Overblik: Disse kendte personer mistede vi i år

Johannes Møllehave, Vita Andersen og Desmond Tutu var blandt de markante personer, vi tog afsked med i år. Kristeligt Dagblad har samlet et overblik

Grafisk bearbejdning: Simone Nilsson.
Grafisk bearbejdning: Simone Nilsson. . Foto: Leif Tuxen, Paw W. Gissel, Johanne Teglgård Olsen, Henning Bagger/Ritzau ScanpixStringer/Reuters/Ritzau Scanpix, Peter Cziborra/Reuters/Ritzau Scanpix, Darrin Zammit Lupi/Reuters/Ritzau Scanpix.

Johannes Møllehave

Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

Præst, forfatter, humorist, Kierkegaard-ekspert og H.C. Andersen-kender. Johannes Møllehave favnede bredt og er blevet betegnet som den største formidler af kristendom i vor tid. Men hans liv var også præget af mani og depressioner. 

Da Johannes Møllehave i en alder 84 år gik bort den 10. maj, blev der skabt et tomrum, som Kristeligt Dagblad ihærdigt forsøgte at fylde ud i avisens spalter for at mindes den store ord-ekvilibrist.

Det bar blandt andet til denne nekrolog, et udpluk af Møllehaves bedste citater om tro samt en artikel, hvor tre iagttagere fortalte, hvad der var så særligt ved lige præcis Johannes Møllehave. 

Poul Schlüter 

Foto: Petra Theibel Jacobsen

Poul Schlüter regnede ikke med at være statsminister ret længe, da han i september 1982 som 53-årig tiltrådte. Han håbede på at holde til 1983, for statsminister 1982-83 tog sig nu bedre ud i historiebøgerne end bare 1982.

Der kom nu til at stå 1982-1993, og Danmark blev på flere måder ændret på de ti år. Den uventede succes skyldtes mange forhold. Et af dem var, at Schlüter viste nogle lederevner, som passede til situationen. Det fremgår tydeligt af denne nekrolog, som Kristeligt Dagblad bragte i forbindelse med Schüters død.

Den tidligere statsminister Poul Schlüter (K) sov stille ind den 27. maj. Han blev 92 år.

Bent Melchior

Foto: Leif Tuxen

Bent Melchior var i mange år en af de mest fremtrædende religiøse ledere i Danmark. Barndommens flugt til Sverige satte et uudsletteligt præg på hans liv, og han kom igennem alle sine dage til at tale flygtningenes og minoriteternes sag.

Melchior var en så tydelig stemme i samfundsdebatten, at Berlingske humoristisk omtalte ham som landets mest kendte biskop, da han stoppede som overrabbiner. Bent Melchior var også en stor stemme i Kristeligt Dagblad. Ved hans bortgang blev der således skrevet flere artikler om Melchiors liv. Eksempelvis denne nekrolog og denne reaktionshistorie, hvor danskere, der kendte Melchior, giver deres sorg og afsavn til kende på sociale medier.

Den tidligere overrabbiner døde den 28. juli og blev 92 år gammel.

Vita Andersen

Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix

Forfatter Vita Andersen skrev om hverdagserfaringer, så det kunne forstås og mærkes. Særligt kvindelige læsere tog forfatteren til sig, da hendes digtsamling ”Tryghedsnarkomaner” udkom i 1977. Den solgte omkring 100.000 eksemplarer - en bedrift, der siden kun er overgået af digteren Yahya Hassan i 2013.

Den 20. juli døde hun, 78 år. Men hun lever videre i yngre forfattere, sagde Jacob Søndergaard, forlagsdirektør på Gutkind: 

"I dag er knækprosa et litterært greb, og det er fascinerende, hvordan Vita Andersen har haft indflydelse på nogle af den nye generations forfattere."

Ingvar Cronhammar

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Ingvar Cronhammar blev født i Hässleholm i det nordlige Skåne i 1947, men kom til Danmark i 1960'erne. Her uddannede han sig til billedkunstner. I 1988 kom det store gennembrud med værket ”The Gate”, og Ingvar Cronhammar har siden modtaget flere priser og hæder, blandt andet blev han ridder af Dannebrog i 2007.

