaterne at fortsætte med at føre valgkamp helt frem til, at valgstederne lukker klokken 20.

"Det er nogle af dem, der stadig kan skubbes, og derfor handler det om at føre valgkamp frem til sidste sekund. Ved sidste valg var det for eksempel 168 stemmer, der afgjorde valget på Frederiksberg. Men pointen er, at hvis du vinder valget her, så er det også fordi, du har gjort dit arbejde for to dage siden, to måneder siden eller to år siden. Den første vælger er jo ligeså afgørende som den sidste vælger," siger Roger Buch.

Socialdemokraten Sonja Marie Jensen fra Nyborg Kommune er en af dem, der følger Roger Buchs råd om at kæmpe til det sidste. Den lokale spidskandidat skal nemlig forsøge at vippe byens nuværende borgmester Kenneth Muhs (V) af pinden, og her gælder hver en stemme i valgkampen, der af lokale kendere bliver betragtet som helt åben.

”Vi er til stede overalt. Vi startede klokken 6 på banegården i Nyborg, og i løbet af dagen er vi er på alle uddannelsesinstitutioner i kommunen," siger hun.

Den 26-årige fynbo mener også, at der er meget at hente på de sociale medier, som hun har prioriteret højt under hele sin kampagne.

”Man skal ikke undervurdere, hvor meget det betyder, at man lige får lagt de sidste ting op på de sociale medier her i slutspurten. Det er alt fra sjove Instagram-stories til TikTok-videoer til alt muligt andet grineren,” siger Sonja Marie Jensen.

På den anden side af Lillebælt bliver der også ført valgkamp til det sidste. Det fortæller Peder Tind, der er Venstres nye spidskandidat i Fredericia Kommune. Hans mål er at vinde den borgmesterpost, som Socialdemokratiet har haft siden 2014. Ifølge de lokale meningsmålinger er der lagt op til en tæt affære, efter den daværende borgmester Jacob Bjerregaard (S) forlod posten i december efter en række skandalesager, der nu efterforskes af politiet.

”Vores hold af kandidater kører på frem til det sidste. Lige nu står vi foran Føtex, i morges stod vi foran gymnasiet, og efter det stod vi foran det lokale sundhedshus,” siger Peder Tind, da Kristeligt Dagblad fanger ham på telefonen.

Han fortæller, at Venstre især bruger den sidste taletid på at argumentere for mindre inklusionen i Fredericias folkeskoler. Som det eneste parti stod Venstre nemlig udenfor den seneste budgetaftale, hvor det fremgår, at der skal være mere inklusionen i kommunens skoler.

”Vi oplyser om, hvor forskellene er. Det er det, tvivlerne efterspørger – især i lokalpolitik, hvor det tit kan være svært at se forskel på partierne," siger Peter Tind, der ligesom Sonja Marie Jensen slår fast, at han forsøger at holde fokus på sig selv og politiske sager, der vedrører kommunen specifikt. Det landspolitiske holder begge kandidater sig fra, så vidt det er muligt.

Det er en god strategi, mener Jesper Claus Larsen. Socialdemokratiet og Venstre, de to store borgmesterpartier, står nemlig begge med en række åbenlyse problemer på den landspolitiske scene.

"I Venstre befinder man sig i en dyb og langvarig vælgerkrise. Og i Socialdemokratiet er der problemer med sagen om statsminister Mette Frederiksens (S) slettede sms'er, minksagen samt hendes noget anstrengte forhold til landets sygeplejersker," siger han.

Sidstnævnte er især problematisk, fordi en fjerdedel af tvivlerne ifølge undersøgelsen har en mellemlang videregående uddannelse, for eksempel som sygeplejerskere.

"En del vil formentlig stemme efter, hvordan kommunen skal drives i hverdagen. Men man kan sagtens forestille sig, at mange vil bruge valget som en anledning til at sende et signal til Christiansborg," lyder det.

Jesper Claus Larsen påpeger, at de fleste vælgere overordnet er i stand til adskille kommunalpolitik og landspolitik, og at mange stemmer forskelligt ved de to valg. For eksempel viser en analyse fra Kommunernes Landsforening, at hver tredje vælger vil stemme på et andet parti end ved det seneste folketingsvalg.

Men han er alligevel sikker på, at de store landspolitiske sager vil få en betydning for tvivlerne ved dagens tur i stemmeboksen.

"Så hvis du er socialdemokratisk kandidat, så skal du fortælle vælgerne, at valget ikke handler om håndteringen af mink, corona eller sygeplejerskers lønforhold. Det handler om det nære hos dig og mig."