Landets kommuner har aldrig oplevet så mange underretninger om børn, der mistrives, som i dag. Én af de kommuner, hvor antallet de seneste år er steget markant, er Fanø. Her blev hvert ottende barn i 2019 genstand for en underretning.
Det fik familien Frey at føle, da deres syvårige datter, Anna, ud af det blå sagde, at to damer fra kommunen havde opsøgt hende. I samme moment istemte Annas 10-årige bror, Jacob. Også han var blevet hevet til side på en lejrskole af damerne fra kommunen. Oplysningen blev starten på et forløb, som forældrene Julie og Anders Frey oplever som ”ødelæggende”. Hele miséren bundede i én underretning – en bekymrende henvendelse om et barns trivsel – som datterens viceskoleleder havde sendt til kommunen på baggrund af en kommentar, der var faldet efter en undervisningstime.
”Jeg kalder nogle gange min far for et røvhul,” skulle datteren have sagt, hvortil læreren spurgte hvorfor.
”Fordi han slår mig og Jacob,” lød svaret.
Som Kristeligt Dagblad beskriver i dagens avis, resulterede underretningen i, at faderen i et halvt år var mistænkt for at have begået vold mod børnene. Anklagerne viste sig at være grundløse. Kommentaren handlede formentligt om, at faderen ofte ”slår” børnene i kort- og brætspil, blandt andet kortspillet med navnet ”røvhul”.
Som Ugeavisen Esbjerg har beskrevet den seneste måned, er familien Frey ikke alene. Flere fannikker har valgt at stå frem i den lokale avis med historier om ubegrundede underretninger.
Kristeligt Dagblad beskrev for nylig, hvordan der i 2018 blev foretaget 127.200 underretninger om 75.000 børn og unge – svarende til 348 underretninger om dagen, hvilket er det højeste nogensinde. Tendensen bekymrede forskningschef Lene Mose-gaard Søbjerg, der forsker i underretninger ved University College Syddanmark:
”Stigningen i antallet af underretninger er problematisk, fordi der ikke er noget, der indikerer, at antallet af udsatte børn, der har brug for hjælp, skulle være steget. Med de mange underretninger er der dermed en risiko for, at pressede sagsbehandlere overser de børn, der har brug for hjælp.”
Af rapporten ”Ledelsesinformation af velfærdsforvaltning i Fanø Kommune” fremgår det, at kommunen med 3404 indbyggere fik 10 underretninger i 2014. I 2019 var det tal steget til 130 underretninger fordelt på 85 af Fanøs i alt 658 børn og unge. På nuværende tidspunkt er 56 procent af sagerne droppet igen.
Velfærdschef i Fanø Kommune, Søren Lück Madsen, forklarer, at kommunen har haft et mål om at opspore flere børn i mistrivsel:
”Vi mente, antallet af underretninger var bemærkelsesværdigt lavt i 2014, og det fik vi også bekræftet af Socialstyrelsen. Derfor iværksatte vi en strategi for at blive bedre til at opspore børn, der ikke trives. Det gav nogle resultater, og det er vi tilfredse med.”
Han understreger, at kommunen aldrig har arbejdet med ”et konkret måltal”. I forhold til eksemplet med familien Frey kalder han det ”dybt beklageligt”, at familien ikke har oplevet, at de er blevet mødt med den rette professionalisme og empati. Af samme grund vil byrådet nu undersøge sagen til bunds, forklarer han.
På Christiansborg har Karina Adsbøl, Dansk Folkepartis socialordfører, stillet social- og indenrigsminister, Astrid Krag (S), en række paragraf 20-spørgsmål om sagen.
”Vi bliver nødt til at få kigget på det her område. For det er dybt problematisk, hvis kommunerne, som det er nu, ikke kan gennemskue, hvilke underretninger der skal tages seriøst, og hvilke som eksempelvis er chikane. Lige nu risikerer vi, at de grelle børnesager drukner. De her sager fra Fanø viser, at vi måske har behov for at lave et nyt screeningsværktøj,” siger ordføreren.
Det har ikke været muligt at få et interview med social- og indenrigsminister, Astrid Krag (S). I en mail til Kristeligt Dagblad fastslår hun dog, at stigningen i antallet af underretninger ikke i sig selv er et problem.
”Det er et udtryk for, at der er kommet en øget opmærksomhed på, at der skal underrettes, når børn er i mis-trivsel. Så er det kommunens opgave at undersøge sagen hurtigt og sagligt og vurdere, om der er behov for hjælp. Hvis bekymringen viser sig at være ubegrundet, skal sagen selvfølgelig lukkes straks,” skriver hun.