Kunsten bragte ham dog også andet end glæde og stolthed: I 2017 kom Syddansk Erhvervsskole i Odense til at sende hans otte meter høje værk ”Camp Fire” til skrot, og Ovsted Kirke ved Skanderborg måtte droppe et planlagt projekt efter lokale protester. Men det, der ramte Ingvar Cronhammar hårdest, var tragedierne ved hans 32 meter høje skulptur ”Elia” i Birk ved Herning. Her døde tre personer - et selvmord og to uheld - hvilket ramte Ingvar Cronhammar hårdt.  

I troen fandt han trøst, når livet og kunsten bed fra sig på denne måde. 

Den 20. maj døde han som følge af en blodprop. Han blev 73 år. 

Kurt Westergaard

Foto: Henning Bagger/BAG/Ritzau Scanpix

Der blev vendt op og ned på Kurt Westergaards liv, efter han en dag i 2005 tegnede profeten Muhammed med en bombe i turbanen. Tegningen skabte sammen med 11 andre "en af de største udenrigspolitiske kriser for Danmark siden Besættelsen", og selvom den sikrede ham en plads i historien, kostede den ham et liv omringet af livvagter. Truslen på hans liv gjorde ham vred, men samtidig takkede han vreden for, at han undgik traumer og frygt, forklarede han selv i et interview med Kristeligt Dagblad i 2015. 

Hvad tegneren mente om islam, kristendom, storpolitik og om Muhammed-krisen er derimod svært at vide. 

”Men det er til gengæld nemt at vide, at han til enhver tid var tilhænger af et liberalt demokrati, hvor alle har ret til at ytre sig om hvad som helst,” skrev politisk kommentator David Trads, da Kurt Westergaard den 14. juli døde efter længere tids sygdom, 86 år. 

Lars-Henrik Schmidt

Lars-Henrik Schmidt blev allerede som 22-årig ansat som universitetslærer.
Lars-Henrik Schmidt blev allerede som 22-årig ansat som universitetslærer. Foto: Leif Tuxen

Hans far drømte om, at Lars-Henrik Schmidt blev advokat. Men Lars-Henrik Schmidt fulgte sine egne drømme, uddannede sig til filosof og blev allerede som 22-årig ansat som universitetslærer. Her steg han hurtigt i graderne og endte som rektor for Danmarks Pædagogiske Universitet før sammenlægningen med Aarhus Universitet.

Kristeligt Dagblad talte med ham i juli, efter han pludselig havde fået en kræftdiagnose og en dødsdom. Her greb han chancen for at øse ud af den visdom, han havde haft 68 år til at samle. 

"Jeg ærgrer mig over, at jeg skal dø. Jeg har forsøgt at arrangere mig økonomisk, og det får jeg jo ingenting ud af nu, så jeg skulle nok have slået lidt mere til søren på nogle andre tidspunkter. Men fortrydelse er forbrydelse, og det hjælper ikke," sagde han blandt andet. 

Lars-Henrik Schmidt gik bort den 10. september.

Bjarne Lenau Henriksen

Bjarne Lenau Henriksen modtog i 2010 Kristeligt Dagblads pris for sit arbejde med Københavns udsatte.
Bjarne Lenau Henriksen modtog i 2010 Kristeligt Dagblads pris for sit arbejde med Københavns udsatte. Foto: Johanne Teglgård Olsen

Bjarne Lenau Henriksen tog altid hensyn til det udsatte medmenneske. På tværs af fire årtier var han chef for Kirkens Korshær, korshærspræst i Hellig Kors Kirke i København og vikarierende fængselspræst. I årevis sad han på en trappesten på Istedgade i København og faldt i snak med gadens brogede flok. En indsats, han i 2010 modtog Kristeligt Dagblads pris for. Men så en dag fik han lungesygdommen kol, og det udsatte menneske blev ham selv. Den 27. oktober døde han i en alder af 73 år, og han huskes af sine efterladte som et varmt menneske, der havde "et talent for at være sammen med mennesker i livskrise."

Han talte selv med Kristeligt Dagblad flere gange, blandt andet i april i år.

"Jeg kan ikke klare alt. Det ved jeg om nogen nu. Og den erkendelse gør det nemmere at acceptere alderdommen og det faktum, at mine kræfter langsomt slipper op," sagde han. 

