I september fik sognemedhjælper ved Sct. Pauls Kirke i Aarhus Martin Frøkjær-Jensen en henvendelse fra seks fraskilte mænd og kvinder. De skal i år holde jul uden deres børn, og derfor vil de gerne være med til at arrangere jul for andre i stedet for at sidde alene juleaften.
De frivillige til juleaften i kirken er kommet så tidligt, at jeg slet ikke selv var begyndt at tænke på jul, siger Martin Frøkjær-Jensen.
LÆS OGSÅ:Glæden ved den kære pligt
Fra en række andre arrangører kommer samme melding. Flere bliver derfor afvist eller henvist til andre julearrangementer for eksempelvis alkoholikere, enlige og stofmisbrugere. De frivillige er i alle aldre. Der er folk, der selv er juleløse og også enkelte fra ressourcestærke familier.
Mændenes Hjem i København arrangerer en juleaften for hjemløse, og her havde man allerede i begyndelsen af efteråret hænder nok. Souschef Birgitta Colmorn har de seneste fem år haft for mange frivillige og har i år allerede måttet sige nej til omkring 25 mennesker.
Ifølge Louise Rasmussen, informationsmedarbejder ved Center for Frivilligt Socialt Arbejde, søger folk op mod jul at gøre noget, der er synligt, og som giver mening.
Der kan være en tendens til, at vi gerne vil hjælpe de folk, der har det sværest, siger hun og henviser til, at medierne de seneste år har været flittige til at fortælle om hjemløses vanskeligheder på grund af nogle meget kolde vintre. Og det motiverer os til at hjælpe.
Selvom flere undersøgelser viser, at danskerne gerne vil arbejde frivilligt og også gør det, undrer flere organisationer sig over, hvorfor der ikke er en lignende hjælp at hente resten af året.
Jeg hører fra organisationerne, at julen som regel er et tidspunkt, hvor de har rigtig mange frivillige, så de vil hellere have, at folk melder sig til andre projekter på andre tidspunkter af året, siger Louise Rasmussen.
Christina Drescher Rasmussen, udviklingskonsulent i Røde Kors, er en anden, der ønsker sig flere frivillige ud over juleaften.
Vi har brug for frivillige juleaften, men der er også 364 andre dage om året. Nogle af dem, vi må afvise til arrangementer juleaften, siger ja til at dele julehjælp ud. Men rigtig mange henvender sig for at være frivillig den ene aften. Der er slet ikke noget galt med at være ad hoc-frivillig, men det er svært at have arrangementer nok, der matcher de mange forskellige ønsker, siger hun.
Christianias Juleløses Jul er et af de steder, der år efter år tiltrækker mange frivillige. Her oplever arrangør Ulrik Grønkjær, at folk er meget selektive.
Selve juleaften står folk i kø for at arbejde frivilligt, men det kniber lidt i dagene op til og med oprydningen. Det er der ikke så mange, der har lyst til, siger han.
Lars Skov Henriksen, professor i frivillighed ved Aalborg Universitet, forklarer, at der inden for de seneste år ser ud til at være opstået en tendens til, at flere er episodisk frivillige. Og det kan være det, der kommer til udtryk i julen.Julen er en tid, hvor forskellen mellem rig og fattig bliver meget tydelig. Her kan man vælte sig i dyr rødvin og store gaver, og så bryder vi os ikke om, at nøden på samfundets bund udstilles, siger han.
Det skal give mening lige her og lige nu. Og derfor er det ikke så meget et led i et behov hos foreninger i lokalsamfundet, som den klassiske måde at lave frivilligt arbejde ellers er bygget på, siger han.