Har du også tabt overblikket i sexisme-sagerne? Her er de vigtigste nedslag i MeToo's anden bølge

Det kan være svært at finde hoved og hale i den seneste tids debat om sexisme. Hvem var det nu, der gjorde hvad – og hvornår? Kristeligt Dagblad giver her et overblik over de vigtigste nedslag i debatten om krænkelser herhjemme

Sofie Linde, Frank Jensen, Jens Gaardbo og Jes Dorph er blot nogle af hovedpersonerne i den bølge af MeToo-beretninger, der i flere måneder har skyllet ind over Danmark.
Sofie Linde, Frank Jensen, Jens Gaardbo og Jes Dorph er blot nogle af hovedpersonerne i den bølge af MeToo-beretninger, der i flere måneder har skyllet ind over Danmark. . Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix, Maria Albrechtsen Mortensen/Ritzau Scanpix, Philip Davali/Ritzau Scanpix og Martin Sylvest/Ritzau Scanpix.

Anden bølge af MeToo starter for alvor herhjemme i Danmark, da tv-vært Sofie Linde til dette års Zulu Comedy Galla fortæller om en personlig oplevelse med sexisme. Det sker den 6. september 2020.

Sofie Linde var for 12 år siden til en DR-julefrokost, hvor der, ifølge hendes beretning, kom en stor “TV-kanon” hen til hende og udviste grænseoverskridende seksuel adfærd. Han truede endda med at ødelægge hendes karriere, hvis ikke hun gjorde, som han sagde. Sofie Linde sagde fra over for manden.

Sidan da har der svirret en masse rygter om, hvem denne mand mon kunne være. Hans navn er stadig offentligt ukendt, men Sofie Lindes fortælling sætter flere ting i bevægelse.

9. september 2020: Seks kvindelige journalister fra TV 2 indsamler underskrifter til en støtteerklæring til Sofie Linde. De vil bakke hendes påstand op om, at der stadig findes sexisme i mediebranchen. 1615 kvinder skriver under på støtteerklæringen.

17. september 2020: Ti tidligere journalistpraktikanter på DR Nyheder sender et brev til DR’s HR-chef, hvori de beskriver en sexistisk kultur.

21. september 2020: 46 tidligere og nuværende kvindelige ansatte på Ekstra Bladet sender et brev til ledelsen om, at der stadig hersker en sexistisk kultur på avisen.

23. september 2020: Det kommer frem, at chefredaktøren på Ekstra Bladet, Poul Madsen, allerede i 2008 blev advaret af flere kvinder om en grænseoverskridende leder, men at denne leder først blev fyret i 2019. Poul Madsen erkender offentligt, at han har svigtet sit ansvar som leder.

Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

1. oktober 2020: P3-radioværten Maria Fantino fortæller, at hun er blevet krænket af en tidligere chef i DR. Ifølge værten sagde den tidligere DR-chef, at han ville have Maria Fantino og mandens kæreste til at have samleje, mens han skulle se på. Maria Fantino går til ledelsen og bliver truet med en retssag af sin krænker. Sagen ender med, at chefen forlader DR, hvorefter han bliver ansat hos Gyldendal. Efter Maria Fantino delte sin historie, blev den tidligere DR-chef fyret fra Gyldendal.

Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

11. oktober 2020: Berlingske afslører en P1-værts krænkende adfærd. Avisen har indsamlet en række vidnesbyrd fra mænd og kvinder – flest kvinder – der lyder på, at værten har opført sig seksuelt krænkende, sendt hadefulde og nedladende beskeder, opført sig aggressivt og brugt sin stilling og magt til at true de krænkede til at holde tæt. Tidligere praktikant i DR Maria Dønvang fortæller, at værten til en julefrokost skubbede hende ind på et toilet, låste døren og stak sine fingre op i hende.

20. oktober 2020: Den anklagede P1-vært bliver fyret fra DR efter en høringsperiode. Det viser sig, at DR allerede i august 2019 blev orienteret om værtens upassende adfærd. DR beklager håndteringen af sagen og giver en uforbeholden undskyldning til de berørte. Derudover vil DR nu hente eksterne rådgivere ind, der kan hjælpe ledelsen med at håndtere sådanne sager i fremtiden.

