Prøv avisen

Overblik: Sådan har imamdebat påvirket religionsfriheden

Debatten om islamisk ekstremisme har sat åndsfriheden under pres. Med kritikken af moskeer er også muslimske og kristne friskoler blevet problematiseret. Arkivfoto Foto: Jens Nørgaard Larsen

Den seneste måned har danske politikere kæmpet om at komme med forslag til at ramme radikale imamer. Men samtidig er religionsfriheden og friskoler kommet under pres

”Sindssygt”.”Dybt forkasteligt”. ”Spark ham ud af landet”. 

Politikere på tværs af partiskel var hurtigt ude med riven efter imam Abu Bilal fra Grimhøj-moskeen i Aarhus, da TV 2 den 28. februar viste de første optagelser fra dokumentarudsendelsen ”Moskeerne Bag Sløret”, der blandt andet var bygget op om udtalelser fremkommet ved hjælp af skjult kamera.

Optagelsen, der fik kommentarerne til at rulle, viste, hvordan Abu Bilal underviser kvinder og børn i sharia-lov og afdækker hans opfordring til, at utro kvinder skal stenes til døde.

Sidenhen er fulgt optagelser med imamer, der rådgiver kvinder om, at de ikke må sige nej til sex. Imamer, der opfordrer voldsramte kvinder til ikke at gå til politiet og optagelser, der beskriver en række andre forhold, som har fået politikere og eksperter til at ønske at slå ned på rabiate imamer i danske moskéer. 

Godt en måned efter offentliggørelsen af de første videoklip fra moskeerne, fremlagde kirkeminister Bertel Haarder (V) regeringens udspil til de forhandlinger, der skal gøre op med hadprædikanter og antidemokratiske imamer.

Blandt punkterne var afvisning af udenlandske hadprædikanter, inddragelse af statsborgerskab samt ”værdighedskrav,” som groft sagt skal sikre, at imamer opfører sig ordentligt og i overensstemmelse med passende adfærd. Den slags krav er blandt andet præster, folketingsmedlemmer og tjenestemænd allerede underlagt.

Men hvad med religionsfriheden? 

Men de såkaldte decorumkrav, populært omtalt som ”værdighedskrav”, vil formentlig ikke have den ønskede virkning, vurderer eksperter. Det skyldes flere ting; imamer er ikke ansat af staten og dermed ikke ansat på tjenestemandsvilkår, derudover ville eventuelle nye krav nødvendigvis skulle gælde alle trossamfund og dermed blive for generelle og umulige at lovgive ud fra. 

Endelig er der religionsfriheden.

Ifølge juraprofessor Ditlev Tamm vil det på grund af religionsfriheden være stort set umuligt at underlægge imamer og trossamfund de såkaldte værdighedskrav. For når imamer eller andre trossamfund rådgiver med udgangspunkt i de hellige skrifter, vil det ikke være muligt at nedlægge forbud mod den slags udsagn.

Også flere af landets biskopper udtrykte skepsis over for politikernes mange forslag om at begrænse de kontroversielle imamers råderum i Danmark.

Over for Berlingske blæste blandt andre Roskilde-biskop Peter Fischer-Møller og Henrik Stubkjær, biskop over Viborg Stift, til kamp for muslimers frihedsrettigheder. Henrik Stubkjær mente, at tonen blandt politikerne havde taget en ”meget uheldig drejning,” og at der skulle værnes om religions- og ytringsfriheden.

Samme ønske havde talsmanden for den kontroversielle Grimhøj-moské, Oussama El-Saadi, da Kristeligt Dagblad interviewede ham i begyndelsen af marts. Netop religionsfriheden er altafgørende for hans motivation for at bo i Danmark:

”Jeg elsker Danmark, fordi jeg har rettigheder, fordi mine børn får undervisning, og fordi folk er venlige. Danmark er et godt land og et land, hvor jeg kan praktisere min religion uden problemer.”

Debat om imamer rammer friskoler

I forbindelse med udsendelsen ”Moskeerne Bag Sløret” kom også friskolerne i søgelyset. I udsendelsen beskrives det, hvordan en forening bag en moské får kommunalt tilskud som socialt værested, mens pengene i virkeligheden går til en koranskole. På den baggrund varslede flere partier og regeringen, at der skulle strammes op om tilsynet med friskoler, hvilket blev effektueret omkring en uge efter. 

Efter at de muslimske friskoler havde været under lup, var det de kristne friskolers tur. En rundringning foretaget af Radio24syv viste, at 12 ud af 20 adspurgte kristne friskoler opfordrer eleverne til ikke at udleve homoseksualitet. Tidligere har kristne friskoler været kritiseret for mangelfuld undervisning i Darwins udviklingslære, men en skærpet opmærksomhed har i dag betydet, at skolerne er blevet grundigere til at undervisere i emnet.

Men debatten om islamisk ekstremisme har sat åndsfriheden under pres, lyder det i denne leder fra Kristeligt Dagblad. Med kritikken af moskeer er også muslimske og kristne friskoler blevet problematiseret, men midt i ”nutidens åndløse og kontrol-ivrige skoletanker, må man stille sig på skuldrene af den idérige friskolemand Christen Kold, der har efterladt sig en kæmpe arv.
Ikke bare fordi han stædigt insisterede på, at undervisning kan gøres mere levende end det, der dikteres af centrale, statslige forordninger.”

Frihedskampen fortsætter

Det er snart 150 år siden, at Christen Kold, pioneren inden for højskole- og friskolebevægelsen, døde, men frihedskampen fortsætter altså med uformindsket kraft.

Dagen efter at kirkeminister Bertel Haarder (V) havde præsenteret sit udspil, mødtes partilederne for at drøfte en skærpet indsats mod radikalisering og yderligtgående imamer. For det første er der bred enighed blandt partilederne om at sikre, at imamer, der prædiker had og vold, ikke skal kunne rejse ind i Danmark for at sprede deres budskaber.

Og statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) er formentlig villig til at gå endnu længere. Over for Ritzau har han bekendtgjort, at han vil udfordre Grundloven for at bekæmpe radikale imamer.

Spørgsmålet er, hvad effekten vil være af de mange politiske tilkendegivelser. Efter terrorangrebet mod USA 11. september 2001 mødte den kontroversielle imam Abu Laban fra Islamisk Trossamfund stor vrede efter at have udtalt, at ”han ingen tårer havde til ofrene, fordi de var grædt for ofrene i Palæstina”.

Hans udtalelser vakte forargelse blandt politikerne, ligesom han blev kritiseret heftigt for at rejse verden rundt under Muhammed-krisen for at ytre sit had til Jyllands-Postens tegninger.

Ligesom i dag opstod der voldsom debat om imamer, og også dengang blev der vedtaget en ”imamlov,” som senere blev strammet flere gange.

15 år efter fortsætter diskussionen om de kontroversielle imamer i Danmark, mens politikerne lover nye stramninger. 

Problemet er, at kun ”lidt kan realiseres uden at komme på kant med internationale konventioner og de borgerlige frihedsrettigheder i Grundloven. Men det handler nok også mest om at signalere de gode viljer til vælgerne. Igen.”