”Vi passer nok os selv og hinanden, sådan som vi plejer”, siger smed Karsten Andresen, når han skal give sit bud på, hvorfor Danmarks største kommune Ringkøbing-Skjern, hvor han bor, er lyseblå på det danmarkskort, som Statens Serum Institut har udsendt.
Lyseblåt er godt, gråt er endnu bedre og med få undtagelser samler de mørkeste farver sig omkring de større byer. Jo mørkere, desto flere coronatilfælde.
Cafeliv og trængsel i parker og anlæg i nogle byer har været kilde til bekymring. Men ved Skjern er cafélivet at tage bilen og køre omkring naboen til en kop kaffe eller en øl, fortæller Karsten Andresen.
”Og så holder vi bare lidt ekstra afstand. Jeg tror, det er der, den ligger,” siger han.
Den udlægning kan overlæge på klinisk biokemisk afsnit på Esbjerg sygehus, Ulrik Gerdes, godt tilslutte sig. Hans område er en kende dybere blå end Ringkøbing-Skjern, men stadig til den gode side.
”Herud vestpå er der stille og roligt. Det der med at stå på ski har aldrig rigtig slået an,” siger Ulrik Gerdes, som også hæfter sig ved den meget skæve geografiske fordeling i antallet af indlæggelser, hvor Region Hovedstaden er stukket helt af.
Naturligvis skyldes den lavere forekomst af smittede først og fremmest, at der er længere mellem folk på landet end i byerne, men adfærd spiller også ind, mener flere.
”Den første bølge af infektioner kom jo med skituristerne fra Østrig og Norditalien, omkring 250, og det er klart, at hvis man tegnede en kurve for antal smittede og en for gennemsnitsindtægten, tror jeg, de ville følges. Den højere smitte er typisk koncentreret omkring Aarhus, Skanderborg og Silkeborg, og på Sjælland er bæltet nord for København særlig hårdt ramt med Gentofte i spidsen,” siger han
Når nu det skal være, er det et meget interessant eksperiment, vi ser i forhold til, hvad geografisk adfærd vil komme til at betyde på længere sigt, mener Ulrik Gerdes, der også hæfter sig ved den ”live and let die-opførsel”, som muligvis er mere fremherskende nord for København.
Også professor Jens Seeberg, der er medicinsk antropolog ved Aarhus Universitet, observerer adfærdsmønstre, som kan spille ind i landsdelenes forskellige nuancer.
”Esbjerg er jo en pænt stor by, hvor det burde være lige så nemt at blive smittet som i andre større byer. Men fandtes der et tilsvarende kort over antallet af skiturister tror jeg, det ville give nogle interessante oplysninger. Vi taler ikke så meget om klasseforskelle i Danmark, men de er der,” siger Jens Seeberg, som også peger på tætheden af underholdningstilbud.
Spurgt til forskel i moral, trækker han lidt på svaret. Moral er et stort ord. Men hvad er det så, der gør, at unge i Gentofte har holdt corona- og karantænefester, ligesom borgerne i og omkring hovedstanden har taget lidt let på forsamlingsforbuddet i det gode vejr?
”En hypotese kan være, at man er vant til privilegier og til et stort udfoldelsesrum. Der er nok en højere grad af en jeg-bestemmer-selv-hvad-jeg-gør-holdning. I den situation er man måske heller ikke helt så autoritetstro i forhold til pludselige statslige påbud, som jo er helt uden fortilfælde,” siger Jens Seeberg.
Nu hvor coronasmitten er ude i det meste af landet, er der naturligvis områder, hvor den ikke kan føres tilbage til, om folk har været på skiferie eller ej, pointerer de to forskere.
Og hvorfor et område som Sydvestsjælland de seneste dage er gået fra lyseblåt til næsthøjeste niveau, som viser antallet af covid-19 tilfælde som værende mellem 40 og 49 per 100.000 borgere, er det ikke lykkedes at få nogen til at udtale sig om.
Det vides heller ikke, om det om nogle uger vil kunne ses, at mange fra storbyerne er taget i sommerhus. Men lokale i flere sommerhusområder, som plejer at have en stille tid lige nu, har udtrykt bekymring over det usædvanlige rykind.
På Anholt, som så vidt vides ikke har nogle coronatilfælde, men blot er lyseblå, fordi øen hører under Norddjurs Kommune, har der da også været kritiske stemmer.
Karen Konge, der i sommerhalvåret styrer købmandsudsalget på havnen og indimellem passer indskrivningen til færgen, pointerer, at øen er glad for sine sommerhusgæster.
”Jeg elsker dem og lever også af dem, men hvis man skal se egoistisk på det, er vi jo bare et lille samfund, der har én læge, én sygeplejerske og ingen iltapparater eller andet specialudstyr,” siger Karen Konge, som af lægen er sendt hjem fra arbejdet ved færgen, fordi hun har en blodsygdom og ingen milt.