På Læsø er småt stadig godt

Som en af fire små ø-kommuner valgte Læsø at fortsætte uden sammenlægning med en større kommune i 2007. Det har øens borgmester ikke fortrudt

Der er vand imellem os og alle andre, så vi er nødt til at skulle have den centrale administration, uanset hvordan vi gør det, siger Læsøs borgmester Tobias Birch Johansen (V).
Der er vand imellem os og alle andre, så vi er nødt til at skulle have den centrale administration, uanset hvordan vi gør det, siger Læsøs borgmester Tobias Birch Johansen (V). Foto: Polfoto.

Da den kommunale strukturreform blev indført i 2007, valgte Læsø med blot 1800 indbyggere at fortsætte alene. Reformen lagde ellers op til, at små kommuner skulle lægges sammen for at klare de mange nye serviceopgaver, men 30 kommuner valgte at fortsætte som hidtil.

Blandt dem var både nogle af landets største som København og Aarhus, en af landets rigeste som Hørsholm samt nogle af de mindste og mindst velhavende som de fire økommuner Læsø, Samsø, Langeland og Ærø.

Læsøs borgmester, Tobias Birch Johansen (V), siger i dag, at det var den rigtige beslutning for øen at fortsætte som selvstændig kommune.

”I reformen blev der lavet forpligtende samarbejder, og vi fik nogle forpligtende samarbejder med Frederikshavn Kommune. Det betyder, at vi har fået nogle gode kompetencer på de områder, hvor vi ikke dækker bredt nok selv,” siger han.

Kunne I ikke have vundet noget på at lægge jer ind under Frederikshavn?

”Nej, det tror jeg ikke. Vi er så speciel en kommune, at det ville være til stort besvær for nogen at skulle samarbejde med os. Hvis man skal lave noget i den retning nogensinde, skal det være et udvalg under en anden kommune. Så skal det være et Læsø-udvalg under Aalborg Kommune eller Frederikshavn Kommune. Det kunne være en løsning, men jeg kan ikke se, det skulle være nødvendigt lige nu, for det går godt.”

Noget af det gode ved sammenlægningerne er, at man har fået mere kvalitet i borgerbetjeningen og større administrative gevinster. Dem går I vel glip af?

”Både-og, for vi er så aparte. Der er vand imellem os og alle andre, så vi er nødt til at skulle have den centrale administration, uanset hvordan vi gør det. Et godt eksempel er børneområdet. Vi har ikke ret mange børn. Det betyder, at der kun er plads til en sagsbehandler på hele børneområdet. Det er jo noget møg, for en dame eller en mand kan ikke være enig med alle, og der har vi et frivilligt samarbejde med Frederikshavn.”

Kunne I ikke have gjort det som et administrationskontor under Frederikshavn Kommune?

”Jo, det kunne vi godt, men jeg tror, vi ufrivilligt ville være forsvundet i mængden. Vi vil aldrig blive en del af en anden kommunes samfund, for vi ligger ikke lige ved siden af.”

Har der været negative sider ved at stå uden for en anden kommune?

”Der er nogle udfordringer for en lille kommune i dag, for statens administration af kommunerne henvender sig ikke særlig venligt til små kommuner. Gennemsnitskommunen er blevet meget større siden kommunesammenlægningen, og det gør sig gældende alle steder, at hvis man skal behandle folk lige, er man nødt til at behandle dem som et gennemsnit. Så falder vi endnu mere udenfor, men så sætter jeg mig på cyklen og cykler over til Slotsholmen i København og forklarer det, og så forstår de problemet. Så får vi det rettet til,” siger Tobias Birch Johansen.