Charlotte Strandgaard

Foto: Paw W. Gissel

"Måske er himmeriget der hvor nåden er uden betingelser. Måske er himmeriget der hvor kærligheden ikke måles i timer. Måske er himmeriget der hvor det ikke er til at fatte for et menneske. Måske er himmeriget der hvor ingenting ligner jorden.”

Sådan skrev forfatteren Charlotte Strandgaard i sin roste digtsamling ”Min tro. Digte til kirkeåret” i 2018. For netop troen var for den nu afdøde forfatter og digter, som har skrevet mere end 50 bøger, noget ganske særligt. 

Det fremgår eksempelvis tydeligt af dette interview, der blev bragt i 2014 i forbindelse med udgivelsen "Hans", der handler om hendes søn skizofreni, ligesom det fremhæves i nekrologen efter Strandgaards død.  

Charlotte Strandgaard blev 78 år. Hun døde den 9. oktober. 

Anders Bodelsen

Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

Forfatter Anders Bodelsen var især var kendt for sine krimier og samfundsskildringer. Han er blevet kaldt "en af Danmarks bedste" og "en mester i at spinde historier", og vandt gennem årene da også flere priser for sit forfatterskab, der udover 37 værker inden for forskellige genrer også inkluderer flere tv-og radiospil. I 1960'erne dominerede han bestsellerlisterne med bøger som kriminalromanen ”Tænk et på tal”. I slutningen af 1990'erne ramte han dog en skriveblokade, der gjorde ham pludseligt tavs på den litterære scene i hele 12 år. Han så selv krisen som pinagtig, fortalte han Kristeligt Dagblad i år 2006: 

"Når man er blevet betroet et talent, skal man bruge det. Selvom jeg ikke er religiøs, slår lignelsen om de betroede talenter mig hårdt. Ikke at bruge sit talent er for mig noget skamfuldt. Jeg bliver så vred på mig selv."

Talentet kom dog i brug igen et par år senere, da han i 2009 udgav novellesamlingen ”Varm luft”. Den 17. oktober i år døde han, 84 år. 

Dem mistede vi også i 2021: Skuespiller Lily Weiding, tidligere hofmarskal Søren Haslund-Christensen, cykelrytter Chris Anker Sørensen, fodboldmålmand Lars Høgh, Europa-parlamentariker og forfatter Jens-Peter Bonde, journalist, forfatter og sportskommentator Kurt Thyboe, skuespiller og revykunstner Birgitte Reimer, billedhugger Jørgen Haugen Sørensen, youtuber Albert Dyrlund, og sanger og sangskriver Peter Viskinde. 

Personer fra udlandet

 

Desmond Tutu

Foto: Paul Hackett/Reuters/Ritzau Scanpix

For blot et par dage siden, den 26. december, døde den sydafrikanske ærkebiskop og nobelprismodtager Desmond Tutu. Han blev 90 år. 

Han viede sit liv til arbejdet for apartheids afskaffelse, for retfærdighed, og sydafrikansk demokrati. Desmond Tutu voksede op i et voldeligt hjem og har siden talt om sin fars misbrug for at illustrere, at han personligt vidste, hvor vanskeligt tilgivelse er, samtidig med, at han holdt fast i, at der er ingen, som ikke fortjener den.

I år 2001 mødte Kristeligt Dagblads chefredaktør, Erik Bjerager, den sydafrikanske ærkebiskop. Her talte de om Guds kærlighed, Himmel og Helvede. Og om døden:

"Jeg er bange for at dø. Jeg er opfyldt af en vis rædsel, fordi jeg skal ind i et nyt ukendt land. Men jeg ved også, at den Gud, der har været med mig, vil være der," sagde Desmond Tutu. 

Prins Philip

Foto: Darrin Zammit Lupi/Reuters/Ritzau Scanpix

I over 70 år var prins Philip en trofast støtte for den britiske dronning Elizabeth II. Høj, slank og elegant, men også en sarkastisk gavtyv, der elskede at komme med morsomme og til tider upassende bemærkninger.

