S-toget til Greve er ikke længere helt så tomt, som det har været. Butikkerne i det lokale storcenter er igen åbne. Forleden var Torben Mogensen på indkøbstur i et center nær sit hjem i Greve syd for København. Han lagde mærke til en gruppe unge, der sad tæt sammen og spiste på en café uden at holde afstand.
Danmark er på vej til at åbne igen, og den 67-årige formand for Lungeforeningen, tidligere overlæge og lægefaglig direktør på Hvidovre Hospital er bekymret. Genåbningen er helt nødvendig for at få gang i økonomien, men samtidig står og falder smitteudviklingen med, om danskerne fortsat tager corona alvorligt ved at holde afstand og vaske hænder. Derfor er situationen langt mere risikabel end under nedlukningen.
Torben Mogensen tager imod iført haveclogs og hvid T-shirt i parcelhuset i Greve. Lægen, der voksede op i Valby som søn af ufaglærte forældre, er kendt for som debattør at tale uden omsvøb om problemerne i sundhedsvæsenet. Fra dagligstuen i Greve har han de seneste måneder orienteret Kristeligt Dagblads læsere om coronaudviklingen i videofilm på avisens hjemmeside.
”Det er gået rigtig godt i Danmark. Der er ingen tvivl om, at befolkningen tog situationen meget alvorligt fra starten. Lukning af blandt andet storcentre var med til at begrænse smitten,” siger Torben Mogensen.
Han medgiver, at der er begået fejl undervejs. En af de mest eklatante var, at sundhedssystemet ikke havde forberedt at skaffe værnemidler. En anden, at myndighederne ikke fra starten meldte ærligt ud, at de manglende test hang sammen med manglen på udstyr.
Lige nu ser Torben Mogensen faresignaler.
”Vi har set dage med lidt højere indlæggelsestal. Vi skal hele tiden være opmærksom på de små stigninger, for hvis først stigningen kommer, går det lige pludselig stærkt. Jeg håber, at folk kan overholde reglerne, men jeg er ikke sikker på det. Det er nødvendigt med en form for kontrol. Flere byggemarkeder har vagter, som søger for, at kunderne spritter hænder, inden de går ind. Det er forkert bare at tro, at folk pr. automatik gør det rigtige. Nogle følger ikke anbefalingerne, andre gør ubevidst det forkerte. Vi bliver nødt til at hjælpe hinanden med at huske, at vi er i en særlig situation,” siger Torben Mogensen.
Han finder den nyeste beslutning om blandt andet at åbne en række kulturaktiviteter, højskoler og uddannelser rigtig. Men han ser også risici for eksempel i forbindelse med åbning af efterskolerne.
”Jeg forstår godt, at det er svært for de unge, men spørgsmålet er, om de kan overholde anbefalingerne. De unge bliver ikke så syge, men smitten kan sprede sig i samfundet. Måske er jeg en gammel mand, og man kan håbe, jeg tager fejl i forhold til smitterisikoen. Men vi befinder os stadig i en national krise. Mennesker, der har brugt et helt liv på at oprette små virksomheder, må dreje nøglen om. I den sammenhæng synes jeg måske nok, det er lidt et luksusproblem, at man ikke kan tage på efterskole i nogle måneder,” siger Torben Mogensen.
I debatten er flere begyndt at sætte spørgsmålstegn ved, om den store nedlukning var nødvendig. Et notat fra de norske sundhedsmyndigheder viser, at lukning af skoler og daginstitutioner ikke havde den store effekt på smittespredningen. Men Torben Mogensen mener ikke, det kan stilles sådan op.
”Det, at børnene ikke kom i institution, betød, at forældrene blev nødt til at holde sig hjemme. Man kunne ikke have drejet på enkeltknapper. Det var nødvendigt med en stor nedlukning, fordi vi så, hvad der skete i Italien. Der er mange grunde til, at det ikke gik som i Italien herhjemme. Vi kender bare ikke alle grundene endnu,” siger Torben Mogensen.
Han peger på, at den svenske strategi, der har tilladt en større åbning af samfundet, er slået fejl. I Sverige med dobbelt så mange indbyggere som Danmark, har corona kostet flere end 3800 svenskere livet. Til sammenligning er under 600 danskere døde af sygdommen.
”Den svenske strategi har været, at de ved at holde en del af samfundet åbent skulle opnå flokimmunitet. Den har vist sig at være forkert, og Sverige er stort set lige så langt fra flokimmunitet som Danmark. Samtidig viser undersøgelser, at den svenske økonomi er lige så påvirket af krisen som den danske. Svenskerne kan måske få lidt ret, hvis der udbryder en større epidemi i Danmark, fordi anbefalingerne ikke overholdes,” siger Torben Mogensen.
Han understreger, at pandemien rejser langt flere spørgsmål, end der er svar. Spørgsmål, som bør undersøges, når den ”første brand har lagt sig”, som han udtrykker det.
Er håndhygiejnen eller viljen til at holde afstand den vigtigste forebyggelse? Vi ved det ikke, men Torben Mogensen håber på det første, for det er god håndhygiejne, der vil stå tilbage, når samfundet åbner igen.
