Prøv avisen

Pårørende er ladt i stikken

Hvert år rammes 12.500 danskere af en blodprop eller en blødning i hjernen. Og lige nu lever omkring 50.000 danskere med følgerne af en hjerneskade. Foto: .

Pårørende mangler opfølgning og information, når en hjerneskaderamt bliver udskrevet. Socialministeren lover forbedringer

60-årige Henning Andersen kommer ind på sin hustru Annis arbejde i Finansforbundet. Da han sætter sig foran hende, taber han kaffekoppen og bliver fjern i blikket. Anni er klar over, at noget er galt og ringer 112. Henning har fået en blodprop.

I dag er det 16 år siden. Og blodproppen i højre side af hjernen har lammet Henning i venstre side af kroppen. Han er ikke længere mobil og mentalt heller ikke den mand, Anni giftede sig med i 1969. Så hustruen tager sig hver dag året rundt af både sig selv og Henning. Og til det er der ikke megen hjælp at hente i det offentlige.

LÆS OGSÅ: Det kan lykkes at komme i gang igen efter et slagtilfælde

Der kommer ganske vist en hjemmehjælper, som får Henning i bad og skifter hans ble. Men jeg føler mig ladt i stikken. Der er ingen, der holder øje med, hvordan både Henning og jeg har det. Man bruger de sidste kræfter, når man har levet sådan i 16 år, fortæller Anni Andersen.

Situationen er ikke enestående, mener man i foreningen HjerneSagen. Pårørende mangler generelt kendskab til mulighederne for aflastning og hjælpemidler. Og ingen fagpersoner følger familiernes trivsel.

Derfor foreslår foreningen nu socialminister Benedikte Kiær (K), at det gøres lovpligtigt at tilknytte en forløbskoordinator, når den hjerneskadede overgår til kommunal rehabilitering. Og at familierne til den hjerneskaderamte en gang om året får besøg af en fagperson, der undersøger familiens trivsel, brug af hjælpemidler og behov for aflastning.

De kender ikke til de muligheder, de har. Og når de bliver bekendt med dem, skal de slås med kommunen om at få det bevilget. For den raske pårørende bliver set som en erstatning for hjælp. Men man forbliver ikke rask, hvis man står alene om alt, siger direktør i HjerneSagen Lise Beha Erichsen.

Hvert år rammes 12.500 danskere af en blodprop eller en blødning i hjernen. Og lige nu lever omkring 50.000 danskere med følgerne af en hjerneskade. Ledende neuropsykolog ved Glostrup Hospital Hysse Forchhammer, der har stået i spidsen for Medicinsk Teknologivurdering (MTV) under Sundhedsstyrelsen, genkender problemet.

Der er ingen tvivl om, at der er brug for hjælp i overgangen fra hospital til rehabilitering i kommunen. Man risikerer, at flere forvaltninger er involveret i ens sag og dermed også flere lovgivninger. Og manglende koordinering er et generelt problem. Men hvis man tilbyder pårørende undervisning og rådgivning, mindsker man altså risikoen for, at den ramte bliver indlagt igen, siger hun.

Ifølge Socialministeriet er der på den nuværende finanslov afsat 150 millioner kroner til at styrke den kommunale indsats over for hjerneskaderamte. Men ministeren er villig til at gå videre ind i sagen:

Ingen kan være i tvivl om, at det at få en hjerneskade er en stor udfordring, både for den ramte og for familien. Alle kommuner er forpligtet til at yde en hurtig indsats i genoptræning af mennesker, der er ramt af en hjerneskade. Det ansvar og den forpligtelse skal kommunerne naturligvis holdes fast på. Jeg vil nu tage en drøftelse med HjerneSagen om problemets omfang. For det er vigtigt, at vi sikrer en høj faglig og hurtig genoptræning til alle, som er ramt af en hjerneskade, siger Benedikte Kiær.

holtze@k.dk