Prøv avisen

Læge kritiserer mediers etik i sag om svampeforgiftning

”Det er en absolut relevant overvejelse, om vi talte med familien for tidligt. Men for os vejede det på det tidspunkt tungere, at vi havde at gøre med en enormt spektakulær sag, hvor hovedpersonerne tilsyneladende var blevet behandlet ret skidt i forløbet, der førte frem til indlæggelsen på Rigshospitalet. Jeg synes, det er en af de vigtigste journalistiske discipliner at sørge for, at også den svage part i et forløb kommer til orde. Og det ønskede familien.” Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Flygtningefamilie var i krise, og det tog medierne ikke tilstrækkeligt hensyn til i sag om forgiftning, siger overlæge, som behandlede de forgiftede børn

Mug på væggene i familiens bolig. Dårlig tolkebistand, inkompetente læger og måske lidt racisme. Der var mange rygter i pressen, da en congolesisk flygtningefamilie på i alt 12 medlemmer blev forgiftet og mistede to børn, mens to andre fik en levertransplantation i oktober sidste år.

I forrige uge offentliggjorde Sydsjællands og Lolland- Falsters Politi resultaterne af deres undersøgelser om årsagen til forgiftningen, og konklusionen var, at ”der er tale om et tragisk ulykkestilfælde i forbindelse med indtagelse af svampe plukket i det fri”, udtaler vicepolitiinspektør Søren Ravn i politiets pressemeddelelse.

Det er en viden, som Allan Rasmussen, overlæge og leder af Rigshospitalets levertransplantationsprogram, har haft længe, men som har været fortrolig af hensyn til politiets efterforskning. Overlægen deltog i begge transplantationer af familiens to børn og i behandlingen af tre andre, som i en periode var i fare for at skulle transplanteres.

Han undrede sig dengang og nu over pressens tilgang til sagen, der blev dækket massivt.

”Jeg er især uforstående over for, at flere journalister meget tidligt interviewede en familie i dyb krise. Forældrene havde mistet to børn, to andre var transplanteret med en ny lever, og andre børn var meget syge. Jeg ville ikke kunne tænke klart i den situation. Man har hverken gavnet familien eller en korrekt fremstilling af sagen ved at gøre det sådan,” siger han.

Mediernes interesse for sagen har især drejet sig om årsagen til forgiftningen og desuden, om forgiftningssymptomerne burde være blevet spottet tidligere: I dagene op til dødsfaldene havde familien adskillige kontakter til sundhedsvæsenet. Dette forløb er siden blevet undersøgt af Styrelsen for Patientsikkerhed, der har konkluderet, at den sundhedsfaglige behandling var korrekt.

Allan Rasmussen tog imod familien, da den blev indlagt torsdag eftermiddag den 19. oktober.

Syv børn var på det tidspunkt kritisk syge. To af dem var døende, da de ankom til hospitalet. To andre var bevidstløse. De blev lagt i respirator på en intensivafdeling, og lægerne begyndte at rense deres blod.

De tre sidste var ved bevidsthed og blev indlagt på en børneafdeling. Børnene fik også modgift. Allan Rasmussen understreger, at disse detaljer blev rapporteret i medierne, og altså ikke er et brud på hans tavshedspligt.

Rigshospitalets læger behandlede familien, som om den havde en svampeforgiftning. En sådan forgiftning har et tofaset forløb. Først får patienten en alvorlig maveinfektion, der ser ud som ethvert andet forløb med diarre og opkast. Derpå følger bedring, indtil anden fase indtræder et par dage senere.

Det er den alvorlige fase, der kan ødelægge lever og i sjældne tilfælde nyrer, og den er forårsaget af giftstoffer, der er bundet i kropsvævet.

Det er kun et par år siden, en familie med tre generationer blev indlagt på Rigshospitalet i samme tilstand. Også dengang fik to familiemedlemmer en levertransplantation. Fra Allan Rasmussens perspektiv var forløbet med storfamilien fra Haslev på linje med andre tilfælde af svampeforgiftning.