11. december 2020: En advokatundersøgelse hos TV 2 gjorde, at Jens Gaardbo måtte forlade sin ankermandsstilling på tv-stationen. Gaardbo blev ansat hos TV 2 i 1988 som tv-vært og var fra 1997 til 2003 nyhedschef. Det var i sidstnævnte profession, at han udviste "dårlig dømmekraft", som her 20 år senere har kostet ham jobbet. Det er endnu ikke oplyst, hvad Jens Gaardbo har gjort, men han erkender, at han har overtrådt TV 2's personalepolitik.

5. januar 2021: Advokatundersøgelsen, der fældede Jens Gaardbo, har også tvunget Jes Dorph til at melde sin afgang. Jes Dorph har lavet tv i mere end 30 år - de seneste fem år på Go’aften Danmark og Go’aften Live - men to episoder, der ligger tilbage i henholdsvis i 2001 og 2003 bringer den garvede værts karriere til ende - i hvert fald hos TV 2. Den ene sag handler om, at Jes Dorph angiveligt pressede sig til sex med en yngre medarjder, mens den anden drejer sig om, at han og en mandlig kollega lagde op til at have sex med en anden yngre medarbejder.

CHRISTIANSBORG

Det er ikke kun i mediebranchen, Sofie Lindes appel har fået konsekvenser. Den 25. september 2020 skriver 322 kvinder i dansk politik under på et fælles opråb mod sexisme, og debatten om krænkelser gør for alvor sit indtog på Christiansborg. 79 af underskriverne deler i Politiken anonymt beretninger om krænkende oplevelser i partierne, der spænder fra beskyldninger om grænseoverskridende kommentarer til voldtægtsanklager. Startskuddet til debatten om sexisme i politik skal dog findes i en helt bestemt sag fra 2008.

10. september 2020: En sag fra 2008, hvor udenrigsminister Jeppe Kofod (S) havde sex med en dengang 15-årig pige, blusser op på ny. Det sker, efter at Samira Nawa (R) udtaler til BT, at De Radikale på grund af sagen fra 2008 ikke ville have peget på Kofod som udenrigsminister. “Det var ikke i orden i 2008, og det er ikke i orden nu,” lyder det blandt andet. Jeppe Kofod undskylder en uge senere for sagen i et interview med TV 2, men bliver siddende som udenrigsminister.

Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

16. september 2020: En sag om krænkelser og sexisme i Radikale Venstre begynder at rulle, da folketingsmedlem Lotte Rod på Facebook skriver, at hun “er blevet taget på både i Radikal Ungdom og i Radikale Venstre”. Lotte Rod afviser i første omgang at udpege krænkeren for offentligheden, men henviser til, at der er blevet givet et navn til partiledelsen.

7. oktober 2020: Morten Østergaard trækker sig som politisk leder af De Radikale efter at have indrømmet, at det var ham, der 10 år forinden havde lagt en hånd på partifællen Lotte Rods lår. Indrømmelsen falder efter et maraton-krisemøde i partiet, hvor Lotte Rod selv har udpeget ham som krænker. Sofie Carsten Nielsen overtager posten som partileder.

Foto: Mario Anzuoni/Reuters/Ritzau Scanpix

9. oktober 2020: Morten Østergaard indrømmer på Facebook, at yderligere tre kvinder i Radikale Venstre har følt sig krænket af ham. Sofie Carsten Nielsen afviser i første omgang at have kendt til flere sager.

16. oktober 2020: I Jyllands-Posten retter Maria Gudme, folketingskandidat og regionsrådsmedlem i Region Hovedstaden for Socialdemokratiet, og en anden unavngiven kvinde beskyldninger mod Københavns overborgmester Frank Jensen (S) for at have udvist grænseoverskridende og krænkende adfærd. Frank Jensen undskylder på Facebook og bekendtgør samtidig, at han ønsker at være en del af løsningen på det, han betegner som “en usund kultur”.

18. oktober 2020: Efter et krisemøde i Socialdemokratiet er der fortsat opbakning til Frank Jensen som overborgmester. Samme dag afholder Radikale Venstre krisemøde efter en åben konflikt i partiet om, hvorvidt ledelsen har talt usandt om kendskabet til Morten Østergaards adfærd.

