Prøv avisen

Overrabbiner: Enhver husmoderforening er i princippet et parallelsamfund

”Der er brug for, at vi i langt højere grad lytter til hinanden og dem, vi er uenige med. Der er ikke noget alternativ til samtale. I et demokratisk samfund kan vi ikke vende ryggen til dem, vi er uenige,” siger Özlem Cekic, der sammen med overrabbiner Bent Melchior er gået i dialog med flere moskéer i Danmark. – Foto. Leif Tuxen.

Vi taler så meget om, at muslimer lever adskilt, men det vigtige må være, at de overholder loven. Vi håber, at vi kan være med til at ændre danskernes opfattelse af muslimer i Danmark ved at gå dialog med moskéerne, mener tidligere overrabbiner Bent Melchior, der sammen med Özlem Cekic modtog N.F.S Grundtvigs Pris i weekenden

Tidligere overrabbiner Bent Melchior sidder i sin røde lænestol i københavner-lejligheden med masser af familieportrætter på væggene sammen med tidligere SF-folketingspolitiker Özlem Cekic og evaluerer et besøg i den omstridte Grimhøjmoské i Aarhus dagen forinden.

Det var første gang, at en jødisk rabbiner trådte ind i moskéen, der er kendt for at prædike en yderligtgående salafistisk udgave af islam. Samtidig repræsenterer moskéen et miljø, hvor der har været fremsat trusler mod jøder.

Under besøget overrakte Özlem Cekic og Bent Melchior moskéens talsmænd et udkast til en skrivelse, hvor moskéen tilkendegiver, at den går ind for, at muslimer skal integrere sig i det danske samfund.

For et halvt år siden afslørede TV 2 ved hjælp af skjult kamera, at moskéens imam Abu Bilal underviser muslimer om de islamiske regler for stening og pisk, men samtidig erklærede formanden for moskéen, Oussama El-Saadi, at moskéen overholder alle danske regler og opfordrer sine muslimske gæster til at deltage aktivt i samfundet.

”Vi vil rydde op efter udsendelsen på TV 2. Idéen er, at Grimhøjmoskéen selv skal arbejde videre med udkastet, som de skal skrive under på. Vi begynder med Grimhøjmoskéen, fordi de har ry for at være de mest rabiate. Når Grimhøjmoskéen går ind på formuleringer, der siger, at de støtter integration i det samfund, så kan vi få andre imamer i moskéer til at underskrive en tilsvarende erklæring. På den måde håber vi, at vi kan få ændret det billede af det muslimske samfund i Danmark, som gør, at mange danskere er bange for muslimer. Der er så meget tale om muslimer og parallelsamfund, men enhver husmoderforening eller sportsforening er i realiteten et parallelsamfund. Det er det jødiske samfund også. Det vigtige er, at moskéerne arbejder inden for lovens rammer,” siger Bent Melchior. Han er godt klar over, at mange vil stille spørgsmålet. Kan vi overhovedet stole på Grimhøjmoskéen?

”Man kan altid have en mistanke om, at de taler med to tunger, men hvis Grimhøjmoskéen går ind på formuleringer, der klart indikerer et ønske om integration i det danske samfund, så er det jo et tegn på, at de ønsker at være en del af samfundet. Det må være bedre at stole på det, de selv siger, end det man siger om dem,” lyder det fra Bent Melchior

I lørdags modtog Bent Melchior sammen med Özlem Cekic N.F.S. Grundtvigs Pris 2016. Begrundelsen for prisen er blandt andet, at de to i fællesskab forsøger at forsvare dialog og medmenneskelighed i debatten.

Den 87-årige Bent Melchior og den 40-årige Özlem Cekic har kendt hinanden, siden Özlem Cekic i 2009 udgav bogen ”Fra Føtex til Folketinget”.

I dag arbejder de sammen om at skabe dialog mellem muslimer, jøder og kristne, og Özlem Cekic har, efter at hun stoppede i Folketinget, startet foreningen Brobyggerne. Hendes personlige erfaringer med dialog begyndte, da hun som folketingsmedlem modtog en række hademails.

Ingolf Rasmussen på Amager var den første, hun drak dialogkaffe med. Han sluttede altid sine breve til hende med ordene ”din terrorist”.

”Min søn spurgte mig, hvorfor han gjorde sådan, og jeg svarede, fordi han er dum. Men en samtale med forfatteren Jacob Holdt overbeviste mig om, at jeg i stedet for at afvise manden burde mødes med ham og lytte til ham.”

