Prøv avisen

Overmodige ældre mænd er overrepræsenteret i drukneulykker

Ulykkerne sker især de steder, hvor der ikke er en livredder til stede, og Trygfondens Kystlivredning, der dækker størstedelen af landet, har også bemærket den megen aktivitet ved landets kyster. Det har betydet, at deres livreddere 36 gange har været i situationer, hvor det vurderes, at en eller flere personer var i livsfare, hvilket er rekordmange. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Allerede nu er der druknet lige så mange i de danske farvande som hele sidste år. Midaldrende og ældre mænd er markant overrepræsenteret i statistikken

”58-årig mand druknet: Blev fundet livløs i vandet.” ”En 60-årig mand er druknet ved en badeulykke på Bandholm Havn på Lolland.” ”74-årig mand druknet under badetur på Anholt.”

Sådan lyder blot nogle få af de mange overskrifter i danske medier, der de seneste måneder har berettet om personer, som er druknet i dansk farvand. Netop ulykker som disse er, hvad man også vil huske sommeren 2018 for, siger Sven Hedegaard, formand for Rådet for Større Badesikkerhed.

For indtil videre er 39 personer druknet i dansk farvand i år, hvoraf fem er blevet genoplivet, og selvom der fortsat er knap fire måneder tilbage af året, er det samlede antal druknede allerede på niveau med hvert af de foregående hele år.

”Det er trist, at så mange allerede er druknet i år. Det er jo ganske enkelt et resultat af, at det gode vejr har lokket rekordmange i vandet,” siger Sven Hedegaard.

Han påpeger, at størstedelen af de druknede er mænd. Ud af de 39, der i år er druknet, er 31 mænd. Samtidig er det især midaldrende og ældre, der er mest udsat. 29 ud af de 39 druknede er således over 40 år.

”De er overmodige og accepterer ikke de fysiske begrænsninger, der er en del af det at blive ældre. Det er ikke, fordi mænd er dårligere end kvinder til at svømme, men de er bare mere tilbøjelige til for eksempel at svømme længere ud. Grundlæggende tænker mænd nok ikke så meget over, hvor farligt havet også kan være,” siger han.

Ulykkerne sker især de steder, hvor der ikke er en livredder til stede, og Trygfondens Kystlivredning, der dækker størstedelen af landet, har også bemærket den megen aktivitet ved landets kyster.

Det har betydet, at deres livreddere 36 gange har været i situationer, hvor det vurderes, at en eller flere personer var i livsfare, hvilket er rekordmange. Det fortæller Anders Myrhøj, chef for drift og sekretariat i Trygfondens Kystlivredning.

”I omkring 80 procent af tilfældene har personen i livsfare været uden for det område, som livredderen primært holder øje med. I stedet opdager livredderen, at noget er galt, fordi andre badegæster gør opmærksom på det, eller fordi alarmcentralen ringer,” siger han og fortsætter:

”Mange af årets badegæster har ikke været så strandvante, og mange tror, at blot fordi de kan se livreddertårnet, er det ens betydende med, at livredderen også ser dem. Det er ikke nødvendigvis tilfældet, og mange redningsaktioner er i år sket et stykke væk fra tårnet.”

At mange drukneulykker risikerer at ende fatalt, skyldes ifølge Anders Myrhøj også, at en del af ulykkerne sker et godt stykke ude på havet:

”De her ulykker sker ikke kun nær strandene eller havnene. Mange drukner også, når de er ude at sejle, og der sker noget uventet. Pludselig er de meget langt fra land,” afslutter han.

Ud over de 39 personer, der er druknet i dansk farvand, defineret som ved strandene, i havet, i havne eller i søer og åer, er syv personer druknet i svømmehaller og pools. Disse syv blev alle genoplivet efterfølgende.