Prøv avisen

Overblik: Forstå de nye corona-varianter

Det er den britiske variant af coronavirus, cluster B117, der i øjeblikket vækker særlig bekymring herhjemme. Her bliver positive prøver undersøgt for varianten. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Hvad er forskellen på de nye, bekymringsvækkende corona-varianter og den type, vi allerede kender? Få svarene på de mest stillede spørgsmål her

Cluster 5, B117 og 501Y. Det vrimler med nye varianter af den virus, der sidste år forandrede Danmark – og verden omkring os – for altid. Og selvom vi ved, at der er grund til at være forsigtig, kan de nye varianter være svære at finde hoved og hale i. Hvilke symptomer skal man være særligt opmærksom på? Hvor smitsomme er de? Og er der risiko for, at vaccinen ikke virker?

Nedenfor guider Kristeligt Dagblad dig gennem nogle af de mest stillede spørgsmål om de varianter, myndighederne holder særligt øje med herhjemme.

Hvordan opstår virus-mutationer?

Hver gang en ny person bliver smittet med corona, ændrer virussets såkaldte arvemateriale sig en lille smule. Det vil sige, at jo flere der smittes med coronavirus, jo større er sandsynligheden for, at der opstår nye mutationer. Mutationer er altså tilfældige og naturlige, og i langt de fleste tilfælde er de uden betydning. Enkelte mutationer er dog med til at styrke virussen og smittespredningen, og det er i de tilfælde, der opstår bekymring. Det sker for eksempel, når virusset bliver i stand til at inficere nye celletyper. Først i de tilfælde, hvor en mutation medfører grundlæggende ændringer i virusset, er der tale om en ny variant.

Covid-19: Den ”almindelige” variant

Covid-19 er den coronavirus, der opstod i Wuhan i Hubei-provinsen i den østlige del af Kina i december 2019, og som siden har fået alvorlige og verdensomspændende konsekvenser. De smittede har symptomer, der minder om forkølelse eller influenza: Feber, tør hoste, vejrtrækningsbesvær og træthed er blandt de mest almindelige, men man kan også opleve ondt i halsen, muskelsmerter og tab af smags- og lugtesans. Smittespredningen foregår hovedsageligt via dråbespredning fra nys eller host eller gennem overflader, som man rører ved. I dette overblik kan du læse mere om udviklingen og spredningen af almindelig coronavirus.

Cluster 1-5: Den nordjyske variant

De forskellige cluster-varianter – eller minkvarianterne, som mange ynder at kalde dem – er betegnelsen for de corona-varianter, der i sensommeren 2020 begyndte at brede sig på landets minkfarme og til en mindre gruppe af befolkningen. Den er formentlig døet ud i dag, men den har tidligere vakt stor bekymring hos myndighederne, fordi smittespredningen viste sig at være vanskelig at bremse, og fordi der var risiko for, at en kommende vaccine ville vise sig mindre effektiv over for varianten.

Symptomerne på cluster-varianten inkluderer ligesom ved den almindelige variant feber, tør hoste og træthed. Cluster-varianten er ifølge Statens Serum Institut (SSI) ikke farligere end almindelig coronavirus. Bekymringen om vaccinens effekt er ikke længere aktuel, da cluster-varianten vurderes uddød.

B117: Den britiske variant

Det er den britiske variant med den noget mindre mundrette medicinske betegnelse B117, der lige nu vækker særlig bekymring i Danmark. Som navnet antyder, er variationen opstået i England, og det særligt ildevarslende ved den er, at den tidligt viste sig at være 50-74 procent mere smitsom end den almindelige virusvariant. Nye tal fra Statens Serum Institut (SSI) tyder dog på, at der ”kun” er tale om en øget smitsomhed på 30-40 procent. Uanset hvad giver smittespredningen med cluster-B117 anledning til bekymring – især efter at den i februar måned blev den dominerende variant i Danmark.

Symptomerne har indtil videre vist sig at svare til dem, vi i forvejen kender. En undersøgelse fra Statens Serum Institut tyder dog på, at sandsynligheden for at blive indlagt med B117 er 60 procent større end ved smitte med almindelig coronavirus. Det ser ikke ud til, at varianten bliver et problem i forbindelse med vaccinationsindsatsen. Blandt andet har selskaberne Pfizer og Biontech bekræftet, at deres vaccine virker mod den britiske variant.

B.1.351/501Y: Den sydafrikanske variant

Den sydafrikanske variant er den seneste variant i rækken af bekymringsvækkende corona-mutationer, der breder sig i Danmark. Den 16. januar 2021 blev det første smittetilfælde med den nye variant bekræftet herhjemme, og erfaringerne fra andre lande tyder på, at denne variant i lighed med den britiske er væsentlig mere smitsom end den velkendte corona-variant.

Det er ikke påvist, at symptomerne ved den sydafrikanske variant er anderledes end dem, vi ser ved almindelig coronavirus. Dog vækker det bekymring, at denne type virus kan medføre en nedsat følsomhed over for de antistoffer, der beskytter mod smitte. Vurderingen fra Verdenssundhedsorganisationen, WHO, lyder alligevel, at covid-19-vaccinerne skulle virke mod også denne variant.

E484K-mutationen

Selvom der ikke er tale om en egentlig variant, har E484K-mutationen herhjemme vakt bekymring i forbindelse med vaccinationsindsatsen. Ifølge Statens Serum Institut har studier nemlig vist, at antistoffer fra vaccinerne ikke virker lige så godt på covid-19-varianter, der indeholder mutationen. E484K-mutationen er indtil videre blevet fundet i prøver fra den sydafrikanske variant B.1.351 samt den brasilianske variant P.1., der endnu ikke er påvist i Danmark.

Mutationen er endnu ikke udbredt herhjemme – den 15. februar 2021 var der bekræftet 80 tilfælde – og Statens Serum Insitut understreger, at man fortsat regner med, at vaccinerne vil virke på trods af mulige problemer med antistofferne.

Disse varianter kan sprede sig i Danmark

Det er ikke kun varianterne fra Nordjylland, England og Sydafrika, der har givet anledning til bekymring. Som nævnt opstår virus-mutationer hele tiden, og det har resulteret i en række andre varianter, vi også kan risikere at stifte bekendtskab med herhjemme. Det gælder i særdeleshed varianter, der er opstået i USA, Brasilien og Japan. Overordnet tyder det ikke på, at disse varianter vil give problemer med vaccinerne, men meget er endnu uvist.