Stor var derfor hans forundring, da han fulgte mediernes dækning. Deres interesse rykkede hurtigt ind på Rigshospitalet, hvor en reporter opsøgte de indlagte børn, og personalet modtog mange telefonopkald.

Knap en uge efter indlæggelsen talte forældrene med dagbladet Politiken samt TV 2’s regionalstation TV ØST, der dækker Lolland-Falster samt Vest- og Sydsjælland. I begge medier svarede forældrene på, om de havde spist svampe fra naturen.

"Nej. Hvis vi havde plukket nogle, ville vi have sagt det. De koster jo 13 kroner i Netto," sagde moderen i Politiken.

Allan Rasmussen forstår ikke mediernes tilgang:

”De har interviewet en familie i dyb krise. Vi ved jo, hvordan det er med mennesker i krise. Vi oplever det hele tiden her på hospitalet. Du kan sidde med en cancer-patient og bruge lang tid på at gennemgå i detaljer, hvad sygdommen er, og hvordan den skal behandles. Bagefter kan nogle slet ikke huske, at de har haft samtalen. Hjernen er ikke i stand til at bearbejde information fornuftigt, når man er i krise. Der kan være mange gode grunde til, at forældrene svarer, som de gør, og en af dem er, at det kan være svært at tænke en sammenhængende tanke i den situation, de er i. Hvordan forsvarer man som medie over for sig selv, at det er vigtigt at lave det interview lige dér?”, siger han og fortsætter:

”Jeg siger ikke ét ord imod, at medierne leder efter fejl i sundhedssystemet. Det er det, de skal. Men det kan man gøre på mange måder. Ingen spor i denne sag var gået kolde, hvis man havde ventet lidt. I stedet har man har interviewet en familie i krise og eksperter, der ikke kendte til sagen, eller man gætter vildt om årsagen til sygdommen. Jeg hørte udtalelser fra pressen, der tydeligt dækkede over mangel på viden, for eksempel at børnenes akutte leversvigt opstod på grund af mug og svamp i deres bolig. Alt dette kunne være debatteret, når der var foretaget grundige undersøgelser,” siger han.

På TV ØST forholder chefredaktør Jesper Friis sig til den del af kritikken, der gælder hans medie og handler om interview med forældrene. Han understreger, at familien selv tog kontakt gennem deres tolk, fordi de ønskede at lade sig interviewe.

”Vi skal huske, at der på det tidspunkt var stor offentlig interesse for, hvad der egentlig var sket. Var familien blandt andet blevet behandlet ordentligt af vores sundhedsvæsen? Var der giftige svampe omkring Haslev, som andre skulle være varsomme med? De spørgsmål drev os naturligvis som regionalt medie, hvor vores opgave var at komme så tæt på fakta som muligt, så vi kunne videreformidle det til offentligheden. Her er familien helt central som kilde.”

”Jeg er naturligvis forfærdelig ked af den tragedie, der har ramt familien. Oven i er de flygtninge i et land, de kan ikke sproget og kender heller ikke kulturen. Men jeg mener ikke, at vi har handlet uetisk i den her sag,” siger han.

Redaktionschef på Politiken Tanja Parker siger, at sagen er dybt tragisk. Hun pointerer, at avisen ikke lagde pres på familien, som selv ønskede at deltage i et interview. Også hun lægger vægt på, at sagen syntes at indeholde en kritik af sundhedsvæsenets ageren, der var potentielt meget væsentlig.

”Det er en absolut relevant overvejelse, om vi talte med familien for tidligt. Men for os vejede det på det tidspunkt tungere, at vi havde at gøre med en enormt spektakulær sag, hvor hovedpersonerne tilsyneladende var blevet behandlet ret skidt i forløbet, der førte frem til indlæggelsen på Rigshospitalet. Jeg synes, det er en af de vigtigste journalistiske discipliner at sørge for, at også den svage part i et forløb kommer til orde. Og det ønskede familien.”

Kristeligt Dagblad har været i kontakt med Advokatfirmaet Svendsen, der repræsenterer familien, og som er ved at afgøre, om sagen skal have et videre forløb. Indtil det er besluttet, udtaler familien sig ikke.