Prins Philip, hertug af Edinburgh, var et af de mest aktive medlemmer af det britiske kongehus, indtil han officielt gik på pension som 96-årig. Tre år efter sin pension døde prins Philip. Med hans bortgang forsvandt den sidste direkte danske forbindelse til Huset Windsor, som er navnet på det britiske kongehus. Det fremgår blandt andet af denne nekrolog.

Prins Philip blev 99 år. Han døde den 9. april - blot to måneder før sin 100-årsfødselsdag. 

Colin Powell

Foto: Reuters/Ritzau Scanpix

USA’s tidligere udenrigsminister, som spillede en kontroversiel rolle op til Irak-krigen, døde med coronavirus den 18. oktober i en alder af 84 år. 

Det "kontroversielle" ligger i, at Powell blandt andre brugte fejlbehæftede efterretningsoplysninger til at advokere for en invasion af Irak i begyndelsen af 00'erne. Det fortrød han siden hen. Og i sin selvbiografi ”It Worked for Me”, forudså han da også, at netop dét betydningsfulde fejltrin ville få en fremtrædende plads i de nekrologer, der ville blive skrevet om ham. Fejlen fremgår da ganske rigtigt også i Kristeligt Dagblads nekrolog over Colin Powell.

Mens Powells død viste, at corona kan ramme alle, viste hans livsforløb også, at den amerikanske drøm kan indfries. Han var barn af jamaicanske indvandrere og voksede op i den fattige New York-bydel Bronx, men endte som højt dekoreret krigshelt, udenrigsminister og betroet militærrådgiver for amerikanske præsidenter. 

Donald Rumsfeld

Foto: Kevin Lamarque/Reuters/Ritzau Scanpix

I modsætning til Colin Powell fortrød den tidligere amerikanske forsvarsminister Donald Rumsfeld aldrig USA's deltagelse i Irak-krigen.

Donald Rumsfeld var både forsvarsminister under præsident Gerald Ford fra 1975 til 1977 og under præsident George W. Bush fra 2001 til 2006. Han har således både været den yngste og den ældste nogensinde til at bestride posten.

Det var dog i sidstnævnte periode, at Rumsfeld fik sin ilddåb. Blot ni måneder inde i hans embedsperiode blev World Trade Center angrebet. Herefter blev jagten på al-Qaeda og Osama Bin Laden skudt i gang. Efter Bin Ladens død blev det nye mål Saddam Hussein. Som det fremgår af denne nekrolog, var Rumsfeld hovedarkitekten bag Irak-krigen og kampen om at tage magten fra Saddam Hussein. Det er dét eftermæle, han har efterladt hos amerikanerne. 

Donald Rumsfeld blev 88 år. Han døde den 29. juni. 

Lars Vilks

Foto: David Leth Williams/Ritzau Scanpix

Den svenske kunstner, forfatter, debattør og kunstprofessor Lars Vilks snød døden flere gange i løbet af sit liv. Det gjorde ikke Vilks sidste tid i live mindre tragisk, eftersom han i efteråret omkom i en trafikulykke sammen med to politibetjente, hvis opgave var at beskytte ham. 

Vilks blev verdensberømt som Sveriges mest kendte Muhammedtegner. Han var en kompromisløs og kontroversiel forsvarer af ytringsfriheden og betalte en høj pris for sine idealer. Terrorangrebet på Krudttønden i 2015 var eksempelvis målrettet Lars Vilks. Han levede derfor konstant under politibeskyttelse den sidste del af sit liv.

Han døde som 75-årig den 3. oktober. 

John Magufuli

Foto: Stringer/Reuters/Ritzau Scanpix

Det skortede ikke på nekrologer over den nu tidligere 61-årige tanzaniske præsident John Magufuli, da han den 17. marts afgik ved døden. 

Spekulationer om Magufulis egentlige dødsårsag var i den forbindelse heller ikke en mangelvare. Dét spørgsmål blev også rejst i nærværende avis' nekrolog. For mens den officielle forklaring lød, at John Magafuli døde på grund af længerevarende hjerteproblemer, spekulerede mange i, om han mon i virkeligheden døde efter et corona-sygdomsforløb. Sidstnævnte mulighed ville - selvom det ikke er bevist -  have været spektakulært, da John Magufuli ni måneder forinden havde erklæret hele Tanzania for coronafrit. Og ad flere omgange fik præsidenten kritik for ikke at tage pandemien seriøst. 

