Prøv avisen
Samvær

På efterskolen lægger eleverne mobiltelefonen fra sig

Generelt gør de på Baunehøj Efterskole meget for at mindske de unge menneskers brug af mobiltelefonen. Når eleverne mødes med en lærer i deres kontaktgrupper, taler de ofte om, hvilken plads mobiltelefonen skal have. Blandt andet må telefonen ikke blive brugt i fællesrummene på efterskolen, og i år er der såkaldt stilletime fra klokken 19-20 hver aften. Illustration: Rasmus Juul.

Færre unge mødes fysisk og har i stedet kontakt med hinanden på de sociale medier. Sådan er det ikke på landets efterskoler, som arbejder med at mindske elevernes brug af mobiltelefonen. Efterskolen er et godt sted at lære de unge fordelene ved at være offline, mener ekspert

Da 16-årige Katrine Junker fra Nykøbing Mors tidligere på året tjekkede ind som elev på Lyngs Idrætsefterskole, fik hun besked på at aflevere sin mobiltelefon. I stedet for at ligge i lommen, skulle den de første syv dage ligge i en kuvert på lærerværelset, lød det.

”Det var selvfølgelig lidt træls, for i starten havde jeg en del hjemve, og så kendte jeg ikke nogen på skolen. Når jeg ingen telefon havde, kunne jeg jo ikke bare lige ringe eller skrive hjem,” fortæller Katrine Junker.

Hun var dog ikke den eneste, der måtte undvære sin digitale ven for en stund, for på Lyngs Idrætsefterskole afleverer alle elever telefonen den første uge.

Selvom Katrine Junker til at begynde med følte hjemve, er hun glad for, at hun ikke bare kunne gribe telefonen og komme i kontakt med dem derhjemme:

”Jeg er glad for, at jeg ikke bare kunne ringe hjem og for eksempel få mine forældre til at bekræfte mig i, at det var svært. Det er jo heller ikke fedt, hvis de bliver bekymrede og mener, man burde komme hjem igen. Jeg undgik medlidenheden og var i stedet bare til stede på efterskolen. Det var nok for mig, og jeg tænkte faktisk ikke så meget over, om jeg manglede min telefon.”

Resten af efterskoleåret må eleverne heller ikke have mobilen på sig, når de opholder sig i fællesområderne, fortæller Katrine Junker.

Det er langtfra kun på Lyngs Idræftsefterskole, at eleverne må undvære mobiltelefonen. For flere efterskoler rundt omkring i landet har de seneste år arbejdet med at mindske elevernes brug af den smarte telefon, fortæller direktør i Efterskoleforeningen, Bjarne Lundager Jensen. Han påpeger, at det i dag er almindeligt, at eleverne ikke har adgang til mobiltelefonen som minimum de første to uger af deres ophold.

”Vi er i begyndelsen af en digital revolution, og helt naturligt kan det for de unge mennesker på efterskolerne være svært at administrere mobilforbruget. Derfor ser man også i disse år, at flere efterskoler indfører regler eller påvirker normerne for, hvornår og hvordan telefonen skal bruges,” siger han.

”Mit indtryk er, at eleverne oplever det som en kæmpe lettelse, når de i en periode så at sige har været på afvænning. De har en glæde ved at være fysisk nærværende i et menneskeligt, socialt fællesskab, når de fjerner sig fra det fjerne fællesskab som for eksempel de sociale medier.”

Den lettelse oplever også eleverne på Baunehøj Efterskole i det nordlige Sjælland, hvor eleverne må undvære det digitale apparat de første syv uger. Det fortæller forstander Ulrik Goos Iversen. Han lægger ud med at fortælle om en samtale, han forleden havde med en af efterskolens elever:

”Når der er optræk til en akavet situation, kan mange have en tendens til at hive telefonen frem. Men som en elev og jeg talte om, bør man ikke søge tilflugt bag skærmen, men også dele de akavede oplevelser, som er en del af det at være sammen med andre. Det er jo netop i situationer som disse, at det særlige mellem to mennesker kan opstå,” siger Ulrik Goos Iversen og tilføjer:

”Og efter de første syv telefonfri uger blev perioden forlænget med to uger – på opfordring fra eleverne.”