Et andet spørgsmål er, hvorfor epidemien blev så dødelig i Sydeuropa.
”Hovedårsagen er formentlig, at italienere og spaniere bor mange sammen i små lejligheder. I Italien har corona nok fået lov at sprede sig, før man rigtigt kendte sygdommen på grund af Norditaliens forbindelse til Kina. Det er påfaldende, at andelen af smittede spaniere ikke er markant større end andelen af smittede danskere. Alligevel er spanierne hårdere ramt. Det tyder på, at de er blevet smittet med en kraftigere dosis ad gangen. Det passer godt med antropologen Peter Aabys gamle teorier fra Guinea-Bissau om, at de børn, der blev hårdest ramt af mæslinger, ikke var børn, der led af underernæring, men dem, der blev smittet hjemme og dermed fik en større dosis af virus,” siger Torben Mogensen.
Det er også en gåde, hvorfor epidemien har ramt plejehjem og hospitaler så hårdt. Herhjemme er en tredjedel af dødsofrene beboere på plejehjem, og flere hospitalsafdelinger har også været ramt. For nylig blev 7 patienter og 14 sygehusansatte ved afdelingen for urinvejskirurgi på Sygehus Lillebælt i Vejle konstateret covid-19 positive.
”Vejle er kendt som et super sygehus, og der er ingen grund til at tro, at de ikke har haft styr på hygiejnen. I flere lande er mellem en tredjedel og halvdelen af dødsofrene ældre på plejehjem. I Italien er der et forfærdende højt dødstal blandt læger og sygeplejersker. Man bliver nødt til at finde ud af, hvorfor smitten spreder sig hurtigt på institutioner. Er det fordi hygiejnen ikke er god nok, eller er personalet på plejehjem ikke tilstrækkeligt uddannet til at håndtere hygiejnen. Måske er værnemidler ikke blevet brugt på den optimale måde,” siger Torben Mogensen, som understreger, at danske læger og sygeplejersker hidtil har været forskånet for dødsfald efter smitte på hospitalet.
Et andet ubesvaret spørgsmål er, hvorfor så mange senge står tomme på blandt andet børneafdelinger, lungeafdelinger og hjerteafdelinger. Er danskerne blevet mindre syge, eller udskyder de blot at gå til lægen.
”Der sker noget, når et samfund lukker ned, og jeg er ikke så sikker på, at vi vil se en pukkel af patienter til efteråret. Vi er i gang med et kæmpe socialt eksperiment. Det kan godt være, at folk bliver mindre stressede, fordi de arbejder hjemme. Jeg tror, at mange har haft et bedre og mindre stresset liv under nedlukningen. Hvorfor ser vi for eksempel både herhjemme og i udlandet, at færre bliver indlagt med blodprop i hjernen? Og hvorfor er der færre infektioner blandt børn? Det må vi undersøge og lære af,” mener Torben Mogensen.
De store spørgsmål er, hvornår vi kan genoptage det samme sociale liv som før, når det vil tage mindst et år og måske to, før en vaccine er klar.
”Vi hører i Lungeforeningen, at medlemmerne er blevet bange for at gå ud, og det duer ikke. Vores sociale liv vil blive meget anderledes i lang tid. Hvis befolkningen forstår situationens alvor, kan vi finde ud af nye måder at være sammen på. Problemet opstår, hvis vi ikke forstår alvoren. I USA protesterer demonstranter mod, at samfundet lukkes ned for at redde nogle ældres liv. Hvis den slags tanker breder sig, går det helt galt. Vi skal finde nogle samværsformer, som er gode, og som samtidig tager hensyn til personer i risikogruppen,” siger Torben Mogensen.
Han er ikke i tvivl om, at store arrangementer som koncerter og festivaler vil blive aflyst meget lang tid fremover, fordi de udgør en potentiel smittebombe.
I hans egen familie er den årlige pinsefrokost netop blevet droppet.
”Jeg tror, vi kommer til at leve lidt isoleret i lang tid, men ikke helt så nedlukket som i øjeblikket. Man bliver nødt til at holde konfirmationer og bryllupper. De ældre på plejehjem kan heller ikke leve lang tid uden besøg,” siger Torben Mogensen.
Den 67-årige læge har som andre i sundhedsvæsenet længe vidst, at en pandemi var en realistisk mulighed. Han er også sikker på, at der efter corona vil komme en anden epidemi.
”Om det sker om 10 år eller 100 år, ved vi ikke. En af de ting, vi har lært, er, at det er nødvendigt at forberede en epidemi. Det er meget betegnende, at Sundhedsstyrelsen i 2012 fik besked på, at en pandemiplan ikke måtte koste ekstra penge. Ligesom man er nødt til at investere i brandbiler, så er man nødt til at gøre alt, hvad man kan for at forberede sig på en ny epidemi. Det tror jeg, vi har lært af corona. Det er alt for dyrt for samfundet at lade være,” siger Torben Mogensen.