Prøv avisen

A.P. Møller bad biskop om at genoplæse kritik af nazister

Skibsreder A.P. Møller skrev den 4. oktober 1943 til den daværende biskop Hans Fuglsang-Damgaard i København og opfordrede til, at biskoppernes fordømmelse af tyskernes aktion mod de danske jøder blev læst op i kirkerne flere søndage. ”Hvis det samtidigt kunde oplyses, hvad der er sket, vilde jeg personlig finde det ønskeligt. Dette blot som en Henstilling til Overvejelse.” – Foto: Linda Corfitz Jensen

Den 4. oktober 1943 modtog Københavns biskop et brev fra Danmarks førende erhvervsmand, der roste kirkens kritik af nazisternes jødeaktion

På Rigsarkivet gemmer sig et ganske ukendt takkebrev fra 1943, skrevet af skibsrederen og Danmarks dengang føren-de erhvervsmand Arnold Peter Møller. Det er et håndskrevet brev på fire sider og ligger i pakkerne med korrespondancer til Københavns daværende biskop, Hans Fuglsang-Damgaard. Skibsrederen skrev til biskoppen den 4. oktober 1943, og brevet begynder: ”Det har været mig en Glæde at læse og i Kirken høre Deres sande og værdige Udtalelse, som jo desværre intet frugtede, men som dog har sin store Værdi.”

A.P. Møller henviser til biskoppernes hyrdebrev, der blev læst op i størstedelen af landets kirker den 3. oktober 1943, hvori de gejstlige ledere af den danske folkekirke tog kraftig afstand fra tyskernes jødeforfølgelse. Forrige nat, mellem den 1. og 2. oktober, havde tyskerne igangsat jødeaktionen i Danmark, hvor de jagtede danske jøder for at sende dem til koncentrationslejre i Det Tredje Rige. Biskop Fuglsang-Damgaard var initiativtager til hyrdebrevet.

A.P. Møller beretter i brevet til biskoppen, at hans mænd på havnen har set, hvordan tyskerne behandlede gamle mennesker, der blev gennet om bord på nazisternes skibe – en adfærd, som skibsrederen beskrev som ”næsten uforstaaelig”. Til slut opfordrer A.P. Møller Fuglsang-Damgaard til, at hyrdebrevet bliver læst op flere søndage i landets kirker ”for at høres af flere Mennesker og som Modvægt mod Forvrængningen i radio og presse” med henvisning til tyskernes propaganda og censur af pressen.

Brevet er blevet fundetpå Rigsarkivet af professor emeritus ved Københavns Universitets afdeling for kirkehistorie Martin Schwarz Lausten, da han i forbindelse med udarbejdelsen af sin bog ”Jødesympati og jødehad i folkekirken” fra 2007 fik adgang til biskoppens arkiv.

”Brevet blev ikke gentaget i kirkerne, for det var i sig selv epokegørende, at det blev oplæst,” siger Martin Schwarz Lausten og giver sin vurdering af biskoppens reaktion på brevet fra skibsrederen:

”Det har selvfølgelig glædet biskoppen umådeligt. A.P. Møller var en gigant i offentligheden, en af de mest fremtrædende mænd i erhvervslivet. Så det har betyder noget, at han personligt skrev et brev. Men det kunne ikke offentliggøres, ikke dengang.”

Nu har Kristeligt Dagblad som det første medie fået lov til at offentliggøre brevet efter at have indhentet tilladelse fra både Rigsarkivet og A.P. Møllers barnebarn Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla, der er formand for A.P. Møller Holding, som blandt andet ejer verdens største containerskibsvirksomhed, A.P. Møller - Mærsk.

Historikere med speciale i Besættelsen er dog ikke overraskede over, at A.P. Møller skrev brevet til biskoppen, slet ikke tidspunktet taget i betragtning.

”Det kommer ikke så meget bag på mig,” siger Joachim Lund, historiker og lektor på Copenhagen Business School (CBS), hvor han har forsket i dansk erhvervsliv under Besættelsen.

”A.P. Møller var stærkt nationalsindet og ikke antisemit. Det er også kendt, at han støttede modstandsbevægelsen i 1944. Flere nationalsindede havde været i tvivl om, hvem man skulle holde med. Men her var jødeaktionen afgørende. Efter den vendte mange nationalsindede sig mod tyskerne,” siger Joachim Lund.

Historiker og forfatter til bogen ”Landsmænd” om jødeaktionen, Bo Lidegaard, er enig i Joachim Lunds betragtninger og heller ikke selv overrasket over skibsrederens brev til biskoppen.

”A.P. Møller er ikke alene, banebrydende eller dypper tåen først. Brevet vidner om, at han var berørt og rystet ligesom mange, mange andre over aktionen.”

Skibsrederen er i eftertiden blev bemærket for visse omdiskuterede handlinger under krigen. For eksempel da han i efteråret 1940 medunderskrev Højgaardkredsens brev til kong Christian X, hvor en gruppe erhvervsfolk opfordrede kongen til at afsætte Staunings samlingsregering for i stedet at indsætte et såkaldt ”forretningsministerium”, hvilket vil sige en udemokratisk regering.

”Flere antidemokrater på højrefløjen oplevede i løbet af Besættelsen en national omvendelse. Kampen for Danmark blev det afgørende, og så blev de til demokrater – i hvert fald officielt. Man kunne ikke være en god dansk mand i 1945 uden at være demokrat. Sådan var det ikke i 1930’erne,” fortæller historiker Joachim Lund fra CBS.

Et andet eksempel, hvor A.P. Møller blev genstand for negativ omtale i eftertiden, var det faktum, at skibsrederen var den største aktionær i Riffelsyndikatet, som tjente millioner på at sælge våben til tyskerne. Men Bo Lidegaard nuancerer billedet af erhvervsmanden:

”A.P. Møller var nationalsindet. Det var i hans forestillingsverden fuldt ud foreneligt med forretningsmæssigt at gøre de ting, han gjorde. Det var kendt – også i samtiden – at Riffelsyndikatet producerede til tyskerne, for det gjorde snart sagt alle, da det var Danmarks eneste eksportmarked. Grænsen mellem, hvornår handel med tyskerne var ren forretning eller værnemageri – det vil sige at udnytte situationen til at tjene ekstra penge – var en flydende overgang. Der var dengang delte meninger om, hvor grænsen gik, og det er der også i dag.”