Prøv avisen

På Bornholm skal folkeeje sikre opbakning til vindmøller

Dette udsyn, taget fra Peberøen i Øresund, vil en gruppe bornholmere bringe til øen. De håber nemlig, at en vindmøllepark kan etableres blandt andet finansieret via folkeejede aktier. Vindmøllerne skal gøre Bornholm selvforsynende i grøn energi. Foto: Nikolai Linares/Ritzau Scanpix

Mere handling og færre skåltaler. Det er et af budskaberne fra FN’s klimatopmøde, der blev indledt i New York i går. På Bornholm prøver en gruppe lokale borgere at vise vejen ved at sikre folkeligt ejerskab af en stor vindmøllepark, der skal gøre øen selvforsynende med strøm

Arnager på Bornholm er et lille fiskerleje syd for Rønne. Står det til Initiativgruppen for Bornholms Havvindmøllepark, skal der opføres 9 eller 10 folkeejede 220 meter høje vindmøller i en afstand af foreløbig mellem 6 og 13 kilometer fra kysten for at gøre øen selvforsynende med grøn energi.

Mens frustrerede borgere i blandt andet Søndervig ved Vesterhavet, i Kalundborg og på Sydfyn protesterer, fordi de frygter, at naturen og havudsigten i deres lokalområde står til at blive spoleret af store havvindmølleparker, så glæder formanden for borgerforeningen i Arnager Arne Ipsen sig over de kystnære vindmøller.

”De kommer et godt stykke ud på havet, og de kommer aldrig til at genere os. Det er bedre, at de står ude på havet end på land,” siger Arne Ipsen med henvisning til, at kommunalbestyrelsen på Bornholm tidligere på året nedstemte et forslag om at opstille 12 landbaserede vindmøller på øen efter folkelige protester.

Initiativtagerne til havvindmøllerne håber, at de skønsmæssigt 1,4 milliarder kroner til projektet kan rejses via anparter, og at det folkelige ejerskab til projektet kan være med til at skabe lokal opbakning og bidrage til den lokale økonomi.

”Jeg skal ikke sige, at der ikke kan komme modstand. Men de foreløbige meldinger er positive. Jeg tror, det betyder noget, at der er tale om et overskueligt antal møller. Det gør en kæmpe forskel for det æstetiske udtryk, at der bliver tale om relativt få møller,” siger en af initiativtagerne, Helle Munk Ravnborg, der bor i Østerlars og har en fortid som forkvinde for Mellemfolkeligt Samvirke.

”Samtidig kunne jeg forestille mig, at noget af den modstand, vi ser andre steder i landet, bunder i, at lokale beboere kan føle, at et privat firma kommer ind og tager udsigten, uden at man er inddraget i processen eller har fordel af møllerne. Idéen med vores projekt er, at lokale borgere og virksomheder også er dem, der får fordelene ved projektet,” siger Helle Munk Ravnborg.

I går indledte FN et stort klimatopmøde i New York, hvor verdens statsledere og førende klimaeksperter skal komme med konkrete bud på den grønne omstilling. En af udfordringerne ved den store omlægning fra fossile til alternative energikilder er netop den folkelige skepsis og modstand.

Det ses også herhjemme, hvor der ofte opstår konflikter i forbindelse med klimaprojekter som digebyggeri, solcelleanlæg og vindmølleparker. Borgerne bliver for eksempel bekymrede for, hvad en kystnær vindmøllepark vil betyde for naturen og værdien af deres sommerhus.

Det fortæller seniorforsker Kristian Borch fra Danmarks Tekniske Universitet, der blandt andet har undersøgt 73 protestgrupper, som siden 2011 er opstået mod navngivne vindmølleprojekter. Heraf blev kun ét projekt reelt til noget.

”Der er rigtig mange konflikter om vindmøller, og der er rigtig mange projekter, der ikke bliver til noget på grund af protester, men det er ikke ensbetydende med, at flertallet er modstandere af vindmølleparkerne,” siger Kristian Borch.

”Protesterne kommer til udtryk på blandt andet Facebook. Myndigheder og vindmøllefirmaer har sjældent forstand på sociale medier, og derfor ignorerer de som regel bekymringer og siden protester på sociale medier. Ofte kommer modstanden fra en forholdsvis lille gruppe, men Facebook fungerer som et ekkokammer, hvor man bekræfter hinandens synspunkter,” siger han.

”Folk er naturligt interesserede i, hvad der skal ske i deres nærområde. De føler sig sat uden for indflydelse og føler ikke, at de har nogen fordel af projektet. Moderne vindmøller er store, og hvis man heller ikke får noget ud af vindmølleparkerne, så er det forståeligt, at man afviser at være med,” siger Kristian Borch.

Professor Brian Vad Mathiesen fra Aalborg Universitet finder det helt afgørende, at myndighederne bliver bedre til at inddrage lokalbefolkningen, hvis målsætningen, om at Danmark skal reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent i 2030, skal holde. Professoren mener, at de folkeejede vindmøller på Bornholm er et godt bud på, hvordan den lokale opbakning til vindenergi kan styrkes.

”Vi har brug for både landvindmøller og kystnære havvindmøller, men der er også brug for, at vi har bedre proces i forbindelse med etableringen af vindmølleparkerne, så lokalbefolkningen bliver involveret. Vi skal tage meget seriøst, hvorfor protesterne opstår, og vi skal blive bedre til at inddrage lokalbefolkningen også på den måde, at de får nogle fordele af projektet,” siger Brian Vad Mathiesen.

Han peger på, at en række af de landbaserede vindmøller allerede er delvist folkeejede.

Kristian Borch advarer mod at tro, at Bornholms-modellen er den gyldne løsning, der kan afværge protester.

”Folkeejede aktier kan være en løsning, der giver bedre lokal forankring. Men selvom almindelige borgere køber aktier, så kan der stadig komme indsigelser. Vi ved fra vores undersøgelser, at det som regel er sommerhusejerne, der er imod vindmøllerne, mens de fastboende overvejende er for projekterne, fordi de skaber lokal vækst. Samtidig er hele lovgivningsproceduren for at få godkendt en vindmøllepark voldsomt kompliceret, og det kan blive en af barriererne på Bornholm,” siger Kristian Borch.

Han efterlyser ligesom Brian Vad Mathiesen, at samfundet bliver meget bedre til at inddrage borgerne i store vindmølleprojekter:

”Vi poster mange penge i den tekniske del af den grønne omstilling. Men vi er superdårlige til at få at få offentligheden involveret i projekterne og argumentere for fordelene ved vindmøller. Politikerne er meget følsomme over for protester, og de kommer ofte til at lytte meget til dem, der råber højest. Vi har brug for en anden måde at planlægge de her projekter på,” siger Kristian Borch.

På Bornholm er Helle Munk Ravnborg godt klar over, at det er en stor opgave at etablere en vindmøllepark:

”Nu har vi haft en økonomi baseret på fossile brændstoffer, hvor den økonomiske gevinst har været koncentreret hos nogle relativt få private selskaber. Nu får vi muligheden for at opføre et grønt energianlæg, hvor lokalbefolkningen kan få glæde af produktionen og kontrollen med energiforsyningen.”