Kommunerne skal bruge mindre tid på bureaukrati, velfærden skal have et løft, og kandidatuddannelserne skal være kortere og mere erhvervsrettede.
Sådan lød det blandt andet på formiddagens pressemøde, da regeringen med statsminister Mette Frederiksen (S) i spidsen præsenterede reformudspillet "Danmark kan mere III".
Udspillet er på forhånd blevet kritiseret for at være "for vidtgående" og endda "helt forkert". Det gjaldt særligt, da regeringen løftede sløret for en ny etårig kandidatuddannelse, som blev mødt med skepsis hos blandt andre Venstre og De Radikale.
Men hvad er det overhovedet, regeringen vil? Kristeligt Dagblad guider her til tre vigtige punkter.
1. Tre typer kandidatuddannelser på universiteterne
Det skal være lettere for studerende at komme hurtigt ind på arbejdsmarkedet. Det betyder, at der fremover bør være tre slags kandidatuddannelser på de danske universiteter:
- Etårige kandidatuddannelser, hvilket er en halvering af den nuværende studietid.
- Toårige kandidatuddannelser, som skal målrettes studerende, der skal arbejde inden for specialområder som for eksempel forskning.
- Erhvervskandidater, der skal give de studerende mulighed for at arbejde 25 timer om ugen ved siden af studiet.
Bliver forslaget til virkelighed, vil det kunne mærkes særligt på de humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser. Det er nemlig primært her, regeringen vil kappe et år af studietiden.
Til gengæld skal de fleste kandidatuddannelser inden for de sundhedsvidenskabelige, naturvidenskabelige og tekniske områder fortsat være toårige.
Og hvor meget kan man så spare på den manøvre? To milliarder kroner årligt, hvis man skal tro regeringens beregninger.
Heraf skal den ene milliard føres tilbage til universiteterne for at sikre mere undervisning, mindre hold og mere feedback. Den anden milliard skal styrke velfærds- og erhvervsuddannelser som for eksempel lærer-, pædagog- og SOSU-uddannelsen.
2. Mindre bureaukrati i kommunerne
Administration og papirarbejde fylder alt for meget i kommunerne, og det tager vigtig tid fra kerneopgaven: Borgerne. Derfor bør alle landets kommuner ifølge regeringen sættes fri på ét af de store velfærdsområder: dagtilbud, folkeskole, beskæftigelse eller ældrepleje.
Bliver forslaget til virkelighed, vil det betyde, at kommunerne opnår en højere grad af selvbestemmelse inden for ét af de nævnte områder. Næsten al statslig lovgivning og regulering bliver fjernet, og på den måde kan kommunerne selv tilrettelægge, hvad der er bedst for den enkelte borger.
Et andet punkt, regeringen ønsker at gøre op med i kampen mod bureaukrati, er regler. De seneste 30 år er det offentlige nemlig blevet viklet ind i stadig flere af den slags, og det stjæler værdifuld tid fra borgerne. Derfor foreslår regeringen et såkaldt regelstop. Det betyder, at en regel skal fjernes, hvis man ønsker at indføre en ny regel i det offentlige.
Hvor store besparelser er der at hente? Svaret er hele 2,5 milliarder kroner. Det svarer til en reduktion af administrationsudgifterne på ca. 5 procent.
3. Mere borgernær velfærd
Forslaget om at begrænse administrationsopgaverne hos de offentligt ansatte går hånd i hånd med det, regeringen betegner som "borgernær velfærd": I stedet for at bruge tid foran skærmen, skal pædagoger, lærere og sundhedspersonale ud blandt borgerne.
I ældreplejen udmønter det sig i et forslag om at halvere antallet af daglige registreringer – altså fjerne nogle af de mange dokumentationskrav, der begrænser samværet med de ældre. Samtidig skal en ny måde at føre tilsyn sikre, at borgere og pårørende får mere indflydelse på dagligdagen.
For at sikre, at forslaget om borgernær velfærd kan indfris, vil regeringen øge antallet af fuldtidsansatte og mindske brugen af eksterne vikarer i det offentlige. Samtidig skal SOSU-uddannelsen gøres mere attraktiv ved blandt andet at indføre løn under uddannelse fra grundforløbets anden del.
Kilder: Ritzau, Danmark kan mere III