På Færøerne er abortmodstandere og -tilhængere enige om én ting: Loven er dårlig

Nordisk Råd og FN har sparket en debat i gang om Færøernes strenge abortlov. Slaget ender næppe med dansk model og fri abort, men til gengæld nærmer aborttilhængere og -modstandere sig hinanden i en fælles forståelse af, at loven er forældet, siger aktører

Anne Mette Greve Klemensen, er sognepræst ved domkirken i Tórshavn (th.) og forkvinde for færøsk Etisk Råd. hun siger, at ”det positive er, at vi på Færøerne har en levende etisk debat og bliver ved at tale om dilemmaet og menneskesynet ved abort.”
Anne Mette Greve Klemensen er sognepræst ved domkirken i Tórshavn (th.) og forkvinde for færøsk Etisk Råd. Hun siger, at ”det positive er, at vi på Færøerne har en levende etisk debat og bliver ved at tale om dilemmaet og menneskesynet ved abort.” Foto: Bjarne Jakobsen/Biofoto/Ritzau Scanpix

Det ender næppe med en dansk model og fri abort, hvis Færøerne en dag vælger at ændre sin restriktive abortlov, der er fra 1956 og forbyder abort, medmindre særlige omstændigheder er til stede, for eksempel at kvindens liv eller helbred er i fare.

Men måske ender det med en ny færøsk model og en debat, som de øvrige nordiske lande kan lade sig inspirere af.

Det siger Anne Mette Greve Klemensen, sognepræst ved domkirken i Tórshavn og forkvinde for færøsk Etisk Råd, efter at hun i denne uge deltog i et møde i Nordisk Råd med deltagelse af FN om abort på Færøerne:

”Abort er en virkelighed på Færøerne, og jeg mener, vi skal have en abortlov, der afspejler den virkelighed, vi lever i. Det problematiske ved den nuværende lov er, at den kun fungerer, fordi der er en uskreven regel om, at den kan tolkes bredt. Det positive er, at vi på Færøerne har en levende etisk debat og bliver ved at tale om dilemmaet og menneskesynet ved abort i stedet for bare rutinemæssigt at ekspedere aborterne. Vi skal ramme balancen mellem at bevare samtalen om etikken og at finde en lov, der svarer til færøsk virkelighed, og måske kan Færøerne i den forbindelse også komme med refleksioner, de andre nordiske lande kan bruge,” siger hun.

Det var Udvalget for Velfærd i Nordisk Råd, som i denne uge diskuterede færøsk abort på et møde, hvor FN’s landerapportør også var inviteret. Baggrunden var, at FN i marts udtrykte bekymring for den færøske abortlov, som ifølge FN ikke lever op til FN’s kvindekonvention, CEDAW.

Bente Stein Mathiesen, ordførende for Udvalget for Velfærd i Nordisk Råd, forklarer, at hensigten med mødet var at samle op på FN’s kritik og sætte gang i den færøske debat om abort, der er enestående i Norden: De øvrige lande har enten fri abort inden for forskellige tidsgrænser eller en mindre streng adgang til abort.

”Nordisk Råd blander sig ikke i medlemslandenes lovgivning. Men vi har et stort fokus på ligestilling, og alle lande har indgået FN’s kvindekonvention. Derfor tog vi emnet op på et møde og inviterede forskellige parter fra Færøerne for at høre, hvorfor de har så anderledes en lov end de andre nordiske lande,” siger hun.

Og måske er der faktisk grøde i debatten på Færøerne, siger Anna Falkenberg, som er færing og medlem af Ungdommens Nordiske Råd, der også deltog på mødet. Ungdomsorganisationen har som standpunkt, at aborten skal være fri i hele Norden.

Debatten på Færøerne har traditionelt været stærkt polariseret med argumenter om barnemord på den ene side og kvindeundertrykkelse på den anden, siger Anna Falkenberg.

”Men det seneste halve år mærker jeg, at den er blødt op. Vi kan tale om lovens konkrete problemer frem for kun principperne bag vores forskellige synspunkter. For eksempel, at hverken kvinder eller fostre er lige for loven, og at det i dag er mere eller mindre tilfældigt, hvilken kvinde, der får lov til at få en abort, og hvilket foster, der får lov at leve.”

Hun henviser ligesom Anne Mette Greve Klemensen til, hvordan lovens paragraffer kan – og bliver – fortolket, men at det kræver, at man som kvinde finder en læge, der er villig til at strække loven.

Færøsk Etisk Råd har ingen officiel holdning til abortlovgivningen. Men også forkvinde Anne Mette Greve Klemensen mener, at debatten er frugtbar.

”Der har traditionelt været en stor politisk berøringsangst over for abortspørgsmålet på Færøerne, men det kan være, at tiden er moden til at tage debatten nu. Fordelen ved at ændre lovgivningen er, at vi nedtoner stigmatiseringen af kvinder, der får en abort, og finder en model der svarer til færøsk virkelighed. Risikoen er en nedtoning af den etiske diskussion, hvis loven bliver for liberal. Det er dér, den ligger,” siger hun.

På mødet deltog også forkvinden i Ligestillingsnævnet på Færøerne samt Amnesty Færøerne. Den færøske sundhedsminister samt Socialministeriet ønskede ikke at deltage. I et skriftligt svar på FN-kritikken til Nordisk Råd afviser Socialministeriet, at Færøerne bryder kvindekonventionen.

”Vi mener ikke, at der er et misforhold mellem Færøernes forpligtelse internationalt og den abortlovgivning, der gælder på Færøerne, eller at konventionen indeholder et totalforbud mod regulering af abortspørgsmålet,” skriver ministeriet blandt andet.