Generelt gør de på Baunehøj Efterskole meget for at mindske de unge menneskers brug af mobiltelefonen. Når eleverne mødes med en lærer i deres kontaktgrupper, taler de ofte om, hvilken plads mobiltelefonen skal have. Blandt andet må telefonen ikke blive brugt i fællesrummene på efterskolen, og i år er der såkaldt stilletime fra klokken 19-20 hver aften, hvor ”eleverne blot skal bruge tid med hinanden,” fortæller Ulrik Goos Iversen.

”Engang var det et ’os mod dem-projekt’, når vi ville, at eleverne ikke gik rundt med telefonerne på sig hele tiden. Det er det ikke længere, og eleverne tager i højere grad ejerskab på tiltag, der betyder et mere hensigtsmæssigt mobilbrug,” siger han.

På Baunehøj Efterskole oplever man, at eleverne griber mindre til deres telefoner og i stedet bruger tiden med hinanden. Det står i skærende kontrast til, hvad man oplever uden for efterskolerne. Her er tendensen nemlig, at andelen af børn og unge, der mødes fysisk, er faldende. 63 procent af de 15-årige var i 2009 sammen med venner flere gange om ugen. I 2017 var det 41 procent. I stedet mødes de 15-årige i dag i det virtuelle univers. Det viser en rapport fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE.

Den udvikling kan efterskolerne bidrage til at vende, hvis de har fokus på elevernes digitale dannelse. Det mener Camilla Mehlsen, medieekspert og forfatter til bogen ”Hvordan bliver vi digitalt dannede?”. Hun fortæller, at forbud ikke bør stå alene, men at oplysning er vigtigt, hvis man vil ændre de unges digitale vaner på længere sigt.

”Fysisk forlader de deres venner og familie og skal til at etablere nye relationer. En detox fra mobilen på efterskolen gør, at de unge mennesker har mere fokus på de fysiske fællesskaber, hvor mobilen ellers kan være en hindring. Samtidig ved vi fra forskning, at en løftet pegefinger ikke kan stå alene, hvis man vil have de unge til at lægge telefonen fra sig. I stedet skal man lære dem mekanismerne bag eksempelvis de sociale medier. For hvorfor findes der ’snapstreaks’, som betyder, at man hver dag er nødt til at sende en snap til sine venner? Fordi Snapchat vil fastholde brugernes opmærksomhed,” siger hun.

”Det skal de unge blive bevidste om, hvis de skal have et mere hensigtsmæssigt mobilbrug. Dybest set handler det om, at de skal opleve, hvad fordelene kan være ved, at de ikke hele tiden er online.”

Katrine Junker fra Lyngs Idrætsefterskole er heller ikke i tvivl om, at hun vil tage den mindre mobiltrafik med sig videre i livet.

”Når jeg hjemme i weekenderne og sammen med mine venner, siger jeg også, at det er fedt at gå på efterskole, fordi folk ikke går rundt med telefonen på sig. De af mine venner, der også selv går på efterskole, siger det samme,” fortæller hun.

”Når jeg er færdig på efterskolen (Lyngs Idrætsefterskole, red.) vil mit mobilforbrug sikkert stige, men jeg vil klart bruge den mindre end før. Jeg er uden tvivl blevet meget mere bevidst om mit forbrug, og jeg tror, mange unge vil kunne lære af, hvordan man kan opbygge gode venskaber, når telefonen ikke er i centrum,” siger hun.

Den første tid på Lyngs Idrætsefterskole i Thyholm savnede 16-årige Katrine Junker familien og vennerne derhjemme. Når hun ser tilbage, er hun glad for, at hun ikke kunne ringe hjem til sine forældre og blive bekræftet i, at det var svært. ”Jeg undgik medlidenheden og var i stedet bare til stede på efterskolen,” siger hun. – Privatfoto.