19. oktober 2020: På et pressemøde meddeler Frank Jensen, at han alligevel trækker sig fra posten som Københavns overborgmester. “Det (sagen, red.) kommer til at skygge for det politiske arbejde, jeg gerne vil beskæftige mig med,” siger han.

Foto: Agnete Schlichtkrull/DR

20. oktober 2020: Statsminister Mette Frederiksen (S) bekendtgør forud for et gruppemøde, at hun har kendskab til flere sager om krænkelser i Socialdemokratiet, og at hun forventer, at flere af dem vil møde offentligheden.

21. oktober 2020: Orla Østerby fra Det Konservative Folkeparti får frataget sine ordførerskaber. Det sker, efter at partiet blev bekendt med en række episoder, hvor folketingsmedlemmet har udvist grænseoverskridende adfærd i 2017 over for partikollegaen Brigitte Klintskov Jerkel. Orla Østerby har undskyldt for sine gerninger, men kan ikke selv huske de episoder, der skulle være tale om.

”Jeg er på alle måder rasende over, at det er foregået. Det er simpelthen en skandale, at det har kunnet få lov at foregå, uden at der er nogen ’voksne’, som griber ind,” lød det fra chefredaktøren for Ekstra Bladet.
”Jeg er på alle måder rasende over, at det er foregået. Det er simpelthen en skandale, at det har kunnet få lov at foregå, uden at der er nogen ’voksne’, som griber ind,” lød det fra chefredaktøren for Ekstra Bladet. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix


22. oktober 2020: Første afsnit af dokumentaren "Partiernes skjulte overgreb" bliver sendt på TV 2. I dokumentaren fortæller flere unge kvinder fra forskellige ungdomspartier om oplevelser med sexisme og seksuelle overgreb. Det kommer blandt andet frem, at flere i ungdomspartiernes ledelse var bevidste om, hvad der foregik, men ikke tog problemet alvorligt. Næsten alle ungdomspartierne tager efter udgivelsen af dokumentaren kritikken til sig og ser på at få lavet en ekstern undersøgelse af kulturen i partierne.

14. februar 2021: En 10 år gammel sag om sexchikane i Socialdemokratiet blusser op igen, da den tidligere sekretær Louise Kwang står frem og fortæller om en hændelse, der fandt sted i forbindelse med en julefrokost i 2010. Ifølge hende opførte den daværende gruppeformand Carsten Hansen (S) sig upassende på en måde, som endte med at påvirke hende markant i årene efter. Sagen endte dengang med et forlig, og Louise Kwang underskrev en såkaldt tavshedsklausul, der forbød hende i at udtale sig. Den tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) beklager i forbindelse med sagens genopblussen, at der overhovedet blev oprettet en tavshedsaftale i første omgang.

6. juni 2021: Berlingske bringer historien om, at en højtstående medarbejder i Socialdemokratiet i årevis har krænket en række unge kvinder i og uden for partiet. Kvinderne, der står frem med anklagerne mod den unavngivne mand, beretter blandt andet om at blive slikket på halsen, kysset mod deres vilje og at blive presset til tavshed efter et fuldbyrdet samleje, som den pågældende kvinde ikke havde lyst til. Selvom krænkelserne var kendt højt oppe i partiet, havde mandens adfærd ikke tidligere haft nogen konsekvens for hans karriere. Den mandlige medarbejder er ikke længere ansat i Socialdemokratiet eller den socialdemokratiske ungdomsorganisation DSU. Kort efter afsløringerne sygemeldte manden sig fra sit nye arbejde, og DSU indledte en sexismesag mod ham.

2. juli 2021: Fem kvinder står frem i DR og fortæller, at Naser Khader har udsat dem for seksuelle krænkelser og grænseoverskridende adfærd i ellers professionelle sammenhænge. Nogle af kvinderne beretter om at blive presset til seksuelt samvær mod deres ønske. Sagerne, som DR har fundet frem til, er foregået mellem 1999 og 2019. Selv afviser Naser Khader alle anklagerne.  

