Prøv avisen
LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at læse alle artikler

Glemt adgangskode? Klik her.

OVERBLIK: Det skal kongehus og ministre i Saudi-Arabien

Kronprinsparret og tre danske ministre besøger Saudi-Arabien i et erhvervsfremstød med 44 virksomheder.

Kronprins Frederik og kronprinsesse Mary besøger Saudi-Arabien fra 28. februar til 1. marts. Besøget er et erhvervsfremstød med 44 virksomheder. Siden rejser kronprinsparret til Qatars hovedstad Doha 2.-3. marts

Parret ledsages af udenrigsminister Kristian Jensen (V), miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) og sundhedsminister Sophie Løhde (V). I Qatar støder erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen (V) til kronprinsparret.

I Saudi-Arabien møder kronprinsparret den første dag den saudiske kongefamilie med kongen og kronprinsen. De tre ministre møder deres saudiske kolleger.

Næste dag åbner kronprinsparret en "markedsplads", hvor danske virksomheder møder saudiske partnere. Under frokosten overrækker kronprinsen Prins Henriks Eksportpris. Efter frokosten møder parret Henning Larsen Architechts, som har succes i Saudi-Arabien.

Om aftenen er der middag med den danske delegation og saudiske VIP's.

Dagen efter holder Riyads handelskammer en frokost for delegationen. Kronprinsessen besøger King Khaled Foundation, som er en saudisk pendant til Mary Fonden, mens kronprinsen tager på virksomhedsbesøg.

Om aftenen er der afskedsreception på den danske ambassadørs residens med fokus på dansk design.

I Qatar besøger kronprinsparret Maersk Oils hovedkvarter og Aspire Academy, som er et sportsakademi for talentfulde unge. De får også en rundvisning på Det Islamiske Museum i Doha.

Kilder: Udenrigsministeriet