På gaden lever hjemløse i skyggen af corona

Myndighederne og regeringen opfordrer indtrængende borgere til at blive hjemme og undgå fysisk kontakt med andre mennesker. For Stevie Ali og Kamil Turan, der lever som hjemløse i København og Horsens, er det selvsagt lettere end gjort

På gaden lever hjemløse i skyggen af corona

”Coronavirussen minder os om, at alle mennesker er sårbare”

Kristeligt Dagblad møder 28-årige Stevie Ali ved stofindtagelsesrummet H17 i Kødbyen på Vesterbro, København. Varmestuen er lukket på grund af coronavirus, men udenfor sidder misbrugere i grupper og klargør deres næste fix i sølvpapir. En sygeplejerske kommer ud med nogle klapssammener og lidt yoghurt med blåbær. Stevie Ali spiser ivrigt, mens han fortæller sin historie.

For 28-årige Stevie Ali er coronavirussen blot endnu en udfordring, han skal forholde sig til i hverdagen.
For 28-årige Stevie Ali er coronavirussen blot endnu en udfordring, han skal forholde sig til i hverdagen. Foto: Julie Meldhede Kristensen

”Som du kan høre, er jeg fra Sverige, men jeg kommer altid til København, når miljøet bliver for hårdt i Stockholm. Det er nemmere at være stofafhængig i Danmark, hvor samfundet stadig behandler én som et menneske, der har brug for hjælp.

Nå, men jeg ankom til København for otte dage siden. Det var dagen før coronaen lukkede bibliotekerne, og det synes jeg faktisk er det sværeste ved hele situationen. Bibliotekerne plejer at være mit tilflugtsted i hverdagen, hvor jeg kan læse, tjekke mail og slappe af. Nu er alt lukket, og det eneste jeg kan gøre, er at gå rundt i byen og sætte mig på bænke i parker. Det er også derfor, at jeg kommer meget her på H17. For at være sammen med de andre, for ensomheden kan være hård lige nu.

Coronaen har dog ikke gjort det sværere at få stoffer. Lige nu vil jeg sige, at det er sværere at få fat i et taletidskort og finde internet. Jeg tager de stoffer, der er på bordet. Heroin, kokain, øl. I morges tog jeg metadon.

Jeg ved ikke, hvor længe jeg bliver i Danmark. Mit pas ligger i en boks i Sverige, men jeg håber, at jeg kan få min ven til at sende det. Det er et problem lige nu med grænserne, for jeg vil gerne til Tyskland for at møde en kvinde, jeg er forelsket i. Jeg ved ikke, om det kan føre til noget, men jeg bliver nødt til at prøve. Ellers siger min far, at han har fundet en pige til mig i Mogadishu (Somalias hovedstad, red.), hvor vi boede, før jeg kom til Sverige, da jeg var ni måneder gammel.

Selvom jeg er ung, så tager jeg mine forholdsregler. Jeg vasker hænder, så ofte jeg kan, holder afstand, og jeg forsøger at undgå herberger, så jeg ikke bliver smittet. Jeg vil ikke sige, at jeg føler mig bange, men jeg fornemmer, at mange på gaden frygter coronaen. Det er ligesom bare noget, men kan se på deres øjne og mærker ved, at mange viser mindre hensyn. Der er en form for panikstemning, for vi ved ikke, hvad der sker. Coronavirus er jo nyt for os alle sammen.

Samtidig påvirker coronaen ikke folk som os – hjemløse, misbrugere og udsatte – på den samme måde, som den påvirker... hmmm, lad os sige ’normale mennesker’. De fleste af os slæber allerede rundt på mange problemer. Jeg har været afhængig af stoffer i 11 år og været on and off hjemløs de seneste seks år. Vi er vant til at have problemer, og coronavirus er bare endnu et. Men selvfølgelig er det farligt, fordi mange af os ikke har et hjem.

