Frem til i dag har supermarkederne solgt markant flere græskar end i 2018, og halloween-sliksalget anslås at været steget med hele 70 procent i forhold til sidste år. Hver femte dansker pynter op til halloween, og i landets børnefamilier er det mere end hver fjerde, der er klar til at gå ud på gader og stræder i uhyggelig udklædning for at kræve ”slik eller ballade.”
Det oplyser Coop Analyse, som har gennemført en lille meningsmåling om danskernes forbrug og vaner omkring den aften, som i kirken og i dansk tradition har heddet allehelgensaften og været temmelig ubemærket af almindelige danskere, men som under sit engelske navn halloween og i en indpakning af vampyrer, monstre, græskar og slik med uhyggelige motiver er blevet en stor familie- og folkefest. En traditionsfejring, der i forhold til at engagere børnefamilierne kun overgås klart af julen, og som haler kraftigt ind på påsken på andenpladsen.
”Halloween har været i stærk fremgang, siden traditionen kom til Danmark i 1990’erne, og den har endnu ikke fundet sit naturlige leje. Populariteten skyldes flere ting. Først og fremmest, at den ikke kun appellerer til børn, men også til unge, forældre og mange andre,” siger analysechef Lars Aarup fra Coop, som står bag dagligvarebutikker som Brugsen og Fakta.
Han bakkes op af Caroline Nyvang, historiker ved Dansk Folkemindesamling under Det Kongelige Bibliotek. Hun ser halloween som en tradition, der er kommet for at blive, selvom den var ukendt for de generationer, hvis barndom lå før årtusindskiftet.
”Faktisk kender vi traditionsforskere heller ikke den danske halloweentradition særlig godt, fordi den er så ny og er kommet til så hurtigt. Derfor har vi netop indledt en undersøgelse, hvor vi via en hjemmeside systematisk vil indsamle informationer om halloweenskikke i forskellige landsdele og blandt folk i forskellige aldre,” siger hun.
På hjemmesiden inviteres alle til at nedskrive en beretning om deres halloweenfejring samt besvare fem spørgsmål om handlinger, minder, uenigheder samt gode og dårlige oplevelser.
”Vores hypotese er, at halloween er en højtid med en stor generationskløft. Det er ofte børnene, der har fejret halloween i børnehaven og derefter har lært deres forældre om skikkene. Mange i den ældre generation ser halloween som en kommerciel, amerikansk skik, som virker fremmed, fordi vi voksne ikke kender den fra vores egen barndom,” fortæller folkemindeforskeren.
Caroline Nyvang peger på, at halloween er rejst ad ”tre brede motorveje” til de danske børnefamiliers hjerter: Film, tv-serier og anden amerikansk populærkultur. Smarte halloween-tilbud fra driftige supermarkeder og legetøjsbutikker. Og årlige halloween-temaer i forlystelsesparker som Legoland, Tivoli og Djurs Sommerland, der har opdaget, at de dermed kan trække børnefamilierne til endnu en gang.
Men inden man konkluderer, at danskerne er til fals for enhver kommerciel, amerikansk forbrugsfest, bør man tænke på, at for eksempel fejringen af Valentinsdag den 14. februar slet ikke har haft den samme appel til danskerne, trods tilsvarende forsøg fra forretningerne på at indføre skikken fra den angelsaksiske kultur.
Halloween har haft det held, at børnehavers og børnefamiliers begivenhedskalender er temmelig tom i oktober og november, mens foråret er fyldt med helligdage. Derfor har der ganske enkelt været en ledig plads i danskernes kalender, inden juleforberedelserne går i gang, som halloween kan udfylde, påpeger Caroline Nyvang, som i øvrigt mener, at halloween ikke kun repræsenterer kommercialisme og dårlig smag, men også dækker nogle psykologiske og sociale behov i moderne danskeres liv:
”Det har en bred appel til moderne mennesker, at vi kan udleve det uhyggelige i en tryg ramme. Det svarer til den store appel, uhyggelige film har til mennesker. Samtidig får det én dag om året danskerne til at ringe på hinandens dør og tale sammen. Det kan ses som én stor tillidsøvelse, når man lader børnene gå rundt på mørke gader og på besøg hos fremmede for at tigge slik.”
Lars Aarup fra Coop Analyse er enig i, at det er børnefamilierne, der udgør halloween-fejringens kernetropper. Men målgruppen er meget bredere end for eksempel ved fastelavn. Allerede i 2007 blev den traditionsrige danske februar-klæde ud-fest overhalet af sin frække og uhyggelige oktober-fætter i forhold til salg i butikkerne og antal involverede danskere, netop fordi den kan involvere hele villaveje, hvor folk bor tæt, og der bor en del børn og unge.
”Modsat fastelavn, som i dag kun er for små børn, er halloween også for de større børn og deres forældre. Det hænger sammen med, at det er uhyggeligt, at det er aften, og at det er mørkt. Store og små klæder sig uhyggeligt ud, og mange hygger sig med at klæde hele deres hus uhyggeligt ud,” siger han.
Lars Aarup konstaterer dog, at mens børnefamilierne indkøber guf og pynt til at hygge sig med gennem hele december i anledning af julen, så er halloween overstået på én dag. Derfor når halloween trods alt ikke julen til julesokkerne i forhold til hverken forbrug eller betydning i danskernes liv:
”Men halloween er et stykke ny folklore i Danmark, som ikke går væk igen. Det ser vi blandt andet på, at hvor vi de første år mest solgte engangsting, så sælges der stadig mere pynt, som kan bruges år efter år. Det betyder, at børnefamilierne ud over den store kasse med julepynt nu også har den noget mindre kasse med halloween-pynt, som tages frem en gang om året, og som kan bruges til opbevaring, når far har varmet op til halloween ved at købe et nyt kranium.”