Siden 2008 har Özlem Cekic mødtes med utallige mennesker, der har sendt hende hademails. Og for hende personligt har mødet været starten på en erkendelse af, hvor vigtigt det er, at et demokratisk samfund tackler uenighed med respektfuld samtale.

”Jeg har netop været i Israel og mødt den israelske rabbiner og politiker Michael Melchior (søn af Bent Melchior, red.), der har lavet meget fredsarbejde. Han siger: ’Jo mere rabiat en leder er, jo vigtigere er det at mødes med ham.’ Mit udgangspunkt er, at jeg gerne vil tage samtalen, men det er ikke ensbetydende med, at jeg er enig. Vi ser i disse år en tiltagende rå tone i debatter på de sociale medier, og Christiansborg-politikeres måde at tale om befolkningsgrupper på er en del af problemet. Politikere graver med deres retorik ofte grøfterne i samfundet dybere. Der er brug for, at vi i langt højere grad prøver at lytte og forstå dem, vi ikke er enige med. Der er ikke noget alternativ til samtale. Vi kan ikke i et demokratisk samfund vende ryggen til hinanden,” lyder det fra Özlem Cekic.

En anden begivenhed, der har styrket hendes tro på dialog var drabet på Dan Uzan foran synagogen i februar 2015.

”Det var på alle måder en sørgelig dag, da jeg mødte Dan Uzans far i synagogen. Men han slog sine arme ud og gav mig et kram, selvom han havde al mulig grund til had. Han var også ansvarlig for den mindeplade, der er sat op ved indgangen til synagogen, hvor der står: ’Man kan kun bekæmpe ondskab med godhed’,” fortæller Özlem Cekic.

Hun understreger, at hendes motivation for dialogarbejdet også skyldes den voksende højrenationalisme og religiøs ekstremisme.

”Vores samfund er påvirket af terror og dæmonisering af befolkningsgrupper. Det graver grøfterne dybere, og derfor er det ekstra vigtigt at insistere på samtalen,” siger Özlem Cekic.

Men der er en grænse for, hvor langt man kan nå ved at tale sammen. Når volden sætter ind, hører dialogen op, siger Özlem Cekic og Bent Melchior.

”Hvis nogen udøver vold, så må vi reagere på en anden måde. Jeg har heller ingen ambition om at tale med nazister. Jeg har oplevet, hvordan den daværende britiske premierminister Neville Chamberlain troede, at der efter et møde med Hitler ville blive fred i vor tid, og det kostede 50 millioner mennesker livet,” siger Bent Melchior.

Han håber, at forsøget på at skabe dialog kan blive en bredere bevægelse.

”Både Özlem og jeg er små brikker. Hvis vi skal opnå noget for det danske samfund, kan vi kun gøre det, hvis vi bliver mange,” siger Bent Melchior.

Han understreger, at hans egen baggrund som jødisk flygtning under Anden Verdenskrig stadig er en afgørende drivkraft i bestræbelserne på at opnå større tolerance.

”Vi lever i en forfærdelig tid, hvor vi mere eller mindre med et skuldertræk accepterer, at der ligger tusindvis af druknede flygtninge på bunden af Middelhavet. Så kan man diskutere, hvor meget de er flygtninge. Men de er flygtet og har lukket deres hjem. Jeg har selv prøvet at lukke mit hjem og ikke vide, om jeg kom tilbage. Da jeg stod på en strandbred ved Østersøen, hvor svenske fiskere bogstavelig talt fiskede os op, følte jeg selv, at der var alle mulige chancer for, at jeg kunne have ligget på bunden af havet,” siger Bent Melchior, der efterlyser større rummelighed i samfundet.

”At modtage flygtninge handler ikke kun om, at de skal tilpasse sig. Det handler også om, at det danske samfund tager imod,” siger Bent Melchior og fortæller en anekdote om skolelederen Carl Mariboe, der i midten af 1800-tallet drev en skole i København. En del af skolens elever var jøder, og Carl Mariboe fik derfor sin gode ven N.F.S. Grundtvig til at skrive tre morgensange, der udtrykte den fælles kristne og jødiske tro på Gud som skaberen. Som Bent Melchior konstaterer med et skævt smil:

”Den var ikke gået i dag. Hvis en præst var blevet bedt om at lave sange tilpasset islam, så ville det formentlig udløse et ramaskrig.”

Han ser det som et godt tegn, at en jøde og en muslim modtager N.F.S. Grundtvigs Pris.

”Det viser lidt om, at situationen ikke er så slem, at vi behøver fortvivle.”

Bent Melchior og Özlem Cekic ved prisoverrækkelsen. Foto: Heiner Lützen Ank