FILMBRANCHEN

I kølvandet på underskriftsindsamlingerne blandt journalister og politikere melder endnu et erhverv sig på banen i kampen mod sexisme og krænkelser: Filmbranchen. Også her er der store problemer med krænkende adfærd, lyder det.

30. september 2020: Emilie Moth, en tidligere ansat på produktionsselskabet Danish Documentary, anklager i Ekstra Bladet instruktøren Feras Fayyad for krænkende adfærd. Den nu 27-årige produktionsassistent fortæller, at hun er gået til ledelsen med sagen, men at ledelsen tog Feras Fayyads parti.

Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

1. oktober 2020: Ledelsen i Danish Documentary svarer i Ekstra Bladet på Emilie Moths anklager. Det lyder, at selskabet er dybt berørt af sagen, men også at der er “væsentlige elementer i Ekstra Bladets fremstilling, som vi ikke kan genkende”.

12. oktober 2020: I en fælles erklæring bragt i Information siger 664 filmfolk fra over for krænkelser, chikane og sexisme i branchen. Erklæringen kommer på baggrund af Emilie Moths beretning i Ekstra bladet og har til formål “at vise vores solidaritet med alle dem, der i vores branche har oplevet krænkende adfærd”. Underskriverne tæller blandt andre Susanne Bier, Trine Dyrholm og Lars Mikkelsen.

SAGER I ANDRE BRANCHER

18. september 2020: Oprøret mod sexisme rammer sundhedsvæsenet, da en underskriftsindsamling mod sexisme i lægefaget lanceres. Underskriftsindsamlingen bliver til som reaktion på krænkelsesopgøret i mediebranchen og har i skrivende stund flere end 1000 underskrifter fra læger og medicinstuderende.

8. oktober 2020: Politiken bringer en liste med kvinder og mænd, der har skrevet under på, at de har oplevet sexistisk adfærd på egen krop eller set det ske mod andre i den akademiske verden. Flere end 750 skriver under.

26. oktober 2020: Zetland beskriver, hvordan MeToo-bølgen er nået til restaurationsbranchen. En undersøgelse, der blev lavet i 2019 baseret på 357 elever i hotel- og restaurationsbranchen viser, at hver femte har være udsat for sexchikane på sine læreplads. I 72 procent af tilfældene var det en kollega, som krænkede eleven, skriver Zetland.

12. maj 2021: MeToo rammer folkekirken, da det kommer frem at den kendte københavnske præst Flemming Pless er blevet tvunget på orlov på grund af anklager om upassende og krænkende adfærd. Biskoppen i København havde i marts modtaget en samlet klage fra fem kvinder, der fortæller om grænseoverskridende adfærd i forbindelse med sjælesorgssamtaler med Flemming Pless. Klagen var desuden blevet sendt til Socialdemokratiet i København, Regionsrådet i Region Hovedstaden og DR, som alle er steder, hvor Flemming Pless også har virket. 

4. juni 2021: Politiken afslører, at DR Pigekoret gennem mange år har været præget af en seksualiseret kultur. Anklagerne angår årrækken 2011-2010, hvor Michael Bojesen var chefdirigent for koret. Flere tidligere sangere i pigekoret fortæller om, hvordan de oplevede uønsket seksuel opmærksomhed, blev belønnet for at fremstå flirtende, samt modtog grænseoverskridende sms'er i løbet af deres tid i koret. Mange af kvinderne var mindreårige på det givne tidspunkt. Senere kommer det frem, at der også var klagesager under Michael Bojensens forgænger, Tage Mortensens tid som chefdirigent for DR Pigekoret. Tage Mortensen var leder for koret i 35 år frem til år 2000, og han anklages blandt andet for befamlinger og uønskede tungekys. 

30. juni 2021: Sankt Annæ Gymnasium igangsætter en undersøgelse af, hvorvidt der har været krænkelser i skolens kor. Det sker på baggrund af henvendelser fra tidligere elever, der beretter om grænseoverskridende kultur og seksuelt krænkende adfærd. Hændelserne er tilbage fra 1980'erne og 1990'erne. Fra 1991 til 2001 var Michael Bojesen leder af Sankt Annæ Gymnasiekor.