Prøv avisen

På disse områder halter ligestillingen for mænd

Kenneth Reinicke, Svend Aage Madsen og Rasmus Brygger giver deres bud på, hvilke områder mænd er sat bagud i forhold til kvinder. Foto: Privatfoto/Privatfoto/Rune Pedersen/Polfoto

Flere steder rundt om i verden markerer man lørdag mændenes internationale kampdag. Men hvilke problemer kæmper danske mænd med i 2016?

Selvmordsraten

Rasmus Brygger, liberal debattør og feminist

I år er temaet selvmord, og det er en oplagt sag at fokusere på. I 2014 begik 629 danskere selvmord, og 469 af dem var mænd. Det er for mange mænds vedkommende svært at søge den hjælp, som de har behov for. I samfundet har vi bygget en kultur op, hvor mænd ikke må vise følelser eller lide nederlag. Men alle mennesker støder på forhindringer i livet. Derfor er det vigtigt at sikre, at mænd på samme måde som kvinder kan vise sårbarhed.

De fleste årtier har kvinder oplevet mange fremskridt, men vi glemmer ofte, at ligestillingsproblematikken også er relevant for mænd. Mændene sidder ganske vist på toppen af samfundet, men det er også mændene, som er på bunden. Først og fremmest skal vi anerkende, at den måde, vi taler om ”rigtige mænd” og ”rigtige kvinder” på, har konsekvenser for dem, der ikke lever op til de forventninger. Det er naturligvis vigtigt at fokusere på de enkelte årsager til selvmord, men det vigtigste er at tage et opgør med de grundlæggende strukturer i samfundet, der driver mændene så langt ud. Hvis ikke vi gør det, får vi ikke løst problemet.
 

Barsel

Kenneth Reinicke, mandeforsker ved Roskilde Universitet

Øremærket barsel til mænd vil være en døråbner til ligestillingen. Når man spørger mændene, svarer rigtigt mange, at de gerne vil tage mere barsel. Men der er mange forestillinger om, at mænd først og fremmest skal tjene penge og forsørge familien, hvilket udgør en kulturel barriere. Mændene skal tage mange kampe, før de kan gå på barsel – både på arbejdspladsen og på hjemmefronten. Over for chefen skal han retfærdiggøre det, for betyder det mon, at han ikke prioriterer sit arbejde? Samtidig skal han overbevise sin kone, fordi nogle kvinder føler, at de nærmest har monopol på barslen.

Selvom faderskabet er i bevægelse, er det altså stadig svært at udleve far-drømmen. I de andre nordiske lande har man ordninger, hvor en vis andel af barslen frafalder, hvis ikke manden selv tager den. Konsekvenserne ved den danske model er blandt andet, at mændene ikke får knyttet det tætte bånd til barnet i begyndelsen. Hvis mænd ikke kun skal være moderne i retorikken, men også i praksis, så er vi nødt til at se på, hvad man kan gøre politisk.
 

Overdødelighed

Svend Aage Madsen, chefpsykolog på Rigshospitalet og formand for selskab for mænds sundhed

Mænds overdødelighed er et overset problem - særligt blandt de 25 procent kortest uddannede mænd. Problemet er, at der ikke bliver taget højde for det i sundhedssystemet, hvor der mangler en klar strategi for, hvad vi skal stille op med mændene. For når mænd og kvinder er forskellige, skal de mødes på forskellige måder. Hvorfor uddanner vi eksempelvis ikke folk i sundhedssystemet til at blive bedre til at kommunikere med mænd? Eller hvorfor indfører vi ikke, at mænd over 40 år bliver indkaldt til lægen hvert andet år, som det er tilfældet hos tandlægen?

Når man taler om ulighed i sundhed, tænkes der straks på social ulighed, men virkeligheden er, at køn i højere grad bør komme på dagsordenen, fordi det har så stor betydning. Eksempelvis viste en undersøgelse, at mænd i gennemsnit dør 40 procent hyppigere af kræftsygdomme end kvinder. Det bedste råd, jeg kan give til mændene, er, at de skal høre bedre efter, hvad deres koner siger til dem om sundhed. Men det er måske ikke det mest populære råd på mændenes kampdag.

Andre læser lige nu