Overgangen fra arbejde til pension er blevet en eksistentiel rejse

Flertallet af de danskere, der går på pension, er glade for at trække sig fra arbejdsmarkedet og trives i deres nye liv som pensionister. Men vejen til det gode liv på den anden side af arbejdsmarkedet er i dag blevet en langt mere individuel rejse

”Det er en anden slags liv, men det er vidunderligt,” siger Lise Egholm om sin nye tilværelse som pensionist. –
”Det er en anden slags liv, men det er vidunderligt,” siger Lise Egholm om sin nye tilværelse som pensionist. – . Foto: Leif Tuxen.

Da 67-årige Lise Egholm for tre år siden gik på pension fra jobbet som skoleleder på Rådmandsgades Skole i København, var hun grådlabil i begyndelsen. Hun var trist over at have taget afsked med sine elever og sine medarbejdere. Selvom hun stadig kan savne dem, er hun i dag ovenud tilfreds med sit liv.

”Det er dejligt at gå på pension, det er dejligt at få mere tid. Og at det er ens egen tid. Jeg har ikke noget, der ligner en depression. Det at få tid til at læse bøger, være sammen med børnebørnene og dyrke kulturlivet har været fantastisk for mig. Jeg glæder mig hver dag og springer ud af sengen. Det er en anden slags liv, men det er vidunderligt,” siger hun.

De fleste danskere oplever som Lise Egholm, at de trods bekymringer ender med at finde sig godt til rette i deres nye pensionisttilværelse. Nye tal fra Ældre Sagen viser, at 61 procent af de 50- til 90-årige vurderer, at de har trukket sig fra arbejdsmarkedet på et godt tidspunkt i deres liv, mens 33 procent gerne ville være blevet længere, og kun tre procent gerne ville være stoppet tidligere.

”Sammenholdt med undersøgelser, der viser en høj grad af trivsel i samme aldersgruppe, giver det os en stærk indikation på, at det store flertal af danske pensionister kommer godt igennem overgangen og falder til i nye liv, de selv beskriver som meningsfulde, givende og rige på muligheder,” siger chefkonsulent i Ældre Sagen Margrethe Kähler.

Vejen til det gode liv på den anden side af arbejdslivet er imidlertid blevet en langt mere individuel rejse. I en tid, hvor danskere har en stor del af deres identitet knyttet til deres fag, og hvor bedre økonomi og helbred betyder, at livet efter arbejdet er blevet længere, rejser overgangen eksistentielle spørgsmål om, hvordan den tredje alder skal forvaltes.

De, der står over for at sige farveltil arbejdsmarkedet, kan ikke i samme grad trække på erfaringer fra tidligere generationers stille tilbagetrækning, men skal selv definere og skabe rammerne for en god og indholdsrig tilværelse, som kan sikre dem et meningsfuldt livsgrundlag mange år frem, siger psykolog Jørn Laursen, der har specialiseret sig i livskriser og overgange.

”Det er et puslespil, som den enkelte i dag selv skal samle.”

Som konsekvens forsøger pensionsselskaber i dag at tage udgangspunkt i den enkelte livstil for at imødekomme kundernes behov bedst muligt. Det er ikke længere nok at lade kunderne vælge mellem tre standardiserede pensionsordninger, siger forbrugerøkonom i PFA Carsten Holdum.

”Vi er blevet meget individuelle i vores ønsker til pensionen. Derfor skal vi i højere grad give mikrofonen videre og høre, hvad de kommende pensionister selv tænker, tiden skal bruges på.”

Teksten fortsætter under grafikken

Konsulent ved Center for Forskning i Eksistens og Samfund på Københavns Universitet Søren la Cour er medforfatter til bogen ”Efter arbejdslivet”, der bygger på interview med 50 pensionister om deres refleksioner over livet efter tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet. For de interviewede gælder det netop, at de har formået at skabe et liv og en hverdag, de selv oplever som meningsfuld, men at de har gjort det på vidt forskellige måder:

”Interviewene gav os overordnet det indtryk, at der ikke findes en entydig facitliste for, hvordan det gode liv efter arbejdslivet indrettes. Det er en dybt individuel proces, en form for eksistentiel rejse, hvor man for første gang er sat fri til at mærke efter, hvad det egentlig er man vil bruge tid på og fylde sin hverdag med. Hvem man nu vil være. Det er overvældende, og for nogle kan det også være for overvældende, men det er først og fremmest en tid, der rummer et enormt potentiale. For mange opleves det ligefrem som en åbenbaring,” siger Søren la Cour.

Margrethe Kähler fra Ældre Sagener helt enig i, at en form for selvransagelse, hvor man mærker efter for at definere, hvordan livet nu skal leves, er et vigtigt led i overgangsfasen, men det betyder ikke, at processen skal lukke sig om sig selv og blive navlebeskuende eller indadvendt. Tværtimod giver afskeden med arbejdsmarkedet mulighed for at flytte det snævre fokus fra én selv og ens egen præsteren til noget helt andet, siger hun:

”Vores livskvalitetsundersøgelse viser netop, hvordan mange griber muligheden for at bidrage og være til stede i børn, børnebørns og gode venners liv på en ny og anden måde eller kaste sig ud i frivilligt arbejde. Tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet sætter os ikke kun fri til at være os selv, men også til at være noget for andre.”