Et opgør med 30 års kontrol: Her er fem nedslag i regeringens ældrereform

Ældreområdet skal sættes fri og give ældre mere selvbestemmelse, lød det fra regeringen på pressemødet tirsdag

Regeringen vil sørge for mere personale i ældreplejen ved at ansætte sosu-personale fra Filippinerne og Indien og give sosu-elever over 25 år løn.
Regeringen vil sørge for mere personale i ældreplejen ved at ansætte sosu-personale fra Filippinerne og Indien og give sosu-elever over 25 år løn. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix.

Den har været varslet længe, og nu er den her.

Fra plejehjemmet Bertram Knudsens Have i Kolding har regeringen præsenteret deres nye ældrereform. 

"Det er et opgør med new public management og 30 års overstyring af den nære velfærd, vi har set," lød det fra statsminister Mette Frederiksen (S). 

Den nye ældrelov skal gøre op med minutstyring og i stedet give borgerne mere indflydelse på den hjemmehjælp, de modtager. Mængden af dokumentation og bureaukrati skal begrænses, og ældre skal fremover møde kendte ansigter i små faste teams i hjemmeplejen, lød det fra regeringen. 

Her er fem nedslag i den nye ældrelov: 

Mere selvbestemmelse

Ældre skal selv være med til at bestemme, hvad de vil bruge deres hjemmepleje til, og de skal kende de mennesker, der kommer i deres hjem som en del af plejen. Som Kristeligt Dagblad før har fortalt, er det langt fra tilfældet i dag.

Under princippet “helhedspleje” er det derfor hensigten, at ældre selv skal kunne være med til at planlægge, hvilke opgaver en hjemmehjælper skal varetage. Har den ældre for eksempel lyst til at bytte en støvsugning ud med en social kop kaffe, skal det være muligt. 

Færre regler

Der skal være færre regler og krav, så der kan være mere fleksibilitet på området, og så ældreplejen nemmere kan imødekomme den enkeltes behov, lød det fra regeringen på pressemødet. Hvilke regler, der helt konkret skal sløjfes, blev ikke uddybet på pressemødet, men ifølge DR kan der være tale om kvalitetsstandarder og årlige tilsynspolitikker. For eksempel skal det ifølge mediet ikke længere være et krav til kommunerne, at de skal tilbyde forebyggende hjemmebesøg til ældre over 70 år. 

Lokalplejehjem

Som en del af ældrereformen skal der oprettes en ny type plejehjem, såkaldte lokalplejehjem. Det er et kommunalt ejede plejehjem, der kommer til at fungere under samme vilkår som private plejehjem.

“Plejehjem, der er ejet af kommunen, men som har frihedsgrader, som var de deres egne,” forklarede udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (Mod) på pressemødet. 

På lokalplejehjemmene skal det til gengæld være muligt at tilkøbe ekstra ydelser som rengøring, bad eller indkøb. 

Allerede fra næste år skal det være muligt for kommunerne at indføre den nye type plejehjem. Det skal være muligt at omdanne eksisterende plejehjem til lokalplejehjem, men der er ingen krav om, at kommunerne skal tilbyde lokalplejehjem. 

En ekstra milliard om året

Det er ikke kun strukturerne, der skal ændres, for at kvaliteten i ældreplejen bliver løftet, lød budskabet fra pressemødet. Der skal også tilføres flere penge. 

Fremover vil regeringen afsætte én ekstra milliard årligt til ældreområdet, som vil være fuldt indfaset i 2027. I 2024 vil regeringen afsætte 326 millioner kroner, skriver ritzau

Derudover vil regeringen afsætte 555,4 millioner kroner frem til 2027 til øvrige initiativer på ældreområdet. Alle pengene er fundet i det økonomiske råderum, lyder det fra regeringen. 

Flere medarbejdere

“Alting står og falder med, om der er medarbejdere nok,” sagde statsministeren på pressemødet. 

Og derfor vil regeringen give et økonomisk løft til social- og sundhedsuddannelserne, lød det på pressemødet. 

Tidligere har regeringen også præsenteret, at de vil give løn til sosu-elever over 25 år for at gøre det mere attraktivt at begynde på uddannelsen. Derudover vil regeringen ansætte sosu-personale og sygeplejersker fra Filippinerne og Indien for at mindske personalemanglen i ældreplejen.