Overlæge: Vi har pligt til at bruge donor-organer med stor omhu

Det er 25 år siden, den første lungetransplantation blev udført i Danmark, og behandlingen er blandt de vanskeligste, sundhedsvæsenet tilbyder. Overlæge Michael Perch stod i et svært dilemma, da en patients nye lunger tog uigenkaldeligt skade kort efter operationen

Overlæge: Vi har pligt til at bruge donor-organer med stor omhu
Foto: Tegning: Rasmus Juul.

Sidste år fik 29 mennesker i Danmark en eller to nye lunger. I sin karriere har overlæge Michael Perch været med til at give omkring 200 mennesker chancen for et nyt liv. Han er leder af Rigshospitalets afdeling for lungetransplantation, der udfører alle lungetransplantationer i landet, og opgaven er fyldt med omkostninger. Den trækker veksler på følelser, faglighed og økonomi.

Det er 25 år siden, man i Danmark opererede den første patient, og det blev fejret på Rigshospitalet i sidste uge med konference og jubilæumsarrangement. I stueetagen fortalte lungetransplanterede mennesker om at få nyt liv med nye lunger og fagpersoner om udviklingen, hvor man har nedbragt antallet af døde på venteliste, blandt andet fordi man bliver stadig dygtigere til at gøre brug af de organer, som doneres.

14 etager over auditoriet ligger Michael Perchs kontor. Herfra kan man se stadionet Parken og børn, som løber til skolernes motionsdag. Enorme perspektiver for de mennesker, som kommer her, fordi de næsten ikke kan trække vejret.

Overlæge Michael Perch.
Overlæge Michael Perch.

Michael Perch står for den medicinske del af transplantationsforløbet, der ligger før og efter selve operationen. Han har sagt ja til at fortælle om et forløb, der gjorde særligt indtryk på ham. Et af dem, der var svært. Et af dem, som viser lidt af det, der er på spil, når et menneske indstilles til en lungetransplantation og dermed til en behandling, der måske er blandt de vanskeligste, sundhedsvæsnet tilbyder.

Denne patient var en mand med kone og børn. Han var rimelig ung, da han blev indstillet til transplantation og fik to nye lunger. Transplantation af to lunger er mere almindeligt end transplantation af en enkelt, i 2016 fik 26 ud af 29 transplanterede mennesker en dobbelt lunge.

Men kort efter operationen stod det klart, at noget var galt. Et opereret menneske kan ofte trække vejret selv i løbet af et døgn. Men denne mand blev ved at have brug for ilt. På røntgenbilleder så Michael Perch, at lungerne var hvide. Det kunne være væske, og lægerne prøvede at fjerne vandet. De gav ham mere antibiotika og mere medicin, der skulle forhindre kroppens afstødning af det nye organ.

Men efter få uger stod det klart, at de nye lunger havde taget uigenkaldeligt skade. De ville aldrig komme til at fungere. For den store chance kan være porøs, når det gælder netop transplantation af lungerne, der er så svære at beskytte, fordi de hele tiden er direkte kontakt med verden uden for kroppen gennem vejrtrækningen. Et lungetransplanteret menneske får i snit fem til syv år leveår med de nye lunger. Efter fem år er 57 procent fortsat i live. Til sammenligning er 94 procent af mennesker, som transplanteres med en ny nyre, i live fem år efter operationen.

Nu var teamet omkring den syge mand i vildrede. Hjertelæger (der varetager lungetransplantationsområdet), kirurger og intensivpersonale diskuterede hans sag: De kunne jo forsøge igen med et nyt sæt lunger.

Michael Perch var skeptisk. En ny transplantation kunne give samme resultat. Og donorlunger er en sjælden gave. Første oktober i år stod 25 mennesker på venteliste til en lungetransplantation. I 2017 er fire mennesker indtil nu døde, inden lungerne kom. Michael Perch tænkte på de navne, han kendte på ventelisten. Han tænkte på det menneske, som gav sine organer til en fremmed. På sit ansvar for at bruge så værdifuld en gave med omhu.

Men manden i sengen på hans afdeling var der jo stadig. Han opfyldte alle formelle krav til en ny transplantation. Han var stadig ung og far. Og han var så motiveret. Selv om han knap kunne trække vejret, asede han på med træning hver eneste dag. Den slags er vigtigt for succes. Michael Perch er ikke religiøs. Alligevel er der mere mellem himmel og jord. Han har set det tit, når det gælder lungetransplantation, at viljen skaber vej.

Så lægerne blev enige: Manden fik en chance til. Der gik kun uger efter den første operation, til han blev transplanteret for anden gang. Denne gang kom han hurtigt ud fra intensivafdelingen. En god måned senere tog han hjem. Han levede knap tre år med sine nye lunger, men er siden død.

Når Michael Perch tænker på forløbet iklædt medicinerens briller, var det ingen ubetinget succes.

Så meget er på spil, når man transplanterer et sæt lunger. Ethvert forløb er fagligt udfordrende og kan udvikle sig uforudsigeligt. Her er livet og døden sat på spidsen og, selvfølgelig, følelserne. Få steder i den medicinske verden er der så kort mellem livstruende sygdom og radikal bedring. Få steder er så store ressourcer på højkant for så forholdsvis få patienter: En lungetransplantation koster mindst en million kroner lidt afhængig af, hvordan man opgør prisen, oplyser Michael Perch.

Han ville gerne have, at manden havde levet længere.

Men da han talte med mandens familie et stykke tid efter, han gik bort, mærkede han i højere grad en følelse af, at indsatsen var udfaldet værd, selvom det altså dårligt kunne måles i leveår og lægefaglige ambitioner.

”Han fik ikke så længe, som jeg havde håbet. Men den tid, han fik, betød meget for ham og hans familie. Han havde nogle gode år. Der er det med transplantationer, at forløbene kan være meget smukke. Et menneske får en chance til, som ellers står ved den yderste kant. Familiens tilbagemelding gjorde det til en succes,” siger han.

Tal angående antallet af transplantationer samt mennesker på venteliste er fra Scandiatransplant, den nordiske organisation for udveksling af organer.