På en tilrøget tyrkisk klub i København er valgkampen i Tyrkiet et ømtåleligt emne

Søndag er der valg i Tyrkiet, og det optager også tusinder af dansk-tyrkere. Kristeligt Dagblad besøgte i den forbindelse en tyrkisk klub, hvor ideologiske forskelle blev udlignet med store mængder af sort te

Aslan Kose (til venstre) er formand for den tyrkiske klub på Halmtorvet i København, her i færd med et spil kort med en landsmand få dage før det forestående præsidentvalg i Tyrkiet.
Aslan Kose (til venstre) er formand for den tyrkiske klub på Halmtorvet i København, her i færd med et spil kort med en landsmand få dage før det forestående præsidentvalg i Tyrkiet. Foto: Leif Tuxen.

Halvt nedbrændte cigaretter hviler mellem fingrene af mænd i nystrøgne skjorter og nussede t-shirts. Tyrkiske teglas hviler på matchende underkopper. Klirren. Opløste sukkerknalder. Flere cigaretter. En enkelt stamgæst har erstattet nikotinen med en bedekrans.

Her, i et umiddelbart anonymt lokale på Vesterbro i København, mødes tyrkiske mænd for at spille kort, ryge, mundhugges og klappe hinanden på ryggen.

Med jævne mellemrum vender nogle af dem blikket op mod et fladskærms-tv på væggen. Kanal D viser live-reportage fra et vælgermøde et sted i Tyrkiet. Det er den slags møder, som flere millioner tyrkere følger tæt.

Tv-kanalen filmer en scene, hvorfra Meral Akşener, forkvinden for det konservative oppositionsparti Det Gode Parti, taler til den fremmødte menneskemasse.

Ingen i den tyrkiske klub kommenterer på indholdet.

"Vi taler ikke om politik her," fortæller Aslan Kose, stedets formand. 

Alle mand i klubben er enige om, at den er et fristed. Derfor er søndagens præsidentvalg i Tyrkiet et emne, de helst undgår. Mange af dem har også familie i tyrkiske landsbyer, de gerne vil kunne rejse til uden at komme i problemer.

Alligevel siver enkelte kommentarer ud og bliver hængende i den tætte cigaretluft, der får tiden til at føles, som om den står stille.

"Det er et kritisk valg," siger en af klubbens gæster, der ikke vil stå frem med navn.

Bekymrede tanker

Alt tyder på, at Recep Tayyip Erdogan i højere grad end tidligere skal kæmpe til det sidste, hvis han vil beholde sin stilling.

Få dage inden valget var oppositionens spidskandidat, Kemal Kiliçdaroglu, foran den siddende præsident med 2-3 procentpoint i officielle tyrkiske meningsmålinger.

Hvis centrum-venstre-politikeren Kemal Kiliçdaroglu får over 50 procent af stemmerne, vil effekten også kunne mærkes blandt de knap 35.000 tyrkere, som udgør den andenstørste indvandrergruppe i Danmark.

Sådan lyder konklusionen fra tyrkiskfødte Deniz Serinci, der er journalist og Mellemøstkommentator.

"Jeg tror, at linjen vil blive mindre konfrontatorisk," siger han.

Tyrkere vil i højere grad kunne dele Erdogan-kritiske tanker på Facebook-væggen uden frygt for at komme i problemer, når de rejser ind i landet, hvor myndigheder eksempelvis i flere sammenhænge har tjekket deres telefoner.

På den korte bane vil man også få et mere medgørligt, pro-europæisk Tyrkiet.

"Men Tyrkiet har aldrig været en demokratisk retsstat efter dansk målestok. Vinder Kemal Kiliçdaroglu, vil landet heller ikke i praksis blive et blomstrende demokrati," siger Deniz Serinci.

Dog mener han, at landet i højere grad vil være dialogorienteret mod Europa.

Vinder Erdogan, vil situationen have modsat fortegn.

"I så fald vil herboende tyrkere passe på med, hvad de lægger ud på sociale medier. Man vil ikke kunne se ret megen kritik af Erdogan," siger Deniz Serinci.

Gør ondt at følge med

En taxachauffør insisterer alligevel på at dele sine politiske tanker. Det gør han på en café ikke så langt fra den tyrkiske klub.

Taxachaufføren, som ønsker at være anonym, har boet i Danmark i mere end 40 år og er dansk statsborger.

Han er født i en provins i det centrale Tyrkiet, hvor mange tyrkere i Danmark har familie.

Men der tør taxachaufføren  ikke tage til i forbindelse med præsidentvalget af frygt for optøjer. I stedet følger han sit moderlands valg fra Danmark. 

”Det gør ondt på mig at følge med i den politiske situation. Jeg frygter for Tyrkiets fremtid. Hvis Erdogan vinder, er jeg sikker på, at styret fremover vil ligne regimet i Iran. Jeg er bekymret,” siger han.

Præsidentvalgets betydning for tyrkere i Danmark skænker han kun få tanker.

"Tyrkerne i Danmark har det godt," mener han.

Ved sidste valg viste målinger, at 57,6 procent af de afgivne stemmer fra tyrkiske statsborgere i Danmark gik til Recep Tayyip Erdogan.

Historisk har der ved hvert præsidentvalg været en overrepræsentation af konservative stemmer. 

Ifølge Deniz Serinci er der to årsager til dette.

"Hovedårsagen, tror jeg, er, at mange tyrkere kom til Danmark som gæstearbejdere fra fattige, konservative landsbyer. Det er dem og måske også deres efterkommere, Erdogan appellerer til," siger han.

Den anden forklaring er Erdogans anti-vestlige retorik.

"Når efterkommere af indvandrere i Danmark føler sig set skævt til, fordi de er muslimer, går den slags retorik rent ind hos dem," siger Deniz Serinci.

Indtil videre har 42,65 procent af de stemmeberettige tyrkiske statsborgere i Danmark afgivet deres stemme. Det svarer til 15.664 personer i København og Aarhus, hvor det var muligt at stemme. Tallene stammer fra oppositionspartiet CHP.

Det er flere end ved seneste valg i 2018, hvor omkring hver tredje afgav sin stemme.

Hvorvidt der er sket en vælgervandring i denne omgang, tør Deniz Serinci ikke gisne om, men hvis stemmerne har rykket sig i en anden retning end Erdogans, skyldes det sandsynligvis Tyrkiets skrantende økonomi, som er valgets vigtigste tema.

Kortspil trumfer konflikt

Inde i klublokalet flyver den ene kop sorte te efter den anden ud fra køkkenet.

En af klubbens gæster opdager den lille bunke af aske, som har lagt sig på bordet foran klubformand Aslan Koses hånd. Manden skraber asken af bordet med spar ni, så den lander i et askebæger, som han derefter tager med ud i køkkenet og tømmer.

"Vi er alle venner her," siger en af klubbens stamgæster og peger skiftevis på mændene om det bord, han sidder ved, kurder, tyrker, kurder, tyrker.

De fleste af dem har allerede været forbi den tyrkiske ambassade i København for at stemme.

Hvis de officielle tyrkiske meningsmålinger ved det nuværende valg giver et retvisende billede af resultatet, vil ingen af de to præsidentkandidater opnå over 50 procent af stemmerne.

I den situation vil man gå videre til runde to, hvor tyrkerne igen vil skulle trække stemmeboksens gardiner for. Afgørelsen vil da stå den 28. maj.

Men det er der ingen, der nævner i den tyrkiske klub. I dette øjeblik bliver hvert et spørgsmål mødt af stilhed, fordi al mændenes fokus er koncentreret om næste træk i et kortspil.