På en måde – jeg vil ikke have, at det her skal lyde forkert – men på en måde, så er coronavirussen en god ting. Misforstå mig ikke – men den rammer ikke kun samfundets fattige og svage. Coronaen er ligeglad med, om man er rig eller fattig. Hvid eller sort. Den har gjort os til ligemænd og minder os om, at vi alle er sårbare. Jeg håber lidt, at det kan blive et wake-up call om, at livet kan tage pludselige drejninger. Der findes ikke garantier, og derfor bør ingen tage tilværelsen for givet.”

”Det er som om Gud har sagt, at vi er for mange”

Kristeligt Dagblad møder Kamil Turan på 46 år Hus Forbis værested i Aarhus. Her opfordres alle til at blive hjemme de næste 14 dage, hvis det er muligt. Det er det i sagens natur ikke for mange af dem, der befinder sig i haven nu. En af de fremmødte mener, at corona-panik kun findes i medierne, og en anden afslår et interview, fordi han er pusher. Kamil Turan vil derimod gerne fortælle om sin hverdag.

Kamil Turan på 46 år lagde stofferne på hylden for 15 dage siden. Han har måttet leve med frygten at blive smittet af coronavirussen siden.
Kamil Turan på 46 år lagde stofferne på hylden for 15 dage siden. Han har måttet leve med frygten at blive smittet af coronavirussen siden. Foto: Jens From Lyng

”Jeg er hjemløs, men har fået en lejlighed, jeg skulle være flyttet ind i nu. På grund af coronavirussen er det udsat til den 1. april.

Jeg tror, det er fordi, kommunen har sendt deres medarbejdere hjem.

De lukker jo alt ned overalt og i hele verden. Jeg har aldrig set noget lignende. Jeg ser det som efterfølgeren til Den Sorte Død. Det er som om, Gud har sagt, at vi er for mange mennesker, og nu vil han rydde ud i det. Men jeg kan jo ikke sige, om det er det, der er ved at ske.

Jeg er meget bekymret for coronavirussen, for jeg har været stofmisbruger indtil for 15 dage siden. Og jeg ved jo, at jeg og mange af de andre her i miljøet er særligt udsatte på grund af vores livsstil. Jeg stoppede med at tage stoffer, fordi jeg er blevet for gammel. Jeg kan ikke mere, og nu vil jeg nyde resten af de år, jeg har tilbage uden stoffer.

De første to uger tog jeg en kold tyrker i Horsens, hvor jeg holder til på et forsorgshjem. I dag spurgte min ven, om jeg ville med en tur til Aarhus, og det er derfor, jeg nu er her.

Jeg er født i Ishøj, men har boet i Horsens i mange år. Mit liv gik ned ad bakke, da jeg for cirka 10 år siden blev afhængig af stoffer.

Dengang havde jeg job i et pizzeria i Løsning mellem Horsens og Vejle. Men jeg havde søvnapnø og kunne ikke få medicin af lægen. En fyr gav mig noget søvnmedicin, som jeg skulle indtage gennem et rør, og efter to uger var jeg helt afhængig. Jeg kunne ikke lægge det fra mig igen. Abstinenserne var for stærke.

Jeg har hørt folk sige, at andre hjemløse ikke er bekymrede over coronavirus. De siger, at faren ved den er blæst op af medierne. Men jeg håber da, at de tager det alvorligt. Den er ikke for sjov, og der er over 1000 smittede i Danmark. Jeg har set mange videoer på YouTube om den skade, der er sket verden over og de livstab, der har været på grund af den. Man skal tage den dybt alvorligt.

Når jeg endelig får min lejlighed, må vi se, hvad tiden viser. Jeg kunne godt tænke mig at få et job på et tidspunkt, men der er ikke meget at gøre lige nu på den front. Jeg har kigget lidt rundt omkring, men der bliver ikke rigtig slået stillinger op, når hele landet er lukket ned. De ansatte på fabrikkerne er sendt hjem. Alt er sat i stå på grund af corona.

Jeg skriver sangtekster af og til, som jeg lægger op på Facebook. Jeg har lige skrevet en om coronavirussen, fordi den bekymrer mig. Jeg håber, at nogen vil finde den og sætte melodi på. Den handler blandt andet om at passe på dem, man elsker.”