Magufuli havde været præsident i Tanzania siden 2015. Han var kendt under tilnavnet ”bulldozeren” og blev kritiseret for at føre det østafrikanske land i en tiltagende autoritær retning.

Eberhard Jüngel

Foto: Anders Raahauge

Tübinger-professoren var én af sin generations mest berømte systematiske teologer. Det er især forestillingen om Guds død, som den tyske teolog vil huskes for. Jüngel troede imidlertid ikke selv, at Gud var død. Tværtimod.

Men har argumenterede i sin religionskritik for, at idéen om en Gud, der tronede i himlen i ensom majestæt, evigt upåvirkelig og ude af stand til at kunne lide, var dødfødt. 

I nekrologen, avisen bragte over Eberhard Jüngel, er det derfor også tydeligt, at den tyske teolog anså Gud for at være sprællevende. Eberhard Jüngel døde den 28. september. Han blev 86 år.

Tom Moore

Foto: Peter Cziborra/Reuters/Ritzau Scanpix

10 måneder inden Moores død var den britiske krigsveteran relativt ukendt i den bredere britiske offentlighed. Det ændrede sig dog radikalt.

For kaptajn Sir Tom Moore blev, inden han gik bort, adlet af dronning Elisabeth II. Og Boris Johnson mindedes Moore på tv efter hans død, ligesom ærkebiskoppen af Canterbury fortalte, at ”hans mod, medfølelse, modstandsdygtighed, håb og generøsitet har været en inspiration for os alle”.  

Også i Kristeligt Dagblad kan man læse om Tom Moores mange bedrifter. Den ene - der i lige så høj grad er Moores barnebarns bedrift - var indsamlingen til det hårdt corona-pressede nationale sundhedsvæsen, NHS. Moore gik runder i sin have for at indsamle penge, og familiens hjemmelavede video af den 99-årige mand, der gik bag sin rollator iklædt en jakke med sine medaljer fra Anden Verdenskrig, ramte folkenerven; indsamlingen endte på den gode side af 280 millioner kroner.

Selvom Moore forsøgte at gøre sit for at bekæmpe corona, kunne han ikke stå imod, da virussen gjorde ham syg - og tog livet af ham den 2. februar. Tom Moore blev 100 år.

Rush Limbaugh

Foto: Jonathan Ernst/Reuters/Ritzau Scanpix

”Med talent til låns fra Gud: Dette er Rush Limbaugh,” lød den selvsikre standardhilsen til lytterne fra USA's mest populære radiovært, den ultrakonservative Rush Limbaugh. Limbaugh var også en provokatør og et kulturfænomen, der satte et uudsletteligt præg på amerikansk politik - herunder især det Republikanske Parti.

Rush Limbaugh lancerede sit daglige radioprogram i 1980’erne, og det bestod af tre timer lange monologer fyldt med en ublu blanding af politik, mediekritik, absurde parodier, spydige personefterligninger og politisk ukorrekte latterliggørelser af venstrefløjen og dens dagsorden.

Radio- og tv-stjernen levede et guldrandet og luksuriøst liv; et liv, der stoppede den 17. februar med en kræftsygdom, da Limbaugh var 70 år .  

Andre udenlandske personer, som gik bort i 2021: Månelander og astronaut Michael Collins, skuespiller Christopher Plummer, forfatter Lucinda Riley, skuespiller Jean-Paul Belmondo, børnebogsforfatter, tegner og journalist Gunilla Bergström, musiker Charlie Watts, politiker George Shultz, tidligere zambiske præsident Kenneth Kaunda, filippinsk politiker Benigno Aquino, forfatter Kjell Askildsen, tidligere sydafrikansk præsident Frederik Willem de Klerk, tidligere iransk præsident Abolhassan Banisadr, rwandisk militærofficer Theoneste Bagosora, tidligere præsident i Tchad Idriss Déby, politiker og tidligere norsk statsminister Kåre Willoch, britisk politiker David Amess, tv-, teater- og radiodramatiker Lars Norén, komponist og tekstforfatter Stephen Sondheim.